Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Skistøvler: Nordica Speedmachine 10

Johan 18/02 2009 22:58

Jeg har idag købt mit første par skistøvler.
Det blev altså et par Nordica Speedmachine 10, som jeg fik på tilbud til 1500. De blev købt i Sportmaster/Skiexperten i viby centeret ved århus. Jeg fik lov at prøve alle de støvler de havde, og ekspedienten fortalte mig også hvordan det skulle føles når de sad rigtigt, og hjalp mig alt i alt godt igennem processen.

Alligevel er jeg så blevet i tvivl nu. Jeg har læst mig frem til at mange får "varmet" på deres støvle, og bagefter kan få den formet så den passer bedre til foden. Jeg har samtidig læst, at det skulle betyde, at jeg ikke skal gå støvlen til og bruge mine 8 dages skiferie på at gå støvlen til?

Mine spørgsmål er altså:

Er prisen jeg har givet okay?, i den forretning jeg har købt den, har de alle skistøvler til 1500, så jeg tog bare den jeg synes sad bedst i forhold til hvad ekspedienten fortalte.

Flexindexet på støvlen er 100-110. Er det for højt til en alm. allround løber? Jeg kan sagtens stå på ski, kører gerne på både røde og sorte, og kører da os til tider rimelig hurtigt. Men jeg er ikke styrtløber.

Skal jeg ha' den varmet? Jeg er sikker på de gerne vil gøre det hvor jeg har købt den, jeg anede bare intet om det.

Tak fordi i gad læse det :) Jeg ved ikke så meget om det her, og jeg tror bare jeg ønsker en "second opinion"

Kommentarer:
Der er i alt 7 svar i denne forumtråd.

Thomas Wind Bøglund 19/02 2009 09:49

Sv: Skistøvler: Nordica Speedmachine 10

Hej Johan,

Tillykke med dit køb - det skal du nok blive glad for.

Med fare for at min holdning er lidt påvirket af glæden over min egen støvle, så har jeg lidt idéer/svar jeg vil lufte for dig.

Først og fremmest - prisen, tja den er vel ok. Jeg ved ikke om du ville kunne have fundet støvlen billigere et sted på nettet -evt. tyskland. Men med garanti osv for øje (og vel en ok service i sportmaster)- så har du gjort et fint køb - især hvis det var den støvle der sad bedst (Det er vel det der er vigtigst...?!).

Jeg kører selv med speedmachine 14 og er meget glad for støvlen. Den er en smule hårdere end din, men i dagligt brug (og ikke som styrtløber) vil jeg mene at din er længe hård nok. Netop Nordica modellerne er perfekte for mig da jeg har relativt store lægmuskler og lidt brede fødder - og i speedmachine kan man pille et stykke hælkappe ud, hvis der skal være ekstra plads - genialt.

Mht. at få dem varmet ved jeg at der er delte meninger. Jeg har ikke fået mine støvler varmet, men har købt en ny fodformet sål i skiing i århus. Jeg kan kun anbefale at "nøjes" med at købe en sål. Sålen er lavet af en underdel hård plast, noget gummi og noget blødt overmateriale og koster vist 2-400 kr. (min er orange).

Alle de problemer jeg havde med støvler forsvandt. Tænk på at en sål i en støvle (selv en dyr støvle) blot er et fladt stykke "pap" - også i dine speedmachine. Ideen er at foden (svangen) rent faktisk bliver støttet under dit skiløb - og voila næsten aldrig kramper, sovende og/eller kolde tær. Hvis støvlen passer din fod, så glem varmningen. En sål svarer til at du har kørt din støvle til + plus at den støtter de rigtige steder.

Tag ned i Skiing og spørg efter Carsten - superfin gut der kan rådgive dig til den bedste løsning. For mig er der ingen tvivl om at denne "gadget" til støvler er alle pengene værd.

God fornøjelse!

Thomas

Christian Rasmussen 19/02 2009 12:54

Sv: Skistøvler: Nordica Speedmachine 10

Hej Johan

Som regel ved man først efter 2-3 time på ski om en støvle passer, men hvis du har en "good feeling" nu tror jeg ikke der er grund til at bekymre sig.

At få speciale tilpasset sin støvle er kun nødvendig hvis du har en fod der ikke passer så godt i en standard støvle. Hvis det er helt galt kan du altid få tilpasset din støvle senere. Det er tit muligt på skisport stedet.

Lad vær med at spænde din nye støvle for hårdt først på dagen, da din fod altid i starten vil hæve pga. af der kommer mere blod til din fod og pga. højden. Du kan så efter et par time justere dine støvler igen. Evt. kan du i liften åbne spænderne.

Mange hilsner

Christian
http://www.hvorpaaski.dk

Johan 19/02 2009 13:51

Sv: Skistøvler: Nordica Speedmachine 10

Tusind tak for rådene begge to :)
Jeg vil prøve en af dagene at få fat i en en formstøbt sål, jeg troede enlig det var noget utrolig dyrt noget, mest til folk der stod på ski hele sæsonen og den slags.
For at lige fortælle lidt mere om hvordan min fod sidder i støvlen, så vil jeg da lige prøve at beskrive det:
Når jeg har foden i støvlen, så støder min storetå på ude i spidsen. Når jeg så bøjer i knæene (??flexer??) Så kommer mine tærer fri, og jeg kan vippe dem en smule op og ned. Jeg har også netop prøvet at tage "inderstøvlen" ud og prøvet den alene, det er somom at der sidder 1-2 cm luft ved min hæl?. Altså, jeg kan presse min fod lidt ned mod hælen ved at støde i jorden med den på. Men der bliver ved med at være plads ved hælen som jeg ikke bruger. Det her var den eneste støvle jeg prøvede i sportmaster, hvor jeg overhovedet ikke kunne bevæge min hæl op og ned. I mit "2. valg" kunne jeg, når jeg stod normalt op, godt bevæge min hæl 1-3 cm, og mine tærer stødte en smule mere på end i disse, også selvom jeg bøjede i knæene.
Egentligt undrer det mig, at Nordica skulle være til brede fødder? Ekspedienten fortalte mig at jeg havde en smal hæl, men en smule bred fod ved tæerne.
Igen tusind tak for rådene. Det er åbenbart ikke bare ligetil sådan at vælge støvle :-)

Thomas Wind Bøglund 19/02 2009 14:30

Sv: Skistøvler: Nordica Speedmachine 10

Hej Johan,

Det var så lidt.

Og god beskrivelse af hvordan din fod sidder i støvlen. Det lyder præcis ligesom min - og det spiller totalt i dag. Husk den udvider sig med tiden, så spænd den ikke så hårdt til at starte med, men spænd ind når du kan mærke at den er blevet varm og mere løs (som Christian skriver).

Mht til nordica og brede fødder - så tror jeg at når jeg skriver brede fødder, så er det brede fødder over fronten ved tæerne.

Har i øvrigt i mellemtiden hørt fra en række andre personer der er afsted nu her som alle har købt en indlægssål - og de er meget glade, alle tidligere problemer er mere eller mindre væk. Nogle af dem melder om at de kan stå mange flere timer før de mærker træthed i fødderne i forhold til dagen før... Jeg er i hvert fald solgt.

God fornøjelse.

Johan 19/02 2009 14:38

Sv: Skistøvler: Nordica Speedmachine 10

Jamen det lyder jo som om ekspedienten var helt klar over hvad han lavede, og at jeg har fået en støvle der passer som den skal :-)
Tusind tak for hjælpen, jeg vil så få købt mig en formstøbt sål, og så bekymre mig om ferien foran mig, istedet for at hænge i støvler.

Når man får lavet en formstøbt sål, hvad skal jeg så medbringe? Jeg mener skal jeg ha mine støvler, gamle såle eller lign. med? eller laver de dem bare så de passer i alle støvler.

Christian Rasmussen 19/02 2009 15:13

Sv: Skistøvler: Nordica Speedmachine 10

Hej

Hvis du er i Tirol kan du evt. kigger her forbi.
Jeg får lavet alle mine støvler ved:

http://www.schuhsport-leitner.at/

Det er dyrt men alle pengene værd, der kan du evt. også få lavet kun inder støvlen. (Jeg har også døjet med en bred fod)

Men prøv nu støvlen en dag på pisten inden du smider en masse penge ud af vinduet. (Evt. på en kunstig piste i DK)


Mange hilsner

Christian
http://www.hvorpaaski.dk

Thomas Wind Bøglund 19/02 2009 15:15

Sv: Skistøvler: Nordica Speedmachine 10

Du skal bare vide størrelsen på din støvle, så klarer de resten.

Du skal i øvrigt vide at det er en forud formstøbt sål du køber, medmindre du har nok med penge - så kan du få en sål præcis til din fod. Jeg købte den "billige", da hele idéen er at svangen bliver støttet i støvlen, også ved hurtige carving sving med masser af energi i fodsålerne...

God tur når du skal afsted!

Thomas

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen