Skistøvler?

LHS 05/09 2003 13:36

Jeg overvejer at købe et par skistøvler til den kommende sæson. Støvlerne skal bruges til alpint skiløb, formodentlig med et par carvingski under. Hvilke mærker og modeller kan anbefales hvis jeg gerne vil have en solid, varm, komfortabel skistøvle, som man også kan gå lidt i (altså walkmode, eller hvad man kalder det!)? Jeg har fået at vide at Lange skulle være et rigtigt godt mærke...

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Ivan Rafn 05/09 2003 21:16

Sv: Skistøvler?

Det er et såkaldt godt spørgsmål.

Skistøvler er, ligesom alm. sko og støvler, lavet over forskellige læste.

F.eks. har nogle smalle fødder nogle har brede. Nogle har høj ankel nogle har lav osv..

Du skal finde dig en støvle som passer til din fods facon.

Det kan være meget svært, specielt fordi fabrikanterne skifter læst af og til.

Næsten ingen fødder er perfekte, så det er ofte nødvendigt, yderligere, at blokke støvlen hist og her.

75% er endvidere enten kalvknæede eller hjulbenede, og det er vigtigt at støvlen bliver tilpasset individuelt efter dine ben (såkaldt "canting").

"Forward/backward lean" bør der også justeres for (din ankels bøjningsgrad).

Det umiddelbart bedste råd man kan give er at gå til en ski/støvlebutik, som har indgående kendskab til de forskellige støvletyper, og kan rådgive dig uvildigt (uvildigt er vigtigt, da de fleste butikker helst vil sælge de støvler der er størst fortjeneste på).

Den mest seriøse støvlebutik jeg er stødt på er Snowfun i roskilde.

De tilpasser støvlerne præcis til din fod og dine ben, og du kan bytte dem efter endt skitur hvis de alligevel ikke passede.

Karsten 09/09 2003 10:43

Sv: Skistøvler?

Det vigtigste når man køber støvler er som sagt pasformen, og der er stor forskel ml. mærkerne alt efter ens fods form. Det vigtigste er at man ikke køber en støvle der er forstor, det skal gøre ondt de første par dage man har den på, også selv om den er blevet varmet i forretningen. En støvle giver sig ofte omkring 1 størelse samtidig med at man i løbet af en uge på ski spænder sine støvler mere og mere.

frederik 22/09 2003 11:31

Sv: Skistøvler?

rossignol cockpit st salto støvle, det er en hammer god støvle, jeg har selv et par og jeg har ikke haft nogen som helst bøvl, med mine fødder. de er super og så har de en god pasform til ca. alle slags fødder da inderstøvlen kan varmes og tilpasses ens fod.

det er top dollar...

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen