Skisæsonens sidste store udsalg: Spar op til 25%

Skistøvler

Helle 21/10 2005 10:03

Hej

Når man nu skal til at investere i egne skistøvler hvor stramt skal de så sidde fra starten.

Jeg har fået at vide, at de udvider sig i begyndelsen, så man endelig ikke må købe dem for store. Men hvor meget udvider de sig cirka og hvor lang tid skal man have kørt med dem før de har givet sig.

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Sophie B 21/10 2005 10:42

Sv: Skistøvler

Du kan jo se på hvor mange "hak", du kan spænde dem ekstra ind, når du har strammet dem, så de sidder korrekt.
Kan du slet ikke spænde dem mere ind, så vil du nok blive ked af det i længden.
Jeg kan forestille mig, at det også har noget at gøre med hvor stive støvlerne er hvor meget de udvider sig (flex-tal forskelligt på de forskellige mærker, så det er lidt svært at sammenligne) - måske andre er mere kloge på dette?

Jeg har kørt med mine i fem uger nu, og jeg synes ikke, at de har udvidet sig mærkbart (kommer måske også lidt an på hvor tung man er kunne jeg forestille mig, med mine 52 kg. og Salomon flex 80 er der nok ikke den store fare for at mase dem ud af facon??), jeg spænder dem måske et ekstra hak i forhold til da de var helt nye.

Det er også altid rart at have plads til at kunne spænde dem ekstra ind, når man f.eks. skal løbe off-piste.

Dermed ikke ment du skal købe for små støvler og vente på de udvider sig, det vil ødelægge hele ferien...

HC 21/10 2005 23:14

Sv: Skistøvler

Hvis du bor på sjælland, så tag enten til Snowfun i Roskilde eller 540 i KBH. De ved hvad de taler om, og de tager sig tid til at hjælpe. Har selv lige købt mit første par i 540, hvor jeg udover god service også fik en god pris.
HC

Ivan Rafn 23/10 2005 20:44

Sv: Skistøvler

Jeg vil tro at nye støvler udvider sig et halvt til et helt "hak", i løbet af de første 14 dage du kører med dem.

Du kan spare en del af indkøringsperioden, ved at købe støvler med inderstøvle som "varm-fittes".

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen