Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Umulius 19/10 2004 22:10
Hej,
Jeg ved ikke, om der er nogen der kan hjælpe mig.
Sidste år fik jeg lavet en formstøbt sål i Frankrig - da jeg stillede mig op på glaspladen og der blev lyst op på min sål begyndte ekspedienten at grine. Han skyndte sig så at hidkalde alt personalet i forretningen, fordi de skulle se min fod, som åbenbart har været lidt mere deform end hvad de var vant til at se (hvis ikke jeg havde så lækkert hår, kunne det ha' gået ud over min selvtillid).
Nå, det har ikke rigtig løst mit problem - jeg bliver stadigvæk hurtigt træt i fødderne. Også selvom jeg løser mine støvler op i liften. Heldigvis har jeg ikke decideret ondt i fødderne, da jeg har valgt model sutsko som støvle.
Det skal lige nævnes, at jeg også har problemer med anden sport - f.eks. får jeg store vabler efter fodbold, badminton osv.
Hvis jeg skulle beskrive min fod er den meget krum og har en meget høj svang.
Nogen gode råd - også til anden sportudøvelse?
Mvh
Umulius
Jeppe Cramon 21/10 2004 22:46
Sv: Skistøvler
Hej Umulius
Jeg lider også af høj svang og brede ankel knogler. Min løsning var, ud over en ordentlig formstøbt sål, (fra Precision Ski i Val d'Isere) at få formstøbte inderstøvler i en støvle som passede til min fod. Jeg kan anbefale Precision Ski, og har desuden på dette forum hos at SkiMastery (begge i Val d'Isere) og skulle være gode, til at undersøge foden og finde den rette støvle til din fod. Det hjælper ikke meget med en god sål og inderstøvle hvis selve støvlens form ikke passer til din fod (tro mig, jeg har været 5 par støvler og 3 par formstøbte inderstøvler igennem inden jeg med Precision Skis hjælp fandt den rette støvle).
I Danmark er SnowFun i Roskilde og PistaceSki i Kbh og kendt for at kunne lidt med støvler.
Held og lykke :)
/Jeppe
Ivan Rafn 22/10 2004 00:16
Sv: Skistøvler
Du risikerer at blive skuffet hvis du går til Pistase.
Sidst jeg var i Pistase, var i efteråret 2003 for at købe støvler.
Det var som at gå i en alm. skobutik.
Da jeg spurgte hvilken støvle han kunne anbefale til min fod, sagde han at jeg bare kunne vælge mellem alle mærkerne, prøve dem, og se om farven passede!
Da jeg spurgte om han ikke skulle se på min fod før han kunne anbefale et støvlemærke, sagde han at han skam allerede havde set på min fod da jeg tog mine sko af (i løbet af ca. 1 min, på 2m afstand, og uden at jeg opdagede det)!!
Han havde også vurderet at jeg sagtens kunne bruge alle de støvlemærker der var på hylden!!!
Jeg prøvede et par for syns skyld, og skyndte mig ud igen.
Det er ganske simpelt helt useriøst!
Sophie B 23/10 2004 19:37
Sv: Skistøvler
Jeg kan kun tilslutte mig Ivan's indlæg vedr. Pist' Ase i København. Jeg var også derinde for at købe skistøvler der sidste år, det var den værste service jeg har oplevet i lang tid.
Man havde slet ikke fornemmelse af de vidste noget som helst´, eller for den dags skyld overhovedet bekymrede sig om hvad de solgte til hvem. Ekspedienten var endvidere decideret uhøflig og uforskammet!!
SkiShop'en i Ny Østergade havde til gengæld en tip-top service og selvom det var lige inden lukketid, tog ekspedienten sig rigelig tid selvom han måtte blive en halv time efter lukketid.
Derfor var det ekstra ærgerligt, han ikke havde den rigtige støvle i min størrelse, så jeg måtte ned og lægge mine penge i Pist'Ase alligevel.
Til gengæld var den støvle han anbefalede mig i Ski Shop'en helt perfekt da jeg endelig stod på pisterne!
csiszar 23/10 2004 21:33
Sv: Skistøvler
når I nu er ude og kikke på støvler så prøv at tage til snowfun i roskilde
www.snowfun.dk
jeg synes at det er langt bedre end både skishop og pist'ase ski
Umulius 24/10 2004 14:42
Sv: Skistøvler
Tak for svarene.
Jeg har haft måske 8-10 par skistøvler gennem tiden. Nogen har været acceptable og 2 par har været decideret dårlige til mine fødder. Det ene par købte jeg i østeuropa efter murens fald og det andet par købte jeg i Pistase ski.
Så der har jeg været...:-)
Jeg tror jeg må indse, at min fod er for speciel til almindelige støvler og så få bygget en op fra bunden. Det er bare dyrt, men nok alligevel billigere i længden.
Mvh
Umulius
Mads 28/12 2004 13:52
Sv: Skistøvler
Du kan tjekke 540shop i København, de formstøber såler. Fungerer okay, den 8. januar er der fysioterapeut tilknyttet gratis, tjek det ud. Ellers kan en bandagist hjælpe dig hvis problemet bliver ved.
Mads