Skiservice

Mikkel Overgaard 20/10 2007 12:23

Jeg har haft mine ski inde til service hos intersport og i den forbindelse er jeg lidt usikker på om jeg skal være helt tilfreds med det stykke arbejde de har lavet. Selve sålen kan jeg ikke sætte en finger på men kanterne synes jeg ikke rigtig er i orden. Skiene er et år gamle og så vidt jeg husker så kunne man lave nogle gevaldige ridser i sine handsker da kanterne var nye, det kan man bestemt ikke efter at de har været til service. Derfor lyder spørgsmålet kan man virkelig ikke slibe kanterne op så man kan skære sig på dem efter bare tre ugers brug ?

vh Mikkel

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Kenneth 20/10 2007 13:24

Sv: Skiservice

Hej Mikkel;

Det korte svar på dit spørgsmål er: "jo, det kan man sagtens".
Det spørgsmål er der imod, hvilket type service du har bestilt? Mange steder tilbyder man forskellige grader af behandling, fx kun voksning, kun kanter (til is), rep. af huller i sål osv. Så det der er vigtigt er at blive ennige om hvilken omgang de skal have.

Normalt ville jeg blot spørge vedkomne i butikken, hvad han mener der skal til, da han jo er eksperten...Meeeeen, mit generelle råd er altid "FÅ DET NU GJORT PÅ DESTINATIONEN"!!!
Hvorfor få det gjort hjemmefra? Skiene kan altid holde til at blive kørt på den første dag, og danskere er af gode grunde ikke eksperter i vedligeholdelse af ski. Rent prismæssigt er der ingen forskel.

Nåh, men det var vist et sidespring.
Hvis jeg var dig, ville jeg tage mine ski ned til butikken igen, og tage en dialog med dem om, hvad det var du havde bestilt...så er jeg sikker på at I finder en løsning.

Kenneth

Thomas Modell 20/10 2007 19:09

Sv: Skiservice

Hej Mikkel - det er meget sandsynligt at idet dine ski har fået voks dækker det kanten også og de føles ikke skarpe, men det bliver slidt af så snart du er i bakken - ingen problem. Ski fra nye har kun et tyndt lag voks og de føles tilsvarende meget skarpere

Håber det var svar nok - og rigtigt også
Thoams

Finn 21/10 2007 21:10

Sv: Skiservice

Hej Mikkel !

Dine ski kan blive som nye.

Jeg tilslutter mig helt Kenneths holdning.

Jeg synes du gør den samme fejl som en del andre danskere, at få lavet service i Danmark.

Grundlæggende mener jeg, at det er en fejl ikke at købe ski og støvler på destinationerne, idet man her besidder en betydelig større erfaring og dermed er i stand til at vejlede bedre.

I de fleste sportsforretninger her i landet yder man en OK vejledning og service, men det siger sig selv, at man, uanset hvilken forretning du besøger i Danmark, ikke kan få den samme FAGLIGE service som på destinationerne, idet man her har betydelig mere erfaring, alene af den simple grund, at de sælge betydeligt flere ski.

Vendt nu med at få dine ski serviseret til du kommer på ski-ferie, det kan jo blive gjort overnight så du ikke mister en skidag, og hvis du nu havde købt dine ski på destinationen, ville de sikkert gerne låne dig et par andre hvis de ikke er klar til skidagen.

God fornøjelse

Mvh
Finn

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen