Skinnebensbetændelse

Liv La Cour 22/09 2010 10:28

På skiferien i sidste februar fik jeg efter 2 dage på ski (i en lejet alpinstøvle) en meget smertefuld skinnebensbetændelse, der betød et farvel til skiene for den uge. Er der nogen der kender til det problem og har en løsning? En bestemt skistøvle, indlæg eller lignende...
Jeg skal på ski igen (selvfølgelig) og vil gerne investere i nogle rigtig gode skistøvler inden, hvis bare det kan hjælpe...!!?

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Mol 22/09 2010 11:40

Sv: Skinnebensbetændelse

Hej

som du kan læse i denne link http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/skinnebensbetaendelse.htm, så opstår problemet fordi du ikke har trænet underbenet nok eller på den rette måde, det at løbetræne er ikke nok, der skal en træning til som styrker underbenets muskler, det kunne evt. være daglig brug af et kuglebræt, (koster ca 200kr ) her vil du også få styrket ledene i dine knæ

men jeg har også oplevet at det at have et konstant tryk på sit skinneben (her en spænft skistøvle) kan udløse problemet, og uanset hvad man gør så kommer det igen og igen efter 2-3 dage et problem som man så må lære at leve med, der findes en anden gruppe af sportsfolk som også rammes af dette problem, dog ikke så ofte, nemlig fodboldspillere der i forbindelse med brug af benskinner også får trykket skinnebenet.

hilsen mol

Thomasdk 22/09 2010 12:42

Sv: Skinnebensbetændelse

Nu var Mol hurtig med sit indlæg, men nu sender jeg alligevel det jeg havde skrevet.

Skinnebensbetændelse kommer typisk af overbelastning af lægmusklen, og især senerne hvis du pronerer lidt ved løb. Så det kan sagtens have noget med overanstrengelse at gøre. Hvorledes er din fysiske form, for i Sverige kalder man jo vinterferie for sportsferie.
Såfremt du ikke er sportstrænet, kan det altid anbefales at træne lidt inden, ikke 2 uger før, men i god tid. Eks tager det 2-3 måneder at vænne sine ben til at løbe igen efter årevis af pause, og skinnebensbetændelse opstår tit som overbelastning i det henseende. Det kan jeg skrive under på, da jeg selv rendte ind i sådan en omgang.
Nogle gange kan smerter og ømhed i læggen masseres ud, da det kan afstedkomem en ønmhed der minder om, men ikke er en betændelse.
Dog har jeg altså også prøvet dårlige udlejnings støvler der klemte så vildt, at det føltes som skinebensbetændelse. Men det var fordi de var udtrådte og jeg ikke vidste bedre.
Har talt med en der havde støvler der klemte så meget at han begyndte at bløde før han gav op, nogle udlejningstøvler burde være blevet smidt ud for længe siden.
Jeg er ikke læge, derfor kan jeg kun komme med et lægefagligt gæt på hvad jeg TROR - for jeg VED det ikke. Men jeg kan tvivle meget på skinnebensbetændelse, isåfald er det mere din form du skal kigge på.
Skal du investere i støvler så henvend dig i en rigtig skibutik, de skal simpelthen se dine fødder før de kan finde en støvle der passer til dem. Kan dine øjne så lide udseende af støvlen er det bare heldigt, men det må ikke styre købet. De laver ikke andet i sådan en skibutik, og er gode til det.

Artmann 22/09 2010 18:38

Sv: Skinnebensbetændelse

Smerter ved skinnebenet kan have mange årsager. Jeg vil supplere ovenstående kommentarer med et par løsningsforslag.

Strømper af for dårlig kvalitet skaber friktion på skinnebenet og belaster et unødigt. Falke strømper er forstærket på forsiden så du belaster dit skinneben minimalt i dit skiløb.

En anden ting: det er virkelig vigtigt at du bruger alle spænder på skistøvlen jævnt. Dermed menes stroppen, og de to efterfølgende på skistøvlens skaft. Er den ene meget mere stram end de andre så kommer alt trykket til at være på det punkt og det vil være meget ømt.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen