Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Brian Lund 17/11 2013 12:55
Jeg leder efter en fornuftig lås til mine ski, sidste år lånte jeg en kammerats kombinationslås og den synes jeg virkede lidt som noget billigt skrammel (tynd wire, meget plastic, tallene gik lidt træge nogen gange)...
Jeg har fundet frem til en "Safeman lock"
http://www.undergroundshop.dk/shop/safeman-lock-19075p.html
Er der nogen der har prøvet sådan en, eller måske bare en anden lås som bare virker rigtigt godt?
Brian Lund 18/11 2013 22:10
Sv: Skilås med nøgle?
Hvorfor med nøgle? Fordi den kombinationslås jeg har prøvet virkede lidt som noget skrammel som jeg skrev:
Nogen gange når man drejede på et tal så drejede et eller begge de andre tal med rundt, dvs. man var alligevel nødt til at tage handskerne af for at låse op...
Desuden kunne låsen nogle gange "jamme" så man var nødt til at nørkle frem og tilbage, trykke på knapper, dreje på hjul og så til sidst gik den endeligt op efter 3-4-5-6 forsøg!
Wiren virkede ret tynd - ok jeg ved godt en 4mm wire (safeman) stadigvæk ikke beskytter alverden, men det var ligefør jeg tror jeg kunne have revet låsen fra hinanden med håndkraft!
Jeg googlede icetools lock og fandt den her video:
http://www.youtube.com/watch?v=usGVsaUWIDk
Jeg er næsten helt sikker på at det var præcis den der model jeg lånte af en kammerat og altså ikke var helt tilfreds med!
Nøgle er ikke noget problem for mig, jeg har en elastik i jakkelommen med en krog på, så kan nøglen sidde permanent der i. Og man skal også kun bruge nøglen når man låser op på den lås, ikke for at låse. Så umiddelbart virker den løsning hverken mere eller mindre besværlig end en kombinationslås synes jeg.
Frederik Byrdal 22/11 2013 13:03
Sv: Skilås med nøgle?
Ja, nøgle selvfølgelig, ikke lås :-)
Jeg tager også altid handskerne af, så har ikke været irriteret over det, du beskriver. Men hvis den ikke gider gå op, ja så lyder det da godt nok som noget skrammel. Det synes jeg dog ikke, jeg har erfaring med.
Det lyder som om løsningen for dig er en lås med nøgle - har dog desværre ikke erfaring med en. Håber du finder en :-)
/Frederik
Brian Lund 22/11 2013 13:06
Sv: Skilås med nøgle?
Jeg søgte lidt på nettet og fandt andre der skrev rosende ord om den lås, så det endte med jeg købte en..!
Første indtryk er meget godt, nu må vi se når jeg står nede i sneen! ;)
Michael Alstrup Andersen 22/11 2013 13:45
Sv: Skilås med nøgle?
Fedt, skriv evt. en lille kommentar om den når du har prøvet den af ;-)
Har personligt aldrig haft problemer med kombinationslåsen fra Icetools.
Rasmus Skov 22/11 2013 20:33
Sv: Skilås med nøgle?
Hej alle
Vi har i flere år solgt Icetools skilås i SkiShoppen på Skisport.dk , også med mange positive tilbagemeldinger. De seneste tre år har vi i stedet solgt Accezzi låsen (http://www.skisport.dk/skishop/diverse-skiudstyr/accezzi-skilaas/) som ligner utrolig meget, en lås jeg også selv benytter.
Så hvis andre søger, så gætter jeg på at de to låse er meget ens pånær navnet ;o)
God skisæson.
Mvh Rasmus
Hyst 23/11 2013 08:14
Sv: Skilås med nøgle?
Rasmus
Hvad heder den lås du bruger?
Rasmus Skov 23/11 2013 20:31
Sv: Skilås med nøgle?
Hej Hyst
Det er låsen vist på linket, Accezzi skilås.
Mvh Rasmus
Frederik Byrdal 25/11 2013 12:52
Sv: Skilås med nøgle?
Fedt :) Lad os få en opfølgning, når den er prøvet af!
Pernille Hansen 27/04 2014 08:50
Sv: Skilås med nøgle?
Jeg købte 5 skilåse fra Accezzi i januar 2014 til mig og mine venner.
Kun 2 af dem virker endnu.
Resten er gået i stykker, fordi de gik i baglås og ikke ville åbne (alle var indstillet til samme kode, så vi har ikke byttet rundt) og vi måtte flå dem fra hinanden med et multitool - hvilket for øvrigt var overraskende let.
En enkelt ville ikke låse, selvom den stod rigtigt.
Men det afholder sikkert en tyv fra at tage mine ski fremfor sidemandens, hvis det ser ud som om de er låst fast...
Falsk tryghed? Måske...
Ove Christensen 28/04 2014 08:47
Sv: Skilås med nøgle?
Kære Pernille
Det lyder ikke godt med den oplevelse du har haft med vores Accezzi skilåse. Låsen skal naturligvis kunne låse/låse op. De problemer du har haft med låsen er naturligvis ikke den kvalitet vi ønsker at leverer.
Hvis ikke allerede du har returneret låsene til den forhandler de er købt ved, vil jeg naturligvis anbefale du gør det. Alternativt kontakter mig direkte, så vil jeg hjælpe med en løsning.
Med venlig hilsen
Ove Christensen
Dansk importør af Accezzi
http://www.accezzi.dk/
Frederik Byrdal 18/11 2013 11:21
Sv: Skilås med nøgle?
Hvorfor skal den være med lås? Endnu en nøgle at holde styr på! ;)
Jeg har haft en fra Icetools igennem et stykke tid. Den fungerer udemærket!