Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Tobias 07/02 2008 21:21
Hej alle skifolk!
Jeg skal snart til østrig på ski, og har orvervejet at købe et par ski i år, istedet for at leje som sædvanligt.
Jeg ville så lige høre om der er noget der har erfaringer med at købe ski i østrig, eller i andre lande ved et skisportsted, er det billigere end DK? Er det god service? Kan det betale sig?
Jeg har i forvejen nogle modeller i baghovedet..
Mvh Tobias
Kennet Højmark Andersen 10/02 2008 14:02
Sv: Skikøb i østrig.
Det kommer an på om der er en bestemt ski du er på udkig efter, er du på udkig efter bestemt mærke og model skal du jo nok ud og lede lidt, hvilket betyder tid væk fra sneen. Hvis det ikke er en af de typiske modeller måske uden held.
Hvis du ikke har prøvet så mange forskellige ski før så kan du som nævnt tidligere ofte få mulighed for at prøve forskellige, og finde frem til . Men der er penge at spare.
Jeg sparede ihvertfald 1200,- her i julen på mine salomon thruster, og så var de købt i intersport så garanti og forsikring gælder i hele europa.
Kasper Pedersen 07/02 2008 21:55
Sv: Skikøb i østrig.
Hej Tobias.
Jeg købte sidste år skistøvler i udlandet hvilket jeg lidt fortrød, da det ikke gav mig mulighed for at komme tilbage til butikken, hvis jeg ville have noget ændret.
Mht. ski så er det lidt en anden sag. Det eneste problem der kan opstå er hvis der er problemer mht. garantien. Skiene er som regel en lille smule billigere dernede, men det er ikke meget, og spørgsmålet er om det er dét værd sammenlignet med at købe på nettet hos evt. sport-conrad.de..
Janus 07/02 2008 22:20
Sv: Skikøb i østrig.
jeg har selv købt ski i østrig, og sys det var en fordel, da jeg kunne prøve skiene inden jeg købte dem. priserne er kun lidt billigere end i DK.
købte mine ski i wagrain, og da atomic fabrikken ligger meget tæt på, fik jeg nogle billige atomic ski.
men hold øjnene åbne når du skal købe ski i østrig. priserne kan i samme by svinge med op til 200€.
i saalfelden (lidt udenfor saalbach) f.eks. ligger der noget der hedder Hervis, og der er priserne meget lavere end i saalbach(saalbach er ikke billig!), her kan man blot ikke teste skiene først, men spare mange penge!
men som sagt! kig i mange butikker, da priserne godt kan svinge meget.
Claus 07/02 2008 22:26
Sv: Skikøb i østrig.
Hej Tobias
Jeg har lige købt et par 'Fisher RX8 Fire' i Bad Gastein til 500€ med bindinger. Altså ca kr. 1500.- mindre ned hvis jeg havde købt dem herhjemme. Se desuden hvad taenk.dk skriver på deres hjemmeside
'En sammenligning af priserne (oktober 2007) på de samme ski i Danmark og Østrig viser, at man kan spare en del ved først at investere i et par ski i bjerglandet. For nogle mærker er besparelsen stor, for andre er den mindre, og for enkelte er der slet ikke penge at spare.'
Mht. service har jeg absolut intet at klage over, men nu var mine præferencer heller ikke sporet ind på et højt niveau efter at have været rundt i diverse danske butikker. Kun hos SnowFun i Roskilde har jeg oplevet at få en tilfredsstillende og seriøs service.
Hvis ikke du har Fisher Fire i tankerne burde du efter min mening se at få det{;O) - det er ganske enkelt en suveræn ski.
Håber du kan bruge mine erfaringer til noget, og ønsker dig en god ferie-
Med venlig hilsen
Claus
Mads 08/02 2008 08:36
Sv: Skikøb i østrig.
Hej Tobias
Til sammenligning med Claus har jeg også lige købt et par 'Fisher RX8 Fire' på postordre fra Ski-Bilek, via ebay.de. Jeg kom af med 291€ (2180kr) inklusive montering af bindinger og transport til DK. Eneste ulempe var betaling via bankoverførsel og leveringstid på små 14 dage (3dage for bankoverførsel, 5 for montering, 3 for transport + lidt spild dage i weekenden).
Glad for at høre at RX8 Fire lever op til forventningerne, glæder mig til sel v at fyre den af i uge 10.
Mvh
Mads
P.S: Claus, fik du gjort noget ved skien (ekstra voks) før du brugte dem?
Jim Hegner 08/02 2008 23:25
Sv: Skikøb i østrig.
Hej Tobias.
Min erfaring med østrig er at det godt kan betale sig at købe ski på destinationen.
Samtlige steder jeg har været har der været muligheden for at gå ned i ski butikken snakke med personalet, få et sæt ski i hånden afprøve dem ude på bakken, hvis ikke de er perfekte til dig så bytter du dem rundt med et par andre indtil du finder noget der er dur. og dermed være 100% sikker på at få de ski " som lige er dig"...
de sidste 2 par ski jeg har købt er fra Wagrain, og af mærket atomic, dem har jeg fået med over 25 % rabat i forhold til det billigste jeg har kunne finde herhjemme. og begge gange har jeg kørt "gratis" på låne ski i over en uge...tror jeg prøvede op mod 8-10 sæt ski sidste år inden jeg valgte...
Held og lykke med det.