skihue og-briller til børn

Ditte Jørgensen 18/10 2003 00:23

Jeg skal med min mand og to børn til Åre i Sverige og vil høre om nogen kan anbefale mig en bestemt slags skibriller til børnene (den ene bruger briller). Derudover er jeg i tvivl om hvilke huer jeg skal vælge, da de jo skal have hjelm på, når de står på ski, men der samtidigt kan være meget koldt i Sverige. Min søn har tendens til, at hæve op i huden ved frostvejr, så jeg havde tænkt på en elefanthue der dækker meget af ansigtet, men jeg har ikke kunne finde sådan en nogen steder.

Håber I har nogle idéer,

Ditte :)

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Ivan Rafn 19/10 2003 20:11

Sv: skihue og-briller til børn

Jeg havde min søn med til Hemsedal (Norge) da han var 6 og 7 år.

Han havde altid en elefanthue (uden kvast) under hjælmen.

Man kan få elefanthuer som lukker næsten helt sammen, så kun øjnene er frie, men de er ikke så praktiske når børnene også skal have skibriller på (og det vil næsten alle børn).

Jeg havde købt en hue som kunne snørres mere eller mindre sammen, og dermed gav plads til skibrillen, og det fungerede helt fint.

Da skibrille og hjælm dækker fra panden og ned til under næsen, er det største problem, i virkeligheden, mund og hagepartiet.
Man kan få halvmasker som dækker dette område. De fås i velassorterede skibutikker. Hvis du ikke kan finde dem hos din lokale, så prøv at spørge i Snow Fun i Roskilde, der har jeg set dem fornyligt (150 Kr. så vidt jeg husker).

Skibrillerne skal være en type som duer sammen med hjælm. De er noget dybere end dem som ikke er beregnet til hjælm. De har endvidere den fordel at man, for de dybeste typers vedkommende, kan have et par alm. briller på inden under.

Min søn havde også problemer med frost på hagen, og jeg købte noget "vind og vejr" creme (meget fed creme) og smurgte på; Det hjalp.

God tur.

Claus 04/11 2003 12:25

Sv: skihue og-briller til børn

Hej
Når du skal på ski med dit barn skal det have hjelm på (Slalom). Alt andet vil være uforsvarligt. De kan oftes lånes gratis i anlægget. Børnene falder lidt oftere, da tyngde punktet pludselig bliver hevet en 10-15 cm. højere op i kroppen. - men det betyder ikke så meget da de jo netop har hjelm på.

En tynd elefanthue er det genial under en hjelm. Samtidig med at den hjælper lidt på, at holde sne ude fra kraven. Jeg vil nok forslå ikke, at købe nogle skibriller hjemmefra, men købe nogle når i prøver hjelmen. Jeg har tit som skiinstruktør set børn der intet kunne se fordi deres forældre havde fundet et par briller, som ikke passede med hjelmens form. SKibriller varmer også en del i ansigtet, men ellers kan solbriller også bruges. Det vigtigest er at de enten har det ene eller det andet især hvis solen skinner. Reflektionen fra sneen er vist nok meget større i lavere højde og børnene vil derfor opleve at få gletcher-øjne.

Creme er en god ide, det må bare ikke være vandbasseret. Creme isolere og dermed varmer.
Det er af samme grund smart ikke, at gå i bad om morgenen inden man skal på ski da man så vasker hudens fedtstoffer af og derved noget af det isolerende. Gå i bad når man kommer hjem fra ski istedet.

God tur

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen