Skisæsonens sidste store udsalg: Spar op til 25%

Camilla 13/05 2004 21:26

Hej!

Er der nogle der har nogle erfaringer med skitøj af mærket QUIKSILVER?

Jeg står overfor og skal købe nyt skitøj til næste år. Har kørt i H/H en del år, men vil gerne have noget nyt, som er ligeså holdbart og nogenlunde i den prisklasse.

Er der nogle der har erfaringer med andet skitøj og mærker som er rigtig gode og holdbare?

Det er til alpin skiløb.

Hilsen Camilla

Kommentarer:
Der er i alt 7 svar i denne forumtråd.

Sophie 14/05 2004 13:50

Sv: Ski tøj

Jeg er super begejstret for North Face. Der hvor jeg var henne både regnede det, blæste og sneede, og jeg blev holdt varm og tør hele vejen igennem.

Michael 19/05 2004 16:00

Sv: Ski tøj

Prøv lige at kigge på www.northline.dk de er forhandler af
mærket DIEL kanonfedt skitøj, bruger det selv og var i Frankrig
i slud,sne,storm og regnvejr og det fungerede bare.. prøv den kollektion der hedder "ultra" en fed microfleece kvalitet,jeg er sikker på du vil blive begejstret når du mærker kvaliteten i hånden den er fuldt ud på lige med Spider og lign.. DIEL er forøvrigt lavet og udviklet til det Rumænske Alpin landshold..

Sophie B 20/05 2004 13:45

Sv: Ski tøj

Jeg selv står i Peak Performance, hvilket jeg er enormt glad for. Udover det har fungeret i alt vejr laver de nogle virkelig lækre damekollektioner der jo ser smarte ud samtidigt ;o)

Men, altså jeg synes ikke mærket er det vigtigste, det er mere materialerne i tøjet du skal gå efter. Eksempelvis synes jeg det er en fordel, at alt foret kan lynes ud af min jakke, så der principielt blot er en "regnjakke" tilbage, så er det nemt at tilpasse den efter forholdene. Lige så vigtigt som det er at holde varmen i det ekstreme vejr, lige så irriterende er det med en aaalt for varm jakke hvis solen bager i de sene uger.
Personligt hælder jeg til Goretex-lignende materialer, så er man da helt sikker på ikke at blive våd, det er efter min mening, det mest irriterende. Og selvom man lyner foret ud, så holder den jo stadigvæk på vand og vind...
Til sidst er det jo et spørgsmål om stil mht. udseende.

Rasmus 26/05 2004 15:08

Sv: Ski tøj

QuickSilver er super lækkert tøj, men som så meget andet så betaler du efterhånden mere for mærket end for kvaliteten.
QuickSilver har i en del år været surfernes foretrukne tøjmærke.
Og da mange surfere begyndte at stå snowboard, valgte QuickSilver at begynde og lave vintertøj også. Så om ikke andet, så vil du få ledt mere respekt hos snowboarderne, end hvis du dukker op i Peak Performance, North Face eller lign.

Diel er helt sikkert også noget lækkert skitøj i en super kvalitet. Ja, det er de fleste mærker jo. Jeg synes det er utrolig svært at rådgive om, hvad du skal købe. Alle mærkerne laver jo også "billig" tøj, som det ikke er værd at købe.

Og så vil jeg give Sophie ret. Køb noget med Goretex, Hellytec eller hvad det nu hedder hos det mærke du ender op med. Altså en slags membran der holder vandet ude, men lader kroppen ånde, så du kan komme af med sved. Ellers er der jo ikke meget idé i at holde vand ude :-)
Og ja, når du så har kigget dig lidt omkring og har fundet noget der opfylder dine tekniske krav (Sikkert det meste af det der er på markedet efterhånden), så vælg det du synes er pænest.

Martin 09/06 2004 12:18

Sv: Ski tøj

Jeg kan også anbefale haglöfs, jeg købte selv mit sæt i år, og det er super lækkert. Det er i goretex, og alt det der pjat..

Dorte 27/01 2006 10:03

Sv: Ski tøj

Hej
ja jeg har det fedeste sæt skitøj fra quicksilver, det er åndbart vandtæt, og varmt så køb du roligt det. desuden er det jo lidt mere fancy og smart.

god fornøjelse dorte

kristoffer 14/11 2005 10:41

Sv: Ski tøj

quicksilver er for fedt hvis du står på snowboard eller freestayl

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen