Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Jeppe 13/11 2006 21:04
Hej
Jeg står og skal anskaffe mig et par nye ski til randone, det er første gang jeg skal køre på randone og det er i forbindelse med et kursus i lofoten.
Jeg har købt støvler, (Scarpa Tornado Thermo) og bengninger (Fritschi Diamir Freeride Plus) og jeg har fået et ok tilbud på et par Dynastar big Trouble. (3000kr)
Men jeg er lidt i tvivl om det vil fungere?? jeg har spurgt ham der holder kurset om det ville kunne fungere og hans svar er: (Big trouble og tisvarende ski er vel ikke førstevalget når man skal gå mye med feller. Men de fleste som bare skal ha et par ski
prioriterer jo kjøre egenskaper. Så det blir nok bra.)
Alså jeg kan godt forstå at de nok lige er til den brede side når man skal gå op.... men læggert når man skal ned igen!
Men hvad mener i??
Mvh. Jeppe
Trine 14/11 2006 12:34
Sv: ski til randone?
Hej Jeppe.
Jeg synes du skal vurdere meget på om du vil kunne bruge dine ski til almindeligt skiløb bagefter, for så gælder det jo om at få et par ski der er gode at køre ned på, og ikke helt så meget vægten.
Vægt skal man som udgangspunkt mest se på hvis man er ude på at gøre opturen på tid, forbedre sig, randonnée-konkurrencer m.m.
Hvis du skal bruge det til at gå ture for dig selv under den blå himmel med den tid det tager, betyder fornøjelsen ved nedkørslen klart meget mere end vægten på opturen. Indtil en vis grænse - naturligvis, du skal jo selv slæbe dem op hele vejen, SÅ Dynastars Big Trouble vejer helt klart for meget!
Jeg tror du vil fortryde (dem jeg kender der har haft købt tunge brede ski har altid fortrudt det og efter kort tid skiftet dem ud med nogle lettere).
Kig på vægten på de forskellige ski og vælg et par gode carvingski der ligger i den lettere ende. Sådan at du sammen med dine bindinger og skind får et par ski med en vægt der er til at "slæbe" op uden at blive helt smadret, men som samtidig er til at styre på nedfarten.
De bindinger du har købt er jo også helt fine til at køre "almindeligt" på ski på pisterne, så du får muligheden for at ha' et par gode ski til alle ting (undtaget randonnéekonkurrencer).
Husk at de skind du køber skal passe til bredden på dine ski.
Jeg har selv både flere par lette "papski" & et par lidt tungere randonnéeski Dynastars Legend 4800, og dem kører jeg også med på pisterne. En suveræn ski, jeg helt klart kan anbefale.
Du lyder jo meget overbevist siden du allerede har købt støvler og bindinger, ellers kunne man jo anbefale at du lejede udstyr første gang, så du selv lige kunne mærke hvad dit behov er. Og hvor meget randonnée skal fylde i dit "ski-liv" fremover.
God tur.
mvh Trine