Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Jacob Hedensted 22/01 2012 19:09
Hej derude.
Jeg er en dreng på 18 år, som går og drømmer om at blive skiinstruktør, men har et par spørgsmål.
Jeg kan se på "Den Danske Skiskole"'s hjemmeside hvilke kursuser der er og hvad de kræver. Umiddelbart kan jeg se at BSI 1 er det første kursus man skal igennem (ret mig hvis jeg er forkert).
Men under kursus beskrivelsen til BSI 1 står der at kravene er
Min. fyldt 18 år i indeværende år.
Meget erfaren skiløber
Besiddelse af den Alpine Manual
Indbetaling af kursus licens (100 kr.)
Specielt andet punkt bekymre mig.
"Meget erfaren skiløber" kan jo diskuteres, og når man ikke har et reference punkt at gå ud fra, kan det være godt som umuligt at vurdere ens evner tilstrækkeligt.
Derfor spørger jeg om der er nogle derinde som har dette grundkursus, og kan guide mig lidt?
Derudover vil jeg gerne vide hvad man kan bruge dette kursus til? Jeg har hørt noget om at hvis man tager en instruktør uddannelse i Østrig må man kun undervise i østrig. Er dette sandt eller falsk? Og så et sidste spørgsmål. Er der andre alternativer til BSI hvis jeg gerne vil være instruktør?
Hilsen Jacob Hedensted
Andreas Reenberg Bothmann 23/01 2012 02:28
Sv: Ski instruktør
Hej Jacob,
Jeg deltog (og bestod - med røven i vandskorpen;-)) et BSI 1 kursus for ca. fire år siden.
Vedr. niveau: Ved egenfærdighedstesten krævede de f.eks. at man kunne demonstrere store skærende sving med en overgang til kortsving - i en vis form for kontrol og udførelse - og i ok overensstemmelse med den måde det står beskrevet på i DDS's alpine manual, for at få lov til at bestå. Er man ikke (lidt) skolet i denne måde at bevæge sig på skiene på inden man starter på kurset, kan særligt denne del være en pæn mundfuld for mange. Det var nemlig temmelig få af de deltagende kursister der bestod kurset - ca. 20% mener jeg.
Man kan også vælge at tage et teknikkursus gennem DDS inden BSI1 kurset for at forberede sig bedre på DDS's måde og tilgang til teknikken.
Jeg selv har fortsat med at tage kurser i Norge og Sverige, da jeg er ansat i en skiskole i Norge.
Ved bestået BSI2 eksamen opnår man IVSI status (verdensomstændende forening for "amatørskilærerere"). Dette burde være et fint bevis at vise frem I Østrig, men har dog hørt flere tale om at det ikke er alle skiskoler i Østrig som umiddelbart anerkender BSI2 som en grund skilæreruddannelse.
I Østrig har de Anwärteren som grunduddannelse. Har ikke selv deltaget på et sådan kursus, men har hørt mange tale om at niveauet på de beståede kursister på anwärteren er væsentligt lavere sammenlignet med BSI1.
Ens for de fleste skilæreruddannelser uanset hvor i verden man vælger at tage den er typisk at man efter endt grunduddannelse opnår IVSI status, og efter bestået hoveduddannelse opnår ISIA (de professionelle skilærereres forening) status.
I min verden giver det go' mening at starte med at overveje hvor man gerne vil arbejde - hvilke steder tiltaler en? Kontakt den skiskole der virker sympatisk - kontakt dem dernæst (f.eks. personligt hvis du tager dertil på en skitur i denne sæson) og undersøg hvad mulighederne er for at blive ansat samt hvordan du bedst forholder dig mht. skilærerkurser osv.. Nyt personale til den kommende sæson bliver typisk ansat i sommerperioden.
Det blier fedt;-)
Bedste hilsener
Andreas
Jacob Hedensted 23/01 2012 18:02
Sv: Ski instruktør
Tak for et uddybende svar! Der er vel ikke andet for end at tilmelde sig og så lad det bære eller briste. Tror jeg vil starte med BSI 1 og så kan jeg derefter tage Anwärteren i Østrig.
Andreas Reenberg Bothmann 23/01 2012 21:53
Sv: Ski instruktør
Hej jacob,
Selv tak;-)
Vil forøvrigt gerne lige nævne at der kan være stor forskel på hvordan skilæreruddannelserne er bygget op i de forskellige lande/forbund.
Jeg startede som sagt selv med BSI 1. Tog derefter Trinn 2 i Norge, da jeg fik "merit" af det norske forbund for norsk trinn 1 pga. bestået BSI 1. Jeg har derefter taget den svenske SLAO 3 - dette kursus fik jeg lov til at deltage i, da jeg forinden havde bestod en SLAO 2 test i egenfærdighed (i skolesving) + storslalomtest, og således på denne måde fik "konverteret" norsk trinn 2 til SLAO 2 gennem det svenske forbund. Jeg gik kun denne lidt bøvlede vej, da jeg fandt ud af at den svenske skilæreruddannelse, og deres tilgang til skiløb og undervisningen generelt, passede genialt til mit temperament. Dette kombineret med at jeg blev ansat i en skiskole i Norge, hvor stort set alle ansatte inkl. chefer er svenskere, gjorde det til et oplagt valg for mig.
Men altså, der er ikke nødvendigvis de store fordele forbundet ved at blande uddannelserne - tvært i mod vil jeg mene, da det er meget forskelligt hvordan forbundene/landene imellem rangerer hinandens skilæreruddannelser. Har lige været lidt rundt på nettet, men kunne ikke finde noget om østrigernes syn, hvis man kommer med et kursusbevis på en bestået BSI 1, og gerne vil fortsætte sin uddannelse igennem den østrigske skilæreruddannelse? Måske en anden på forummet ved noget om det? Jeg mener at have hørt at man skal tage anwärteren fra start på trods af en bestået BSI 1......
Et bud kunne måske også være at tage et 3-dages kursus i stil med dette umiddelbart inden et anwärter kursus?
www.sbssv.at/de/ausbildung/vorbereitungskurse/
Bedste hilsener
Andreas
Andreas Reenberg Bothmann 23/01 2012 23:47
Sv: Ski instruktør
PS:
Kom forresten også til at tænke på at flere af dem jeg var på BSI 1 kursus med og som bestod kurset, havde taget et forberedende kursus i ugen inden:
http://www.skiakademiet.dk/content/view/105/119/