Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Ski - førstegangskøber!

Dustin Patel 10/11 2009 15:18

Hej, jeg står og skal have købt ski for første gang. Jeg er 19 år, ca 184 cm og vejer omkring 74-77 kg (afhængig af årstiden). Jeg har været på skiferie én gang før - i vinters og elskede det. Jeg udviklede mig godt, og stod på de sorte pister (i Alpe d'huez) efter fire dage. Jeg ved ikke om det er normalt, men jeg synes i hvert fald hurtigt jeg kunne mærke, at jeg blev bedre. Selvom jeg væltede en hel del gang blev det færre og færre gange.

Da det er så dyrt at leje ski, vil jeg gerne have nogle ski som er mine egne og som passer til mig. Både som jeg er nu, men som også kan bruges en del år ude i fremtiden - altså med visioner om også at kunne bruges til den øvede skiløber. Mit loft ligger på ca. 2500 kr og jeg er derfor ligeglad med om det er sidste års modeller eller hvordan.

Nogen der har nogen idéer mht. længde, mærke og model og kendskab til gode tilbud der passer på min beskrivelse?

På forhånd tak :)
// Dustin

Kommentarer:
Der er i alt 10 svar i denne forumtråd.

Jesper Pl. 13/11 2009 14:04

Sv: Ski - førstegangskøber!

Jeg har gået i nogle år og funderet over om jeg skulle købe ski. Jeg er endnu ikke blevet klogere - men jeg er heller ikke så hurtig.

Grunden til jeg endnu ikke har købt ski er følgende:

1. når jeg lejer kan jeg altid skifte skiene ud hvis de går i stykker og skal ikke tænke på at jeg kan smadre sålen.

2. Jeg har endnu ikke for mit vedkommende kunne se at det kunne betale sig. Jeg har fået børn har kun tid og råd til en ferie om året og så går der hurtigt 6 år får skiene er betalt ind. Og er skiene så forældet til den tid?

3. Jeg har ikke nok kendskab til hvilken ski jeg skal købe:-)

Jeg har lavet en lille tabel over hvor lang tid der går får dine ski vil være "tjent" hjem. Håber ikke at jeg har lavet nogen fejl :-)

uge 1 2 3 4
1 650 2500 918 2750
2 1300 2775 1836 3275
3 1950 3050 2754 3800
4 2600 3325 3672 4325
5 3250 3600 4590 4850
6 3900 3875 5508 5375
7 4550 4150 6426 5900
8 5200 4425 7344 6425
9 5850 4700 8262 6950
10 6500 4975 9180 7475

Note:
1. leje(sverige)
2. Køb+vedligehold(kr. 275)
3. Leje val thorens
4. køb+vedligehold(kr. 275)+ fly(kr. 250)

Hvis du tager til sverige skal du stå på ski i mere end 6 uger. I frankrig skal du kun op på 4 uger og 6 uger hvis du tager fly.

God skiferie

Jesper

Kent D. Hansen 10/11 2009 16:22

Sv: Ski - førstegangskøber!

Hej med dig

Prøv at kigge her på siden under brugte ski.

http://www.skisport.dk/kobsalg/?id=15493&action=detalje

denne ski er super
http://www.zogmatch.dk/items.php?item=583&categori=61

http://www.zogmatch.dk/categori.php?categori=57

Men jeg vil nu stadig fraråde dig at købe ski, før du har nogle flere uger på bagen og ikke mindst har prøvet en hulens masse ski....
Grunden dertil er at du udvikler dig meget de første mange uger(2-8).
Du finder den kørestil der passer dig, små eller lange sving, raceskiløb og ikke mindst hvilken skitype du befinder dig bedst på.

men selvfølgelig til den pris( linket for oven) kan det ikke gå helt galt.

længden på ca 165-170 vil passe dig udemærket.

Mvh Kent D Hansen

Kenneth 10/11 2009 17:13

Sv: Ski - førstegangskøber!

Hej;

Ligesom Kent, så vil jeg tilråde at du venter nogle skiuger endnu, med at købe ski.
Tilgengæld vil jeg anbefaledig at bruge pengene på støvler. Et par gode støvler er helt kilden til en rigtig god skiferie...

For det første er det jo heller ikke gratis at have egne ski. de skal slibes/vokses og passes. Og så passer de måske ikke lige til underlaget, hvis det nu er iset eller fx ny-sne.

Fortsæt du derfor med at leje, og derved også prøve en lang række forskellige modeltyper og mærker...der er stor forskel på fx raceski, offpistski og allmountain.

Håber at du kan bruge det, og god vinter...og velkommen til den fantastiske verden af ski!

Mvh Kenneth

Sørensen 10/11 2009 18:19

Sv: Ski - førstegangskøber!

Løb og køb!

Der er intet i vejen for at købe ski! MEN jeg vil nu også anbefale dig at bruge pengene på støvler først. Det er altså det vigtigste!!! En god skiløber kan køre alt på alle ski, men en god skiløber kan intet køre i en støvle der sidder som lort!

Men du kan altså sagtens købe en medium stiv allround ski. Sandheden at begynderskien og den "letøvede" ski er den samme. Der er folk der tror at man efter 5-6 uger er super mand på ski, men sandheden er jo at man fakisk stadig er "begynder", 35-40 dage på ski er jo ingen ting i det store billede. Ville man fx kalde sig expert efter 35-40 dage som fodboldspiller???
Du skal være en overordentlig god skiløber for at mærke væsentlig forskeld på de fleste af de ski danske skiturister køber og køre på - jeg ved godt at mange dansker siger de kan mærke forskeld, men det holder jeg på er en blanding af dårlig teknik og psykologi og bunder ikke i noget reel omkring skien. I skiskolen møder jeg mange der klager over deres ski, det samme i skibutikken, og fint nok de prøver nogen andre og bliver "meget bedre", eller gør de... Nei de bliver bedre teknisk eller solen skinder og de nye ski bliver associeret med noget positivt og "er bedre".

Køb en fornuftig pisteski, om 3-4 uger når du MÅSKE har brug for en bedre ski, har du sparret 3-4000,- på at leje ski!
De fleste skibutikker har sidste års modeller stående netop nu, og du kan helt sikkert få en go' pris på en fin pisteski. Hvor i landet er du fra?

Dustin Patel 10/11 2009 19:43

Sv: Ski - førstegangskøber!

Okay, men jeg har netop lige bestilt skiferie, og kan derfor ikke leje ski hjemmefra længere. Kan man bare leje ski på destinationen og er det meget dyrt i forhold priserne hjemmefra? (Val Thorens)

Jeg er fra Nordsjælland og skal på mandag til butikken Skifun i Roskilde, som skulle være gode til at hjælpe med støvlerne (hvilket jeg har forstået, på venner og jeres indlæg, er vigtigt at have selv). Men kan jeg købe en god allround ski som hverken er specielt god til offpiste/race/carving men er jævnt god, for jeg kan lide alt muligt, både bare at køre hurtigt, at være i funpark og køre på pukler. Havde ikke den bedste sne sidste år, da det var i påskeferien jeg var af sted. Skal også af sted i påskeferien i år, men den ligger omkring en måned tidligere.
Er der nogen mærker eller modeller i specielt vil anbefale til en nybegynder?
evt. en af disse Head ski: http://www.skisport.dk/skishop/ski/

Dustin Patel 10/11 2009 19:55

Sv: Ski - førstegangskøber!

Og Kent, de "Head Monster" du foreslår, hvor lange er de og sådan noget? jeg kan slet ikke finde noget info på dem, på den side du foreslår.

Vh. Dustin

Sørensen 10/11 2009 20:34

Sv: Ski - førstegangskøber!

Xenon Xi 6.0 er en super ski til dig, vil nok også foretrække den end monsteren som elles også er en OK ski (monster serien hedder peak i år). Med to ture i år er den næsten allerede tjent hjem. Udlejning såvel i DK som i Udlandet er hurtigt 6-800 for ski, så det koster dig altså 4-800kr. i år at købe skien, en tur mere så er regnskabet i NUL.

Anders 11/11 2009 08:05

Sv: Ski - førstegangskøber!

Lej ski iførste omgang man kan bytte hvis de er ikke gode nok men støvler køb nyt der sker ikke noget ved at købe sidste års model de fejler ikke noget der kommer nyt hele tiden
hilsen Anders

Asger 11/11 2009 09:53

Sv: Ski - førstegangskøber!

Man kan jo regne det ud på mange måder, hvad det koster at have sine egne ski, og hvornår de så evt. er "betalt".
Først er der jo spørgsmålet om man selv kører derned, eller om man flyver/tager toget, for at få sine ski med, koster det jo 250 kr, samt, efter 1 uge skal man jo nok have ordnet sine ski, med en gang slibning/udfyldning af ridser, det koster så også 25-30 euro.
Så er der jo chancen for tyveri (den er dog ret usansynligt, hvis du køber ski i den prisklasse)
Sidste år var jeg uheldig, at få revet stål kanten i stykker, så er den ski færdig, men det var lejeski, så de blev bare byttet, uden det kostede noget.
Jeg lejer altid topski, i den samme forretning til ca. 90 euro, dog i Canazei, og ikke hjemmefra.

Dustin Patel 11/11 2009 13:07

Sv: Ski - førstegangskøber!

Jeg tager bus derned, og det er gratis at have ski og støvler med.
Og der går jo netop et par år, før jeg har fundet mere ud af hvad jeg reelt bedst kan lide, og til den tid er skiene jo tjent ind igen. Så kan jeg derefter købe nogle mere 'specialiserede' ski.

Kan det ikke lyde som en udemærket idé, hvis jeg også køber gode støvler til?

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen