Ski der flaprer - rental middel ski

Peter 31/01 2010 13:36

Hej alle

Jeg er en skiløber der ligger godt fremme i skiene, kan lide at carve helt nede i knæ med god g kraft på, hellere det end bare nedtursfart, er mest til blå og meget gerne røde med god bredde og pludselige knæk. Har egne gode støvler med ret højt flextal.
Tager på skiferie mindst 2 uger årligt, og lægger fokus på teknik og personlig udvikling, meget mere end afterski og spritski.

Problem: Ved større fart syntes jeg at forskiene flaprer en del, og bliver ustabile. Har prøvet flere slags rental, mindst middelski. Er 175 høj, kraftigt bygget med en vægt på 100kg, og syntes det virker som om de 162/165 jeg altid får bedyret af udlejningen er gode nok - ikke slår til.
Hvad skal jeg prioitere, længde (175 ->185?), stivhed (Avanceret skipakke eller eget køb) eller er det balancen - midtpunktet på skien der er forkert.
Kan man overhovedet tage udlejningski mere end til et vist niveau.
Er ikke sikker men jeg føler mere end jeg fagligt ved.
Fornemmer at det her ender galt, der mangler ligesom lidt "bid" når det går hurtigt i svingene, især hvis man ligger i sving og lander i fortsat sving efter et kraftigt knæk på pisten, hvor man lige slipper kantgrebet ganske kort.
En erfaren instruktør(tidl svensk landsholdsløber) har godkendt min løbestil mht kropstilling, balance, m.v.
Så jeg formoder det er er stivere ski, og lidt med længden. Hvad siger i, om at nå det punkt i udviklingen. Er det tid til en hidsig privatski nu?

Kommentarer:
Der er i alt 8 svar i denne forumtråd.

Christian 05/02 2010 00:26

Sv: Ski der flaprer - rental middel ski

Det burde nu nok være muligt at finde en god racecarver til de penge det koster at leje i 2 uger. Prøv at se på xspo.de eller sportconrad.de

Rasmus Alenkær-jørgensen 31/01 2010 18:42

Sv: Ski der flaprer - rental middel ski

Hejsa.

Du skriver det jo lidt selv: "Har prøvet flere slags rental, mindst middelski." Du bliver nok nødt til at smide pengene og leje en ordentlig ski. IMO behøver du ikke købe en ski, men blot leje noget der svarer til dine evner og behov. JEg synes bestemt godt man kan tage lejeski en stor del hen af vejen. Når jeg køber ski er det oftes af økonomiske grunde. Det kan ikke betale sig at leje når man bruger dem så meget som jeg gør. Eller også er det fordi man er ude efter noget elt specielt som man ikke kan leje sig frem til.

Hop på en "competition" eller hvad de nu hedder der hvor du står på ski, og det bør være fint nok. Hvis ikke, så må du finde ud af hvad det er du vil have og købe det, men prøv det andet først.

Peter 31/01 2010 18:59

Sv: Ski der flaprer - rental middel ski

Hej Razz

Tak for tippet. Sommetider hjælper det bare at tænke højt. Kan godt se jeg skal over i "premiumpakken" næste gang. Jeg må igang med at lede efter en rental Competition jeg kan springe på.

Kan godt se det med økonomien, man kan få noget godt man bruger 3 gange og står i "0", men regner man en skiboks til bilen med begynder det at løbe op :-)

Rasmus Alenkær-jørgensen 31/01 2010 19:20

Sv: Ski der flaprer - rental middel ski

Præcis. Hvor skal du hen, for det kan godt betale sig at kigge sig for?

Claus 31/01 2010 21:42

Sv: Ski der flaprer - rental middel ski

Du skal tage en længde på 175+ cm og du skal være sikker på at den ski du får er torsionsstiv!
- ring eller mail til dem du lejer ski ved.

Asbjørn Nissen 05/02 2010 14:31

Sv: Ski der flaprer - rental middel ski

Hej er enig i du skal leje dyrere ski men mener ikke du bør leje dem 175+ og slet ikke hvis det du kan lide er carving på blå og røde piste. Men du skal grundet din vægt leje nogle stivere ski der går dig til øjnene. Det er din høje vægt der gør at skiene skal være stivere. Det er ikke forkert at sige du skal leje længere ski men i dit tilfælde er det bestemt heller ikke rigtigt. DE SKAL VÆRE STIVERE!!

Peter 01/02 2010 11:42

Sv: Ski der flaprer - rental middel ski

Hej Razz Jeg skal til Trysil endnu en gang. Det er Rossignol de har i udlejningen, efter hvad jeg har set.

Hej Bressay: Tak for tippet, det vil jeg gå efter. Torsionstiv, det lyder som det jeg søger, prøver at sende dem en mail.

Peter 06/02 2010 16:23

Sv: Ski der flaprer - rental middel ski

Hej Christian og Asbjørn

Christian jeg vil gerne undgå køb til jeg er helt 100 på vægt/længde/stived forholdet, er heldig ikke at være afhængig af prisforhold, og jeg er lidt perfektionist. Skal være fuldstændig sikker på at jeg ikke får købt en ski der holder mig tilbage i udviklingen, fordi jeg ikke ved ved jeg har brug for. Føler jeg at jeg rammer den rigtige ski, så køber jeg den. Men tak for tippet med webshops, det er noteret. Har dog overvejet snowfuns ski kunde demotur, hvis ikke den er overtegnet af sædvanlige gengangere, vil helst støtte de lokale danske forhandlere.

Asbjørn ja jeg kan godt lide at carve rundt og ligge helt ned i svingene, men jeg er bekymret over at få dem for korte. Og det begrundes med at tidligere korte ski har opført sig meget ustabile når jeg har fået lidt fart på i opkørt piste. Har prøvet at slingre afsted og få lidt bagvægt, tabe bagskien med udskridning og styrte, den sidder i kroppen endnu.
Kan ud af debatten i denne tråd, næsten føle at stivere ski er på plads. + ved den.

Men hvad længden giver i fornemmelse er jeg usikker på, kan næsten fornemme følelsen er bedre kantgreb, men kan ikke fornemme hvad spidserne vil gøre. Til øjnene vil være mellem 170 og 177 nok være udgangspunktet næste gang.
Hvis man springer direkte på ryggen af en stivere klasse ski, med en længde der giver stabiliet, er det så lige svært at få dem til at svinge.
Jeg er ikke typisk selvudlært bagvægtsdansker der læner sig stivbenet sidelæns og småskrider i svingene, jeg er altså nede i knæ og har armene fremme, og masser af vægt / pres på forskien. Burde en 170/177èr med lidt stivhed så ikke carve OK?
Håber det er ok jeg taler i mine følelser af skien, og ikke teoretiske principper jeg har hørt, for det er sådan som jeg oplever det.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen