Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Salomon Shogun

Kristensen 10/12 2009 09:04

Hej,

Ville lige høre om der er nogle der har prøvet Salomon Shogun? Har lige købt dem, men skal først afsted i uge 9 så ville lige høre om det er noget jeg skal glæde mig til eller om jeg skal ned og se på andre ski?

De havde desværre ikke nået at få dem testet i Surf & Ski så jeg tog chancen.

- Christoffer

Kommentarer:
Der er i alt 6 svar i denne forumtråd.

Sune Siestø Helmgaard 10/12 2009 10:56

Sv: Salomon Shogun

Hey Kristensen

Har ikke prøvet dem, men har kun hørt gode ting om deres powder egenskaber.
Se evt denne video for lidt inspiration:-)

http://www.youtube.com/watch?v=xNJ-S9MDskw

Søren Hjelholt 04/01 2010 11:09

Sv: Salomon Shogun

Hej Christoffer

Jeg lovede jo en lille anmeldelse af Salomon Shogun her efter nytår, så here we go:

Overordnet set er jeg rigtigt tilfreds med dem, de performer virkeligt godt på de fleste områder, jeg har prøvet at dele det lidt op nedenfor. Sammenligningsgrundlaget er primært mine K2 Public Enemy, som jeg også havde med til Sverige og sekundært mine gamle Atomic SX7 Supercross, som jeg senest kørte på sidst år.

På pisten:

Jeg synes umiddelbart at de performer rigtigt godt, det er en relativt stiv ski, som giver et godt "pop" i bagskien når man går fra kant til kant. Jeg kan mærke at den er markant stivere og letkørt fra kant til kant i forhold til K2 skien, men ikke så let som Atomic'en der er en decideret pisteski.
Der er især to ting man skal vænne sig til når man kører en Shogun på pisten.
1) Fordi den har rocker i forskien, hjælper disse ikke før man får lagt skien et stykke ned, så hvis man kører mindre sving uden at lægge skien ned, svarer det stort set til at køre på en centermonteret ski. Når man så lægger den ned, arbejder forskien med, og sørger for at man drejer mere ind, så den er fed at køre store carving sving på.
2) Fordi skien er så bred, 101 mm, under støvlen, skal man næsten aktivt løfte bjergskien for ikke at komme til at køre med vægten på den forkerte ski. Det vænner man sig til, men det er lidt underligt de første gange.
Fartmæssigt oplevede jeg ikke nogen problemer i forhold til at den bliver blød ved høj fart på samme måde som f.eks. K2 skien gør. Forskiene vibrerer en smule pga. rocker teknologien, men det er ikke noget der forplanter sig til resten af skien eller betyder noget for kørslen.


Uden for pisten:

Vi var så heldige at have 20 cm. ny-sne den dag vi ankom, så det var direkte op i pudderet. I første omgang tænkte jeg bare at den virkere jo fint, men ikke ås meget anderledes end K2 skien. Men da jeg så fik K2 skien op i pudderet et par dage senere, kunne jeg alligevel for alvor mærke en forskel. På K2 skien var jeg nødt til at læne mig tilbage i støvlerne og arbejde for hvert sving, hvor jeg på Shogun stod mere eller mindre neutralt i støvlen og havde meget mere styr på mine sving. Rocker i forskien gør bare at den løfter sig selv fri på en helt anden måde, og selvfølgelig har bredden under sålen også noget at sige. Men WAUW der er forskel, selv i 20 cm pudder. Aldrig har det været så nemt at køre offpiste. Jeg er ret vild med at skien er relativt stiv, selvom mange dedikerede offpiste ski er væsentligt blødere. Jeg synes at det gør at den føles som om den kører mere fladt, en en blødere ski der buer mere.

I parken:

Jeg er på ingen måde park-rotte, men kommer der da ind imellem, så det tager vi lige med.
Da skien primært er købt som offpiste ski og med den længde den indebærer er parken ikke dens naturlige hjemmebane, men den kan da godt klare sig.
Her bliver skiens stivhed den nemesis, den er sværere at styre hvis ikke landingen sidder lige i skabet, hvor en blødere ski er mere tilgivende.
Hvis man kommer højere op i niveau kan jeg forestille mig at det er svært at få noget ud af skien til "butters" osv. Der gør en blødere ski sig bedre.
Alt i alt vil jeg nok stadig vælge at køre med K2 skien i parken, men skulle man komme en tur forbi på en shogun kan det sagtens lade sig gøre.

Alt i alt er jeg yderst tilfreds med skiens performance. I offpiste er den suverænt det bedste jeg har prøvet, har dog aldrig kørt på decideret offpiste ski så sammnligningsgrundlaget er måske lidt tyndt, man jeg håber allerede på rigtigt meget pudder til den næste tur.
På pisten overrasker skien positivt, når man lige vænner sig til dens små særheden som opstår pga. rocker og bredden. Den er ganske glad for at svinge og det føles som om den svinger med væsenligt kortere radius end de ca. 25 m der er angivet.
I parken kan den bruges, men er man seriøs vil jeg vælge en blødere ski.

Den får 5 af 6 stjerner, da den gør rigtigt meget rigtigt godt, men trods alt er et kompromis, især i forhold til en decideret race carver på pisten.

Jeg håber det giver et indblik hvad skien kan og ikke kan.

Kristensen 04/01 2010 11:35

Sv: Salomon Shogun

Hej Søren,

Super anmeldelse, mange gange tak! Da jeg har købt den primært til offpist gør det ikke rigtig noget med at man lige skal vænne sig til at køre med den på pisten og parken besøger jeg stort set aldrig, så det er jo perfekt.

Kan kun sige at jeg glæder mig endnu mere til uge 9 nu. :)

Endnu engang tak for den fine anmeldelse.

Venlig hilsen

Christoffer

Kristensen 13/12 2009 10:06

Sv: Salomon Shogun

Ok, lækker video. Den siger godt nok ikke meget om Shogun, men den har da givet mig inspiration til min næste skiferie :)

Mange tak.

Søren Hjelholt 14/12 2009 13:57

Sv: Salomon Shogun

Hej Christoffer

Jeg har også købt et par shogun efter at have læst de gode anmeldelser rundt omkring. Jeg tager dem med til Sverige her hen over nytår, så skal jeg nok komme med en lille anmeldelse her. Jeg ved ikke hvor meget powder der er, men jeg krydser fingre :-]

/Søren Hjelholt

Kristensen 14/12 2009 14:14

Sv: Salomon Shogun

Hej Søren,

Det vil jeg glæde mig til - god tur! :)

- Christoffer

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen