Peter skrev:
Hejsa,
Jeg følger jævnligt med her på sitet, og synes generelt at folk er fornuftige og velargumenterende. Der er dog lige en ting; især i dette efterår er der blevet diskuteret meget rygskjold, og det indtryk man sidder tilbage med efter at have læst de forskellige indlæg er at rygskjold er et must (belær mig, hvis jeg tager fejl).
Her er det jeg undrer mig lidt. Så vidt jeg kan se er stort set alle debatører herinde skiløbere, og rigtig mange af dem kører tilsyneladende med rygskjold, til trods for at langt de fleste rygskader er snowboard-relaterede. Jeg er helt enig med jer i at en vovehals i parken, eller en hardcore-freerider kan have nytte af at købe et rygskjold, men jeg synes i den grad det er overkill at en gennemsnitlig skiløber anbefales at køre med rygskjold - når nu en skiløber stort set aldrig falder ned på ryggen.
Er dette ikke endnu et eksempel på at vi keder os i løbet af sommeren, og derfor "opfinder" udstyr som vi ikke kan leve uden?
Hvor mange af jer gennemsnitlige cyklister kører fx med cykelhjelm?
Eller husker sikkerhedsselen hver gang?
Eller kører i en bil med airbag?
For her kunne i den grad spares liv (uden at dette skal lyde som en kampagne fra Rådet for større færdselssikkerhed)
Glæder mig til at høre fra jer. (Men skriv nu lige hvis i arbejder for Uvex, UFO el. Dainese - man skulle næsten tro det)
Vh Peter