Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Niklas 21/01 2007 12:42
Jeg er igang med den her opgave, om hvordan det kan være at skisporten er blevet så populær. så ville høre jeres mening om hvordan det kan være?
Marc 21/01 2007 14:47
Sv: Popularitet.
Hej Niklas
Det var godt nok noget af en bred problemformulering!
Du vil sikkert kunne skrive 100 sider om det, hvis du skulle have grundene med.
Men jeg vil da gerne prøve at give dig mit bud hvordan det kan være.
Helt grundlæggende tror jeg simpelthen at det er fordi at det er smart. Det emmer jo et eller andet sted af eksklusivitet og overskud at tage på skiferie. For det første er sæsonen for ski jo rimelig begrænset, hvilket jo er blevet tydeligere i år end nogensinde før. Enhver idiot kan tage ned og lægge sig på en strand et eller andet sted sydpå 365 dage om året, endda for en billig penge, mens skiløb jo, i hvert fald i Europa, er begrænset til 120-130 dage. Desuden er det jo også enormt omkostningskrævende at tage på skiferie. Hvis du f.eks skal klædes på fra inderst til yderst og også have noget udstyr der funker bare nogenlunde, skal du jo ud og lægge fra 10000 kr og op, medmindre du vil ligne noget fra før murens fald. Og oveni kommer alle udgifterne til afterski og bespisning på bjerget. Så jo, det koster knaster og det er jo sådan noget der (sørgeligt nok) imponerer naboen og kollegerne i disse friværdi tider.
Spørger du en psykolog, vil han sikkert også kunne forklare dig en masse om at man tager afsted for at få en episk "Man Against Nature" oplevelse, selvom der er knap så meget prestige i lortet, når bliver fragtet nemt og bekvemt til toppen af en lift (og ned igen hvis man fortryder).
Jeg har i hvert fald haft mange elever i min tid som skilærer, som følte sig helt på toppen, over at have besejret bjerget. Og måske endda også have besejret sig selv. Der ligger helt klart et element af selvudvikling i skisporten også.
Endelig tror jeg også at det er populært, fordi det er en ferieform der giver så mange fælles oplevelser, som man kan tale om i lang tid efter at man er kommet hjem. Det er jo noget helt andet at lave noget aktivt og udfordrende sammen, end bare at ligge ved poolen og flade ud på Tenerife.
Og der en million andre grunde. Jeg har selv nogle helt andre. Men hvis jeg også skal til at beskrive dem slutter den her mail aldrig.
Held og lykke med opgaven.
Marc
Niklas 21/01 2007 16:24
Sv: Popularitet.
Tusind tak for det gode svar. Det kan jeg helt klart bruge til noget :)
Heidi 22/01 2007 08:42
Sv: Popularitet.
Grunden til at jeg er bidt af skiferie, er simpelt hen, at det er meget nemmere, at komme gennem den sure vinter. Der er noget at glæde sig til og planlægge i lang tid. Samværet, hyggen, udfordringen betyder alt. Men man møder megen misundelse fra dem, der ikke tager afsted - forståeligt nok.
Og så er det jo FERIE !