Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Britt 02/02 2013 20:40
Har lige fået konstateret en ødelagt minisk og vil bare høre om no
gen her ved om ikke et neopren knæbind er nok støtte ved ski løb, jeg er ikke den der racer i æg ned af løjpen.....
Karsten 02/02 2013 22:26
Sv: på ski med menisk skade, hvordan
Hej Britt!
Trist med dine knæproblemer. Det korte svar på spørgsmål til diverse elastik og neopren-knæbind er at de IKKE giver nogen form for støtte til knæleddet. De kan give lidt varme og en "god fornemmelse" men det er også det hele. Støtte til knæleddet kan kun opnås ved store hængselbandager, der går fra midt på låret og ned til midt på skinnebenet. Ved problemer med knæskal kan af og til støttes med tape-bandager, hvis man ved hvad man gør.
Støtte til knæleddet er kun relevant hvis der er skader på ligamenter/ledbånd omkring og inde i knæet (f.eks. korsbånd). I det tilfælde har man ofte et knæ der føles "usikkert og ustabilt" og ikke nødvendigvis de store smerter.
Skader på menisk (som i dit tilfælde) giver ofte smerter, "klik i knæet" og hævelse ved belastning, men knæet er IKKE ustabilt. Dvs. der er altså ikke behov/effekt af div. "støtte bandager".
Hvis jeg havde en meniskskade, ville jeg sørge for god opvarmning hver morgen inden skiløb og sørge for mange pauser i løbet af dagen. Evt. køle knæet sidst på dagen efter endt skiløb. Lyt til knæet. Det bliver smerter/hævelse der afgør hvor meget man kan presse knæet på skiferien.
Hvis du befinder dig godt med dit neopren-knæbind, så brug det, for det gør ingen skade. Men brug dine penge på flere varme chokolader/Glühwein til flere pauser i stedet for dyre knæbind ;-)
God skiferie!
mvh
Karsten
Michaelj 03/02 2013 00:18
Sv: på ski med menisk skade, hvordan
Hej Britt.
Synes egentligt Karsten kommer med en fin kommentar, men en skade er en skade!
Det er vigtigt at være opmærksom på, hvor stor din meniskskade er og hvor den sidder? (er det fortil/bagtil, hvor stor er flængen?)
Nu vil jeg ikke gå i for mange detaljer, men knæleddet belastes forskelligt i forskellige positioner, men lige præcis i skiløb arbejder knæet meget op/ned (meget kompression) og kan udsættes for små rotationer når ski kommer på kant.
En lille meniskskade mærkes måske ikke så meget i det daglige og generne er få eller ingen, men en menisk har dårligt helingspotentiale!
Den yderste 1/3-del kan hele af sig selv, er skaden større vil en operation kunne komme på tale, hvis det giver mærkbare gener i det daglige. Skader i knæ øger generelt risikoen for tidlig artrose (slidgigt).
Alder, køn, vægt, generel fysisk aktivitet, niveau for skiløb har betydning.
Menisken fungerer primært som stødpude og sender proprioception (led/stilligssans) til hjernen.
Ved en meniskskade vil øget belastning, især kompression af knæled, ofte medføre smerter, men især vigtigt også hævelse, for det er hævelsen som er det farlige!!
Hæver knæet bare få ml. nedsættes proprioceptionen og aktivering af de stabiliserende muskler omkring knæet "mis-timer" (=instabilitet i knæ). Derved øges risikoen for en alvorligere skade betragteligt, eksempelvis på ledbånd (læs: korsbånd) og bruskskader (varige).
Som fysioterapeut og en meget glad skiløber (afsted 3 uger årligt) ville jeg umiddelbart ikke anbefale dig at tage afsted, men kan selvfølgelig godt forstå hvis du gør det alligevel. Det er bare vigtigt at kende de risici der er.
Nu regner jeg ikke med, at det er VM i skiløb du skal afsted til, derfor kunne skiferien udskydes til næste år og så kan du være din meniskskade kvit til den tid.
Jeg går ud fra du har fået det konstateret ved en scanning?!? Jeg ville anbefale dig af få en god snak med din fysioterapeut, for at få en bedre forståelse.
Knæ-bind (neopren/elastisk stof) vil kun give dig en falsk tryghed.
Mvh.
Michael (fysioterapeut)
Britt 03/02 2013 09:39
Sv: på ski med menisk skade, hvordan
Hej igen, og tak for svar begge 2. Kan vist egentlig bedst lide Karstens, Michaels er så alvorligt, hehe.... Og hvis jeg nu skal droppe alle knæbind, kunne der komme rigtig meget brandy i den chokolade!
Spøg til side - så har jeg fået konstateret skaden ved en scanning, og blev vist så paf så jeg ikke kan huske hvad han sagde... Noget med en flap og flosser og... Lægen lød som om jeg roligt kunne tage afsted, at der ikke kunne ske nogen skade ved det, udover at det kunne gøre ondt, og at jeg bare skulle bruge noget... skinne/bind. Har takket ja til en operation efter ferien.
Har for 15 år siden fået nyt korsbånd og det er gået rigtigt godt, fik så for 4 år ballade med knæet og fik konstateret begyndende slidgigt og en revne i knæskallen. I starten af november missede jeg så et trin på en ståltrappe og landede med knæet lige på kanten og det gjorde sgu fælt ondt - men var i oktober begyndt på noget ny træning og tænkte bare at det var det der gjorde at jeg fik mere og mere ondt. Nu menes det så at minisken måske, måske er røget i faldet.
Hvis jeg forholder mig i ro mærker jeg ikke det store, det er når jeg "fitnisser" den er gal (body pump, combat og attack), har taget det meste vægt af i pump og kører på skåne program i attack så kan det gå (og gør så mest ondt bagefter), combat er lagt på hylden. Knæet låser ikke, gør bare ondt. I Pump er det jo roligt tempo og når jeg bare sørger for ikke at vride er det såmænd ok.
Skiferien er betalt og arrangeret - i uge 7, så afsted skal vi, manden skal jo i hvert fald ud og lufte brædderne. Jeg må så bare køre som jeg kan, vi er heldigvis en del af en stor gruppe, så der altid vil være selskab til os begge, tror jeg.
Igen - 1000 tak for hurtig svar - det sparede da nogle kroner (var inde på en hjemme side der havde lige nøjagtig den skinne jeg skulle bruge (ifølge dem selv, altså) til "bare" 3000,00!!
God skisæson til jer begge:-)
Per 03/02 2013 11:16
Sv: på ski med menisk skade, hvordan
Hejsa...dette lille indlæg er rettet til Michael (fysioterapeut).
Kan af ovenstående besvarelse se at, du har forstand på det meniskskader.
Jeg er en gut på 50 år, som har været igennem to meniskoperatoner i samme knæ for et års tid siden. Vi taler om den indvendige menisk i højre knæ. Efter lægens udsagn ingen større skade, fjernet et par "tråde"....og gav udtgryk for at jeg ville slippe for problemer fremover!
Har så lige ikke holdt helt stik....er først for to uger siden begyndt på lidt løbetræning 3-5 km et par gange om ugen. Har der for inden gået hos fysioterapeaut, som gav mig diverse øvelser, som jeg har praktiseret fuldt ud. Jeg kan den dag i dag ikke sidde på knæ eller gå i hugsiddende stilling i ret lang tid. Ved løb hæver knæet ikke op, men føles stivt og ømt!
Vil det for mig mon være nogen god ide at tage på ski i Marts måned.
En ekspert i Ålborg fortalte mig i Oktober at, jeg bare skulle tage afsted....smerter eller ej.Jeg kunne ikke gøre nogen skade på det fortalte han!!!!
Måske du kan give mig et fantastiskt godt råd, som kan gøre skituren til andet end "afterski" hele dagen :O)
Mvh.
Per
Jacob 08/02 2013 22:40
Sv: på ski med menisk skade, hvordan
Hej(fra en ski-fysioterapeut)
Kunne ikke skrive det Michael J skriver på en bedre måde!
Vil blot tilføje, at hvis man for alt i verden har besluttet sig for at tage afsted-og tage chancen, så bør man sørge for, at knæet har den optimale støtte, både gennem muskulaturen mm. og gennem et knæbandage.
Har man en svaghed i en struktur, vil der altid være en øget risiko. Især ved skiløb, hvos man ikke altid selv er herre over, hvad der sker på vej nedad pisten. Her tænker jeg på selve pistens beskaffenhed, egne evner(ex. afterski ben) og andre skiløbere.
Endvidere vil et godt råd være at lytte til kroppen.
Held og lykke!