Skisæsonens sidste store udsalg: Spar op til 25%

Ondt i skinneben

Kenneth Jensen 18/10 2004 09:30

Jeg har gennem de seneste års skiferier haft ondt foran på mine skinneben efter ca tre dages skiløb. Smerterne er ret store og minder lidt om skinnebensbetændelse, men jeg ved ikke om det er det. Er til dagligt ivrig motionsløber, hvor skinnebensbetændelse ikke er en gene.

Jeg har selv prøvet nye støvler, tykkere skisokker, mv. men intet hjælper.

Er der nogen der kender til de samme problemer? - og evt. ved hvad man kan gøre ved det? - eller blot ved hvor man kan finde oplysninger/hjælp til problemet fx via en fysioterapeut med kendskab til dette?

På forhånd tak!
Mvh
Kenneth

Kommentarer:
Der er i alt 7 svar i denne forumtråd.

Loise 18/10 2004 19:20

Sv: Ondt i skinneben

Hej!

Der findes nogle ski fysioterapeuter, som måske kan hjælpe dig! De er i de store skiområder i vinteren.

Ellers kan det evt. være din kørestilling, der kan forsage generne.

Ivan Rafn 18/10 2004 22:19

Sv: Ondt i skinneben

Det kaldes på engelsk for Shin Bite; skinnebensbid.

Det kan komme af:

- Du roterer dine underben meget, og dine støvleskafter er for løse, evt. er støvlen for stor.

- Du presser for hårdt mod pløsen med skinnebenet, på grund af forvægt (det lærer man forøvrigt på de mellemste trin af den danske skiskole: frem i støvlen og preeeess..).

- Du har ujævnheder/folder i strømper, skiundertøj, evt. knapper fra skibukser, som generer skinnebenet.

- Dine underben har "sjov facon", som gør at trykket mod pløsen ikke fordeles jævnt.

Bedste råd:

- Kør mest muligt i jævnvægt.
- Få støvler der passer til dine ben.
- Hav kun strømpen, og intet andet i skistøvlen. Sørg for den er stram/glat i skaftet.

Rasmus 19/10 2004 15:10

Sv: Ondt i skinneben

Hej! jeg har også haft det nogle gange men har det ikke mere... tror at det er vigtigt med nogle støvler der sidder som de skal, men det er nok mest måden man står på... hvis du kører for meget i for eller bagvægt samtidig med at du kører hurtigt og/eller muligvis sætter af og lander i bagvæg på hop og i halfpipe så går der ikke så lang tid før dine ben er helt smadret, og så tager det langt tid før de er "normale" igen.... så tag helt sikkert at overvej hvordan du kører for hvis du kører hurtigt samtidig med at du er i for eller bagvægt får dine skinneben det meget hårdere.........
tror jeg har fået sagt det jeg mente.....

Smølfine 19/10 2004 16:05

Sv: Ondt i skinneben

Lyder som forvægt, jeg lider selv af det samme. Jeg har løst problemet dels ved at finde et par støvler som er smallere og kan strammes ordentligt til og dels at øve jævnvægt (hvilket er svært når forvægten først er banket ind). Men jeg kan stadig få det hvis jeg kører agressivt eller i poklet terræn.

Helene 20/10 2004 21:44

Sv: Ondt i skinneben

Hej..

Har selv lidt meget af ømme skinneben, men har afhjulpet problemet m et par gode støvler. Da jeg i år kom afsted til Frankrig uden mine egne støvler, og den derfor var helt gal i et par udlejningsstøvler, hjalp det meget med en slags gelépude som man kan købe i skiudlejninger, som pga klæbemiddel på den ene side kan sidde fast på benet.. De koster godt nok spidsen af en jetjager, men hvis det er prisen for at kunne udnytte alle dage på ski, så er man jo villig til at betale ;o)
Ved ikke rigtig hvad mærke det var, men vil skyde på at du kan få dem i de fleste velassorterede skiudlejninger i alperne - måske også i DK?

Jeppe Cramon 21/10 2004 14:31

Sv: Ondt i skinneben

Jeg løste problemet med støvler i den rigtige størrelse. Jeg var blevet prakket et par på som var 1 nummer for store. Det gav et andet tryk på skinnebenet end med en støvle der var nummeret mindre. Desuden kan forvægt og forkert skistilling, som andre også har nævnt, være medvirkende til sviende muskler på skinnebenet. Massage har hjulpet mig, da det hjælper musklerne med at komme af med affaldsstofferne.

/Jeppe

Alice 08/03 2006 12:31

Sv: Ondt i skinneben

Kære Kenneth,

Du kan tro, jeg kender til problemet, jeg døjer med det hvert år. Jeg har købt "ekstra hud", som jeg sætter på mit skinneben under strømpen, og det hjælper noget. "Ekstra hud" kan købes i forretningerne på skisportstederne.

m.v.h.
Alice

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen