Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Nyt snowboard?

Jeppe Brandt 12/01 2013 21:04

Hej

Jeg tænkte på, om ikke der var nogle garvede snowboardere, som kunne hjælpe mig med at afgøre, om jeg skal have nyt board eller ej.

Min baggrund er, at jeg har stået på snowboard i 3½ sæson. Jeg vil betegne mig selv som intermediate. Jeg er fra naturens side fysisk begavet og er derfor 195 cm høj og bruger størrelse EU-49 eller US-15. Jeg vejer ca. 80 kg.

Da jeg købte mit første board for lidt over to år siden, anskaffede jeg mig et Flow Merc 163W. Jeg sidder nu og skal til både Sverige og Val T i år (sammenlagt ca. 10 dage) og tænker nu på, om jeg skulle anskaffe mig et nyt board. Det, der taler for, er, at jeg ikke længere er begynder - og desuden oplever jeg forholdsvist meget toe drag med Merc'en.

Det board, jeg selv har set på, er et splinternyt Nitro Magnum 2013 165cm, som jeg har fået et godt tilbud på - med porto bliver det 340 euro, og jeg har to dage endnu til at beslutte mig. Magnum skulle være et board, som er lavet til os bigfoots.

Nu tænker jeg bare på, om der måske er nogen af jer herinde, som er bedre end mig til at vurdere, om det er nødvendigt med et nyt board? Og hvis ja, hvor stor forskel jeg så vil opleve fra et Merc til et Magnum? Jeg er meget forvirret og kan ikke rigtig finde ud af, om jeg skal kaste penge efter det. Hvis det er det værd, vil jeg selvfølgelig gerne - jeg håber, I kan hjælpe mig ;)

Mvh. Jeppe

Kommentarer:
Der er i alt 0 svar i denne forumtråd.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen