Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Nyindkøbte Atomic Panic 10/11

Max B 06/01 2011 09:34

Hej (:

Jeg har været så heldig, at kunne få fingrene i et par helt nye Atomic Panic. Da jeg tidligere altid har lejet ski, så er jeg lidt i tvivl om nogle ting. Det skal lige siges at skiene IKKE er købt i butik, men igennem en ven der kendte en Atomic leverandør der havde dem stående som demo-model. Skiene har aldrig været brugt, men bare stået til fremvisning. Jeg har godt nok givet mine tal(støvlelængde osv.) til min makker, men han er ikke sikker på at leverandøren har indstillet skiene til mig. Det nemmeste ville selvfølgelig være at spørge, men han rejser rundt med atomic og tester nye ski hele vinteren så han er ikke lige til at få fat på.

Så det jeg mangler er lidt tips til at indstille skiene selv - jeg skal jo lære det (:

Det jeg har googlet mig frem til er at bindinger som hovedregel kan indstilles efter reglen: vægt/10 - 1

Altså i mit tilfælde 76/10 -1 = 6,6
Da jeg gerne kører mine ski hårdt og tidligere har haft problemer med at skiene klikkede af på lejeski så har jeg sat bindingen på 7.

En anden ting er hvordan man kan kontrollere at bindingen er indstillet til ens støvlelængde? Jeg kan godt klikke støvlen ned i bindingen, men kan man på nogen måde måle så det passer helt perfekt? Bindingen er en Atomic FFG Team.

Det sidste jeg er i tvivl om, er hvorvidt jeg skal gå ind i en forretning og få ordnet skiene. Altså vokset og slebet. Som sagt er skiene helt nye og jeg skal ikke afsted mere end 1-2 uger i år, men jeg vil jo ikke slide mere end nødvendigt på dem. Jeg har været i surf og ski og der sagde den flinke mand, at man sagtens kunne køre en uge på dem uden at der skulle gøres noget ved dem.

Selvom jeg lyder helt grøn så har jeg stået meget på ski. Jeg har bare aldrig interesseret mig for udstyret før nu hvor jeg endelig har fået købt mit eget (:

Håber I kan hjælpe.

Max

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Artmann 08/01 2011 16:10

Sv: Nyindkøbte Atomic Panic 10/11

Hej begge

Et par ting der er vigtige at vide:

Dine ski har en grundvoksning fra fabrikken men den er ikke så slidstærk som en varmvoksning i en butik. Du kan derfor sagtens køre på den en uge men få dem vokset derefter. Hvis du kører på sålen uden voksmateriale i fibrene så slider på på sålmaterialet.

Indstilling af bindinger er lidt svært. DIN-tallet er en udregning mellem din vægt, længden på dine støvler, din højde og dit niveau. Her er et link: http://www.dinsetting.com/ Kører du offpist kan du med fordel skrue den højt op så de ikke falder af. Det vigtigste er din vægt og længden på dine støvler.

Men justeringen af afstanden mellem bindingerne er lidt svær. Først skal frontbindingen placeres korrekt så dit bootcenter er placeret direkte over skiens midsole (det smalleste punkt på skien). Jeg antager at frontbindingen er boret i, så du ikke selv har så stor indflydelse på placering af bindingen. Hvis ikke din støvle står over skiens smalleste punkt kan du overveje at få bindingen ommonteret. Placering af bindinger er nemlig meget afhængigt af hvor på bjerget du skal køre. Hvis den f.eks. er monteret langt fremme har du en god parkski.

Det næste skridt er placering af bagbinding. Rykker bagbindingen en ½ cm tilbage når du klikker støvler i så vil fjederspændingen være korrekt.

Svende 10/04 2011 20:22

Sv: Nyindkøbte Atomic Panic 10/11

Hej Max

Jeg har selv kigget på netop Atomic Panic
Er det denne model du har købt
http://www.atomicsnow.com/en-US/ProductFinder.aspx?productid=AA0003100#
Og kan du fortælle mig om bunden er neon farvet, det kan være svært at se på billederne.

Claus 07/01 2011 23:09

Sv: Nyindkøbte Atomic Panic 10/11

Hej Max-B

Når jeg kommer hjem fra en skiferie, tager jeg mine ski med ned i skibutikken og får dem vokset, samt lader jeg slibemanden vurderer om en slibning er nødvendigt, men man kun nu sagtens mærke på pisten hvis kanterne trænger til en slibning. Derudover bliver eventuelle skader på bunden også udbedret. Når skiene skal opbevares til næste session, er det bedst med et lag voks på skiene ellers tørrer skiens bunden ud. Når man så skal af sted igen, skal der et nyt lag voks på skiene, da voksen ikke virker efter længerevarende opbevaringen. Jeg kører en uge på et lag voks og tror det er meget standard, men er det meget iset på pisten vil et ny lag voks midt på ugen ikke være nogen dum ide.


Hvad angår indstilling af bindingerne, så grov indstiller jeg bindingerne efter samme metode som du skriver, men jeg finjustere efter om jeg kan vride mig ud af bindingen. Efter formlen skulle mine bindinger stå på 6,9, men jeg kører med bindinger indstillet til cirka 6,1 og har ikke problemer med at skiene klikker af i utide. Hellere starte i den lave ende og så skrue lidt op, hvis det skulle være nødvendigt. Du kan ikke regne med dine erfaringer fra de lejede ski, da de ofte indstiller dem lavere for en sikkerhedsskyld.

Når du skal indstille bindingerne til støvlen, er det nemmeste at grov indstille bindingerne så støvlen kan være løst klikket i. Derefter spænder du ind til støvlen ikke kan bevæge sig sidelæns i den bagerste binding, dog ikke så meget at bindingerne bliver presset synligt fra hinanden når du klikker støvlen i. Hvis du er det mindste i tvivl med indstilling af bindingerne til vægt og støvle, så få en skiforretning til at gøre det og så kan du også se hvordan til næste gang. Jeg ændrer meget sjældent på indstillingen af mine bindingerne, det er kun hvis jeg ikke kan vride mig ud af bindingen under en test inden skituren.


Hvad angår dine nye ski, så plejer nye ski at være klar til brug med et lag voks, men nu hvor du måske alligevel skal ned og have indstillet dine bindinger, så ville et nyt lag voks aldrig skade :-). Jeg giver 50kr for at få vokset mine ski ved sportsmaster, så det er ikke det dyreste at få gjort.


Det blev et lidt langt svar, men håber det har hjulpet dig.

mvh, Claus.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen