Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Vagn Olsen 06/01 2010 12:05
Støvlen var en skummet støvle og har trods min datids skepsis holdt fantastisk til den årlige skitur.
Jeg har således ikke før nu drømt om at udskifte den til en ny. Nu søger jeg gode råd og lidt erfaringer, jeg ved at der selvfølgelig er mange meninger og holdninger.
Vi har bestilt en tur til Livigno i uge 7 - jeg har tænkt mig som sidst at købe støvlen på destinationen, er evt. indstillet på at bruge en skidag til at få skummet den næste perfekte støvle - kender du en butik ?
Personlige data:
1,74 m - vægt 78 kg.
Erfaren skiløber der løber hvor der er god sne ! - kommer også på pisten med familien.
Jesper Hedegaard 20/03 2010 11:32
Sv: Nye skistøvler - Min Dachstein foam, V3 Pro fra 1986 er revnet !
Hej Vagn
Ja - vi er jo lidt forbi uge 7 nu....men det undrer mig at ingen svarede dig i tide.
Et par gode skum-inderstøvler behøver ikke være kassable "bare" fordi de er fra '86. Hvis du ikke har noget at udsætte på inderstøvlerne kan du jo "bare" finde et par nye støvler hvor dine gamle inderstøvler passer i.
Faren er vel at støvler har udviklet sig siden - ikke nødvendigvis noget du kan mærke ifht dine V3'ere (som jeg husker udemærket) - men det kan gøre det lidt svært at finde en ny skal.
Jeg er ikke sikker på at den almindelige opfattelse af at det er bedre at købe støvler på destinationen er helt fornuftig; har du ikke været på stedet før (eller kender nogen der har) har du meget ringe chancer for at spotte de useriøse butikker - dem, hvor der er mere snak end viden i ekspedienten.
Bevares - de er masser af dem i butikkerne i DK - men gennem f.eks. dette forum har man en god chance for at slippe for de værste sælgere.
Og vi har faktisk nogle gode butikker herhjemme - selv har jeg fået den rigtige hjælp hos Snow Fun i Roskilde. Ham behøver jeg ikke rose - det har mange gjort før med rette.
Og Vagn - når du har et par støvler fra forrige årtusinde regner jeg med at du kender alt dette - det var mere en generel advarsel ;o)
Vagn Olsen 21/03 2010 00:33
Sv: Nye skistøvler - Min Dachstein foam, V3 Pro fra 1986 er revnet !
Hej Jesper
Tak for dit svar, det undrede faktisk også mig at der ikke kom nogen svar fra de mange brugere at denne side. Nå men jeg besluttede mig for at købe en støvle herhjemme, mit Italienske er ikke engang for begyndere. Valgte Fun Sport i Vejle, hvor jeg har fået en meget kompetent sparring omkring støvlekøbet.
Efter længere tids vandring rundt i butikken i forskellige støvler faldt mit valg på et par Nordica HR PRO 125, jeg valgte at få støbt en sål til mine flade sutter. Støvlen fungerede rigtig fint men jeg gav sig i løbet af ugen, også så meget at jeg til sidst ikke kunne spænde dem så fast som jeg gerne vil have det.
Jeg har nu indleveret støvlen og de lægger et lag på i hæl og på vristen så jeg har mulighed for at spænde støvlen så fat som jeg ønsker det.
Jeg har ikke hentet støvlen endnu, men er meget spændt på resultatet, der bliver desværre ikke mere skiløb på dennne side af sommerferien, så jeg må vente på at teste til senere.
Jeg vil her rose Fun Sport, Vejle for den seriøsitet de udviser, de påtager sig virkeligt kundens støvlekøb som en seriøs opgave, på støvlesiden har de pasningsgaranti, sådan at forstå at de arbejder på støvlen indtil den passer, hvis det imod forventning ikke lykkedes at få den til at passe køber de støvlen tilbage for 80% af salgsprisen.
Vi jyder behøver således ikke tage til Roskilde for at blive ekspederet af skiløbere og folk der tager ansvar for deres rådgivning.
God sommer
Jesper Hedegaard 21/03 2010 01:12
Sv: Nye skistøvler - Min Dachstein foam, V3 Pro fra 1986 er revnet !
Hej Vagn
Rart at høre der er andre butikker i landet der tager opgaven alvorligt.
Vi er ellers noget plagede af hurtige sælgere, der kan diagnosticere ethvert problem helt uden at du tager skoene af - og allerede har valgt den ultimative støvle til netop dig og dit problem.
Min mistanke er at de har kigget dig ud på din påklædning osv og lagt dig på et prisniveau. Vil du ikke bruge de penge på deres løsning - ja - så er de allerede i gang med næste kunde.
Møder jeg den type ekspedienter skal de ikke regne med at jeg køber andet hos dem end deres slagtilbud - hvis de har fået sat det for meget ned ;o)
Og selvtak med sommeren - vi når lige at runde Sälen her i påsken ;o)