Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Nye ski - skal de slibes + vokses?

Jesper Larsen 16/01 2008 22:24

aner det please hjælp - har købt nye ski men skal der gøres noget ved dem inden man bruger dem?

mvh Jesper

Kommentarer:
Der er i alt 9 svar i denne forumtråd.

Kasper Pedersen 17/01 2008 00:46

Sv: Nye ski - skal de slibes + vokses?

Hej Jesper.

Der er en masse diskussion omkring det her emne.. Mange gør ingenting ved deres ski. Skiene skal i hvert fald ikke slibes, men er man prof, kan man selv manuelt gøre kanterne bedre end de fabriksslebne - dette kan dog ikke gøres i en butik på nogen måde, og ville være synd for skiene!

Mht. voks er der mange, som anbefaler at man vokser skiene op til flere gange før brug. Det skal være med billig voks, som smeltes på skiene..
1. gang de vokses skal man smelte voksen på og skrape den af før voksen er tør, på den måde får man fjernet en masse af det skidt og de små hår som i sidder på skien i forvejen. herefter lægges et nyt lag voks - også varmvoks. Dette skal man lade sidde i lang tid (en dag er fint), så det rigtig kan trænge ind i skien. Derefter kan dette også skrapes af, og skiene er klar til brug.. - mange vokser deres ski op til 10 gange før de overhovedet ser sne, men disse har muligvis også et højere ambitionsniveau end de fleste.. Har du ikke selv mulighed for at vokse skiene, synes jeg du skal tage dem til en forhandler og få dem til at gøre det.. Også selvom de siger at det ikke er nødvendigt.

Voksen på de nye ski gøres for at den kan trænge op i skiene og give bl.a. en længere holdbarhed..

Forresten er der mange, der anbefaler at man selv filer kanterne med en diamantfil efter hver 5. skidag, for hele tiden at have en optimalt skarp kant..

For mere info:
http://forums.epicski.com/showthread.php?t=34227
(dette er forresten et super godt forum, hvor man kan få langt mere tilfrisstilende svar end på skisport, da der sidder en lang række professionelle ski instruktører og andre rigtig gode skiløbere.. Og så mangler det lidt flere danske medlemmer, da jeg til nu er det eneste :) )

Peter 17/01 2008 08:30

Sv: Nye ski - skal de slibes + vokses?

Hej

Jeg undrer mig lidt over hvorfor voksen skal have tid til at trænge ind i skien. Hvis vi taler om varm voks er min erfaring at den størkner næsten med det samme, og bliver fast som parafin. Så har jeg svært ved se at det
nytter at lade den sidde i lang tid. I fast form kan den vil ikke trænge ind i skien, eller hvad?
mvh
Peter Østergaard

Kasper Pedersen 17/01 2008 09:33

Sv: Nye ski - skal de slibes + vokses?

Hej Peter,

jeg kender desværre ikke direkte kemien bagved.

Jeg vil mene, at voksen ikke er 100% tørt med det samme, og at der altid kan trænge mere 'fugt' ud af voksen op i skien - i længere tid end man tror.. Forestil dig noget fugemasse.. Det bliver heller ikke 100% tørt med det samme - det er en længere process, selvom det er stivnet..

Alex 17/01 2008 17:46

Sv: Nye ski - skal de slibes + vokses?

Hej Peter !
Det er altid godt at vokse skien för brug.
hilsen
Alex.

Bent 18/01 2008 10:35

Sv: Nye ski - skal de slibes + vokses?

Hej

Min erfaring er at det altid kan være en god ide at give et par nye ski et ekstra lag voks.

Personlig synes jeg , at det er en god ide at man sliber og vokser sine ski efter sæsonen, og lader skien stå med voks hele sommeren altså, voksen er så mere hærdet og stiv end en ny voks, og vil holde længere.

Men helt sikkert et emne, hvor der er mange meninger om....

mvh

Søren Jørgensen 01/12 2010 09:41

Sv: Nye ski - skal de slibes + vokses?

Hejsa

Nu siger I billig voks - hvordan betegnes det som værende billig..?

og hvor anskaffer man sig nemmest denne billige voks ?
Jeg kan se på flere hjemmesiden at det koster flere hundrede kr.

på forhånd tak !
Vh Søren

Maja Holmlund 01/12 2010 14:32

Sv: Nye ski - skal de slibes + vokses?

Jeg har i november købt to 'stænger' hos Skiing of Denmark, Åboulevarden 45, 8000 Århus C (tlf. 8613 2090), de kostede 55 kr. pr. stk. - du kan bruge et gammelt strygejern til smeltning.

Asbjørn Nissen 01/12 2010 23:15

Sv: Nye ski - skal de slibes + vokses?

Ja som så mange ovenfor har skrevet bør man altid vokse sine nye ski. Man gør det ikke fordi skiene kommer til at glide bedre. Man gør det for at beskytte skisålen. Ski er faktisk vokset fra fabrikkerne, men det er en lavkvalitets voks som meget hurtigt bliver slidt af. Kan jeg hive en statistik frem, som påviser, hvor meget bedre ski holder ved, at man vokser dem fra starten. Nej det kan jeg ikke. Der findes sandsynligvis ikke en sådan statistik. Alligevel er det mit råd på baggrund af mage skieksperters råd og vejledning, samt de fleste skifabrikker rent faktisk råder en til at gøre det.
Hvis du ikke selv er til det kan du også opsøge en forhandler, som er klar til at vokse dine ski. Det koster normalt ca. 100kr. Det at vokse skiene selv i hånden er bedre, men det kræver lidt øvelse før det bliver rigtig godt.

Rasmus Skov Jensen 02/12 2010 07:51

Sv: Nye ski - skal de slibes + vokses?

@ Søren Jørgensen

og hvis du ikke lige bor i Århus så er der flere steder det kan købes online, eksempelvis her: http://skisport.dk/skishop/swix/swix-universal-skivoks-60-gram/


og til jer der lige tænker hvor finder man et gammelt strygejern (det skal ikke være damp;o)). Tjek det lokale loppemarked.

/Rasmus

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen