Henrik Johansen 07/06 2008 19:23

Hej.

Jeg har nu stået på ski de sidste 12 år og har været afsted 2-4 gange om året. er en meget habil løber. Jeg leder efter et par nye ski. Det skal være nogen der kan lave lange carving sving, men også små korte sving. En ski til pisten.
Jeg har kigget på nogle modeller:

Rossignol MUTIX

Atomic GS 10

Atomic GS 12

Men er i tvivl hvilken det skal være hvis det overhovdet skal være en af de overståenden.

Kommentarer:
Der er i alt 10 svar i denne forumtråd.

Martin Langdahl 07/06 2008 19:44

Sv: Nye ski

Jeg har hørt fra nogle at rossignol mutix ikke skulle være super, den skulle have nogle problemmer når den virkelig bliver carvet, men omvendt har den vundet uhyggelig mange test, jeg har prøvet 9xti(den lidt dårligere som storslalomski), og den er rigtig god.

Nikolaj Vejlemand 08/06 2008 19:02

Sv: Nye ski

Hvis du vil have en ski der både kan lave store & små sving - Så skal du nok ikke købe GS (Giant Slalom) modellerne. Køb hellere end slalom ski. Den kan både lave store, mellemstore og korte sving, og det kan Atomics GS modeller IKKE! Så kig hellere på en Fischer ski (men ikke en konkurrence ski - hvis du ikke løber konkurrence).

Rossignol er bedst indenfor slalom ski, så kig du hellere der - eller Fischers slalom ski.

Thomas Wind Bøglund 08/06 2008 21:07

Sv: Nye ski

Det er vist en sandhed med modifikationer... og en snak om fordomme og personlige favorit mærker istedet for tekniske specifikationer og skiens reelle kunnen.

GS modelllerne er ja, Giant Slalom modeller, med en radius fra 17m ved GS10 i 174 cm til, tror det er 21-22m ved GS12 i 186 cm. Det kan virke som meget, men for stabililtet ved lange carving sving SKAL man op i den størrelses orden - og for mig lyder det som om det er det der bliver efterspurgt - især med 12 års erfaring. Og er man der, kan skien jo ganske logisk ikke klare et 12m radius CARVING sving som fx en SL12'er (med radius 12m) ville kunne. Der findes så vidt jeg ved kun et par enkelte ski, hvor du kan flytte nogle plastic dimser, hvorved skiens radius ændres. Dette er eneste mulighed for at have en ski der både kan lave korte og lange CARVING sving. Det skal derfor siges at GS12 sagtens kan lave korte sving - dog ikke "ægte" carving sving. Det farlige ved at have en slalom ski med kort radius er, at hvis du lægger nok tryk på skien samtidig med at der køres stærkt, så vil skien prøve at lave et sving med kort radius - hvilket jo ikke kan lade sig gøre uden enten ski eller skiløber flyver af h...... til. GS ski til erfarne folk der kører stærkt - SL ski til sjov og spas (selvfølgelig også til erfarne).

Jeg kender kun skien igennem et håndfuld tidligere skilærer kollegaer (indfødte St. johannere og stadtlicher skilehrere), der alle havde GS12'eren som foretrukken piste og dermed racecarver ski. Har ingen anelser om hvordan de andre mærker er, og var da også selv i tvivl om jeg ville kunne styre en GS12'er. Jeg har dog ved utallige lejligheder set de andre skilærer køre GS12 hårdt og flot og samtidig lave korte sving - ja endda køre pukkelpister og dybsne med den.

Skivalg er svært og jo mere man læser om det, ja, jo mere forvirret bliver jeg i hvert fald. Tror du skal prøve dig frem næste gang du er afsted. Lav en deal med en udelejningsbiks om at du prøver et par forskellige ski, hvorefter du bestemmer dig og evt. køber udlejningsmodellen - (det er sådan jeg gør...)

Til Nikolaj - Jeg er sikker på at hhv Rossignol og Fischer er gode ski - det er dynastar fx også. Selvsamme skilærere som jeg omtalte før kørte GS12 normalt, dynastar omeglass (12m radius) til sjov og spas og diverse off piste ski til, ja, offpiste og dybsne...

MVH
Thomas

Martin Langdahl 08/06 2008 21:47

Sv: Nye ski

Thomas det er også en sandhed med modifikationer det du skriver. Der hvor jeg mener du tager fejl er at hvis man som ekspert kører en ski med kort radius at det enten er skien eller skiløberen der falder af. du har ret i at man vil køre langsommere hvis man køre med lav radius fordi man kører en længere vej ned af bjerget og dermed får mere modstand.

Men man bliver ikke smidt af hvis man ligger højt tryk samtidig med at man kører stærkt. hvis man falder af så er det enten fordi bindingerne er for løse, eller fordi man ikke ligger et højt nok tryk, eller har for meget bagvægt.

Men ellers må jeg give dig ret i at det slet ikke er en dum ide med en storslalom hvis man mest af alt ønsker at køre stærkt.

Desuden så er den ski han selv nævner Mutix, netop den ski hvor man skifte dæmpere så den ændre radius.

Nikolaj Vejlemand 09/06 2008 20:57

Sv: Nye ski

@Thomas: Jeg kan dog ikke forstå, at dine kolleger står på GS ski i off-piste. Det er ikke ligefrem det nemmeste.

Martin S 29/06 2008 10:31

Sv: Nye ski

Kan foreslå et kompromis, der er flere skifabrikanter der laver RC (race carver) ski. Det er en mellemting mellem SL og GS ski.
Købte sidste år et par Fischer RC 4, 170 cm R 14. den har jeg kun været tilfreds med.

Suntes det er tankevækkende, da jeg havde min første sæson i alperne i '92 havde jeg et par ski på 205 til både on- og off piste - og det gik fint.
I dag kan jeg ikke klare mig mid mindre end 4 par ski *S*

Ron 29/06 2008 16:48

Sv: Nye ski

det med RC ski som skulle være en mellemting er ikke rigtigt. RC ski er en blødere udgave af en race ski eller storslalomski, men stadig med med en radius på 16-17 meter ved en normal race længde på 170-176cm. en SC derimod er er en blødere udgave af en slalomski. ogja......dengang kunne man det hele med et par ski. idag er vi lidt forkælede og kan få ski til alle formål. det er sjovere fordi man ikke skal bruge så mange kræfter, men udfordringen er uden tvivl blevet mindre :o)

Nikolaj Vejlemand 29/06 2008 19:43

Sv: Nye ski

Jeg kører selv på Fischer RC Competition ski - Det er en blødere model end en normal race ski, da jeg mener at det er bedst i slalom konkurrencer, men dens radius er på 11-13 m., så overstående er ikke 100% korrekt.

Martin S 30/06 2008 15:30

Sv: Nye ski

Vil nu stadigvæk mene at en ski på 170 med en radius på 14 m hverken er en storslalom eller slalomski.

Martin S 30/06 2008 15:38

Sv: Nye ski

Kig evt på:

http://no.fischer-ski.com/en/national/?national=news.php%3Fparent%3D1%26id_navigation%3D925

Så kunne man godt få den tanke at RC ligger mellem GS og SL, vil ikke afvise ar det kun gælder for Fischer ski.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen