Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Thomas 18/01 2014 17:46
Hej med jer!
Jeg er på udkig efter et par nye ski, og jeg kunne godt bruge lidt hjælp til at finde ud af, hvilke skimodeller, der er relevante for mig.
Lidt om mig og min kørestil:
- Jeg er 24 år og har stået omkring 18 uger i alt. 2 meter høj og vejer 80 kg.
- Jeg kører primært på pisterne, men kan også godt lide en tur i off-pisten.
- Jeg vil nok betegne mig selv som en ”avanceret”/”øvet” skiløber. Jeg kører rigtigt godt på pisten. På off-pisten har jeg stadig en del at lære, især med at kontrollere skiene.
- Jeg har en ”legesyg” kørestil. Jeg kører stærkt, og jeg kan rigtigt godt lide at lave hurtige og forholdsvist korte sving. Desuden kan jeg godt lide at lave små hop på og uden for pisten.
Mine gamle ski er et par Salomon Streetracer 10, som nu desværre er afgået ved døden. De har været fantastiske at køre på, fordi det er sindssygt nemt at lave hurtige sving på dem – der skal ikke meget energi/muskelkraft til at svinge, og jeg føler, at jeg har meget stor kontrol over dem. Jeg kunne godt tænke mig, at mine nye ski har lignende egenskaber.
MEN! Jeg vil også gerne have, at de nye ski er lidt sjovere at køre i off-piste på. Derfor tænker jeg umiddelbart et par all-mountain ski med en eller anden variant af rocker.
Nogle, der kender nogle modeller, som kunne være interessante for mig? Jeg har selv kigget på bl.a. en Salomon Enduro RS 800 Ti:
Budget: 3000 kr. / 400 euro ( +/- 10% ). Skiene behøver ikke nødvendigvis være en 13/14 model.
Venlig hilsen
Thomas
Jesper Stampe 21/01 2014 21:13
Sv: Nye all-mountain ski til avanceret skiløber - hvilke modeller?
Hej Thomas,
jeg har købt et par Atomic Vantage Theory, 177 cm, ud fra nogenlunde den samme kørestil som dig. Indtil nu har jeg kun haft lejlighed til at prøve dem en enkelt dag. Dog både på pisten, og uden for pisten i store mængder pudder :). Indtil videre er jeg ikke skuffet, og de virker også ganske stabile på pisten ved høj hastighed.
Jeg købte mine hos Edge boardshop i Århus. De er klar på en god deal, og servicen har været god.
http://edgeboardshop.eu/index.php/ski/all-mountain/atomic-vantage-theory-13-14.html
mvh
Jesper
Thomas 22/01 2014 10:33
Sv: Nye all-mountain ski til avanceret skiløber - hvilke modeller?
Tak for de gode bud!
Jeg endte med at vælge Enduro'en. Foruden AMP Charger'en og Vantage Theory kiggede jeg også på Atomic Nomad Crimson TI og Atomic Blackeye TI. Men ultimativt passede Enduro'en bedst i forhold til mit behov og budget.
Nu må det bare gerne snart blive uge 7! :-)
Henrik 27/01 2014 09:22
Sv: Nye all-mountain ski til avanceret skiløber - hvilke modeller?
Du skal være opmærksom på en vigtig ting. Nogle af de ting du skriver du gerne vil køre virker i hver sin retning på skien, forstået på den måde at det kan ikke gøres i samme ski med godt resultat.
Hvis du gerne vil køre hurtigt, skal du have en stiv ski, og da du gerne vil kunne tage hurtige korte sving, (du mener sikkert hurtigt fra kant til kant) så vil det bedst kunne gøres med en smal ski (taljen). En sådan ski (en slolom eller en sc ski) vil ikke være så god i ofpisten, hvis der er dyb sne, da bære evnen er ringe, her har du brug for en lidt bredere ski og gerne med rocker.
En all mauntin ski dækker jo det hele, men det er også det hele med et kompromis. Jeg mener at de ski du beskriver er ca. 80 mm i taljen, og de vil sandsynligvis ikke være så agile kant til kant, men måske et godt kompromis. Men hvis du køre mere på piste er en smallere ski nok at foretrække.
Thomas 27/01 2014 14:15
Sv: Nye all-mountain ski til avanceret skiløber - hvilke modeller?
Hej Henrik
Tak for dit gode svar. Jeg er selvfølgelig indstillet på, at jeg med en all-mountain ski ofrer nogle specialiserede køreegenskaber til fordel for fleksibiliteten i at kunne bruge dem i hele terrænet. Men jeg vil rigtigt gerne have fleksibiliteten.
Jeg har læst mig til, at den 80 mm talje, som Enduro'en rigtignok har, er i den smalle ende af udvalget af all-mountain ski. Så jeg tror umiddelbart, at de lever op til mine præferencer - uden selvfølgelig at give den helt samme følelse som at køre på racecarvers, sc eller hvad den tekniske term for den slags ski nu er.
Henrik 27/01 2014 14:35
Sv: Nye all-mountain ski til avanceret skiløber - hvilke modeller?
en god ide er om man ikke kan prøve de ski man ønsker at købe. Jeg vil sige at 80 mm ikke er i den smalle all mauntain, men mere middel. Jeg prøvede et par 72 mm, og det er på grænsen til hvor jeg synes de begynder at blive langsomme fra kant til kant. Men mine er også 63 mm som er ekstremt, og også for smalt. Det er ikke sjovt at køre i løs sne med dem, jeg kan i al fald ikke.
Noget man også skal være opmærksom på er at meget kan ændres med slibningen og de vinkler man vælger. En meget lille basevinkel vil få skien til at bide hurtigere, men samtidig også give mindre spillerum og derme en sværere ski at køre med.
Bjarne Rytcher 08/02 2014 15:07
Sv: Nye all-mountain ski til avanceret skiløber - hvilke modeller?
Thomas....
Har du haft lejlighed til at prøve dine Salomon? Går og lurer på de samme ski, men ville da gerne lige have et par kommentarer....:-)
Mvh
Bjarne
Michael Sparlund 09/02 2014 08:08
Sv: Nye all-mountain ski til avanceret skiløber - hvilke modeller?
Hej.
Vil lige melde ind med lidt input.
Jeg har selv købt Salomon enduro XT 850 (177cm) og er rigtig glade for dem. De er klart bedst til store lange sving som jeg foretrækker, og de er super fede i Løs sne. Kanon stabilitet I skien, selv ved høj hastighed. Kan varmt anbefales.
Men hvis du er til kortere sving, vil jeg anbefale en ski med smallere talje.
Mvh.
Sparlund
Søren 20/01 2014 08:47
Sv: Nye all-mountain ski til avanceret skiløber - hvilke modeller?
Jeg kan anbefale K2 AMP Charger, en Rigtig lækker all mountain ski med Speed Rocker.
Klart den bedste All mountain ski jeg har prøvet