Skisæsonens sidste store udsalg: Spar op til 25%

nybegynder / erfaren hvorhen??

Brian 29/12 2005 19:44

Hej

jeg overvejer at tage på skiferie sammen med min kæreste.
jeg har aldrig været afsted før, og ved ik så meget om det. min kæreste har været afsted op til flere gange og er vild med det, og må betegnes som en habil skiløber.

Nu er problemet så hvor vi eventuelt skal tage hen. det skal gerne være et sted hvor der er noget for os begge to. Altså nogle begynder bakker for mig, men også nogle med noget udfordring for hende.
Det ville jo være fedt hvis vi kunne være lidt sammen i løbet af dagen på pisterne, således at vi ik skilles om morgenen hvor hun går til hendes bakker og jeg til mine, og vi så først igen mødes til aften....men altså jeg ved ik rigtig noget om de forskellige skisteder, så om nogle steder ville være bedre en andre......

Kommentarer:
Der er i alt 15 svar i denne forumtråd.

Jan Johansen 04/01 2006 22:45

Sv: nybegynder / erfaren hvorhen??

Hej Brian, og kæreste!!

Jeg vil mene at du og din kæreste skulle søge et sted med masser af fornuftig skiundervisning, måske for begges vedkommende-man kan aldrig lære for meget. Jeres timer m. undervisning kunne ligge forskudt, således at der bliver plads for jer begge til at "ræse" den af!! Derefter skulle der så nok være mulighed for at dele gode oplevelser over en kop kakao!

Mange af de hidtidige forslag går sydpå. Det er bestemt også iorden, men der er også fine steder nordpå. F.eks. Hafjel i Norge. Her er der gode ture for såvel den erfarne som den uerfarende!

Og måske er det slet ikke så tosset hvis den erfarne vælger et område hvor den uerfarne får en god portion selvtillid-dette kunne betyde flere gode oplevelser på bræderne!!

M.V.H.

Jan H. Johansen

Annette 05/01 2006 09:12

Sv: nybegynder / erfaren hvorhen??

Vi startede i Kläppen for 5 år siden, det var et kanon sted at starte. Området er overskueligt og meget varieret, måske ikke så stort men det dækkede rigeligt vores behov de første 2 år. Skilærerne er rigtig gode og der er mange danske - i hvert fald er de vant til danskere og dermed sproget, jeg vil mene at der også er noget for kæresten ellers kan hun tage en tur til et af de andre områder i Sälen.

Og så var det "billigt", de havde dengang 20% på skileje, skiskole og liftkort i uge 1-5, og for os var det et godt insitament til at få undervisning.

Vi kommer der nok ikke igen - vil hellere nogle rigtig lange alpepister nu, men jeg kan stadig blive helt nostalgisk og gå ind på hjemmesiden og se web-kamera og hvor mange pister der er åbne, og stadig huske hvilke der var specielt fede - og det kan jeg ikke på samme måde med de andre store steder vi har været..........

:o)
Annette

Jesper 29/12 2005 20:24

Sv: nybegynder / erfaren hvorhen??

Kitzbühel kan varmt anbefales :-)
Der er noget for enhver.

Helene 29/12 2005 20:37

Sv: nybegynder / erfaren hvorhen??

Val d'Isere er også et rigtig godt sted.

Der kan I tage på ture sammen, på den måde at den ene kan vælge en rød eller sort og den anden en blå og så mødes I i bunden og tager liften videre sammen.

kent 29/12 2005 21:19

Sv: nybegynder / erfaren hvorhen??

valmorel i frankrig.. et billigt og hammer godt begynder sted.

der er mest blå pister. se filmen på www.trierski.dk

kent

ch 30/12 2005 12:24

Sv: nybegynder / erfaren hvorhen??

Der er mange gode steder der dækker det behov som I har. Jeg ville evt. foreslå et sted som Alpe d´Huez i Frankrig. Der er mange gode bakker for begynderen i bunden. Den øvede søger længere op og kan finde udfordringerne der. Der er dog også lettere pister oppe på bjerget så i har en mulighed for at løbe sammen.

Peteski 30/12 2005 12:50

Sv: nybegynder / erfaren hvorhen??

Val T er kanon for jer begge! Masser af blå piste for dig og nogle endda helt fra toppen! I kan så vælge at køre sammen eller møde i bunden ved liften.
God fornøjelse - du vil aldrig fortryde!
*<:-)

TD 30/12 2005 13:47

Sv: nybegynder / erfaren hvorhen??

I skulle helt klart tage til st. Anton i Østrig: kanon sted, med gode piste for både begynder, øvet og prof.

TD 30/12 2005 13:48

Sv: nybegynder / erfaren hvorhen??

I skulle helt klart tage til st. Anton i Østrig: kanon sted, med gode piste for både begynder, øvet og prof.

Helene 30/12 2005 14:00

Sv: nybegynder / erfaren hvorhen??

Jeg vil så mene, at St. Anton absolut ikke er et sted der henvender sig til nybegynderen, men masser af udfordrende skiløb for den øvede.

Frank 30/12 2005 16:52

Sv: nybegynder / erfaren hvorhen??

er meget enig med Helene.....I skal bestemt ikke vælge St. Anton.....
som hun skriver, er det et fedt sted for den øvede men bestemt ikke for en nybegynder. Selve turen ned mod dalen er markeret som en blå, men er dog i virkeligheden temmelig rød.

Allan Bojesen 30/12 2005 22:12

Sv: nybegynder / erfaren hvorhen??

Jeg kan anbefale Wagrain i Østrig. Kanon sted for begyndere og mere erfarne, men der er bestemt også flere rigtig gode piste for selv meget habile løbere. Jeg er af den overbevisning at I begge vil få nogle kanon oplevelser der - sammen.

Venlig hilsen
Allan Bojesen

Henrik 31/12 2005 00:00

Sv: nybegynder / erfaren hvorhen??

Hej Brian

Helt enig med Allan - Wagrain er et super sted for både de lidt mere erfarne og begynderne.

Et andet område i Østrig kunne være "St. Johan im Tyrol" - et ganske godt skiområde ikke stort, men helt perfekt. Og når man efter nogle dage med skiskole i "St. Johan im Tyrol" er blevet lidt mere end "begynder" kan man med samme liftkort tage til vidunderlige Kitzbühel.

Men glem alt om at benytte St. Anton som begynder sted, det kan hurtigt blive din sidste skiferie - St. Anton må vente nogle sæsoner, inden du skal dertil.

Læs mere om de forskellige skiområder her på skisport.dk

Ha en god skisæson

Mvh / Henrik

Sophie B 01/01 2006 16:03

Sv: nybegynder / erfaren hvorhen??

Ischgl er heller ikke et helt dumt sted - eneste ulempe - det er forholdsvis dyrt.
Men der er flere steder, hvor man kan tage hhv. sort/blå ned og så mødes og tage liften op sammen.
Endvidere kommer man op fra byen meget centralt i selve ski-området, der herefter ligger "rundt" om Idalp (der hvor du kommer op), dvs. der er aldrig særlig langt "hjem" og man kan derfor stå alene lidt og hurtigt mødes. Kabineliftene kan tages ned fra Idalp om eftermiddagen så begynderen kan undgå at skulle ned af en overbefolket rød piste - det er der rigtig mange der gør, så man er ikke engang til grin :-)
Ischgl byder desuden på noget af det bedste afterski overhovedet, der er masser af restauranter og hyggelige beværtninger i byen og man bor som regel virkelig godt og hyggeligt.

Vi havde et par begyndere med i St. Anton sidste år, det gik faktisk fint nok, men de blå piste er nu altså ikke de sjoveste i alperne, de er mere langt på tværs af bjerget for netop at alle skal kunne komme ned fra toppen.
Så gem St. Anton, det er også et af de dyre steder, til du har et par uger på bagen, så er det langt sjovere (off-piste og meget stejle sorte).

Sidst men ikke mindst så synes jeg nu altid det plejer at flaske sig rimelig meget på en skiferie uagtet niveau og sted. Prøv også lige at overveje når I er afsted som kærestepar om I stadigvæk vil på vild after-ski, om I vil bo i små kasser de kalder lejligheder i Frankrig/familiepensionat i Østrig/hotel med halvpension, selv lave mad eller gå ud og spise, vil i wellness-bad (Østrig) etc. etc.
Behovene er jo ofte anderledes end hvis man er på herretur.
Det er som hovedregel billigst at komme til de store destinationer i Frankrig frem for de store i Østrig, til gengæld er det billigere at spise og drikke i Østrig osv.

Rigtig god tur...

Sophie

franz 02/01 2006 08:35

Sv: nybegynder / erfaren hvorhen??

hej
sølden kunne være et godt bud da vi flere gange har haft begyndere med,og det har fungeret fint......
et andet godt råd:din kæreste skal IKKE være den som lærer dig at stå på ski,da det er den hurtigste måde at at"skilt" på
find dig en instruktør fra dag 1 det plejer at fungere bedst.
held og lykke og godt nytår til alle
mvh franz

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen