Nr. 2 ski til sæson som skiguide

Kasper 07/08 2007 22:21

Jeg købte sidste år et par Salomon X-Wing Hurricane 172 cm som jeg er meget glad for.

Nu lader det dog til at jeg skal være skiguide den næste sæson. I den forbindelse overvejer jeg allerede nu at købe et par ski mere, da der på DBA ofte er sprit nye ski til ½ pris.

Ville sådan noget som Rossingnol, world cup 9X, 181 cm ikke være et passende bud? Jeg har set dem til 2900 ubrugt! Så har jeg både noget til sne og super piste.

Jeg er 183-184 og vejer 76 kg.

Kommentarer:
Der er i alt 11 svar i denne forumtråd.

Christian Esbjerg 05/09 2007 20:39

Sv: Nr. 2 ski til sæson som skiguide

hov hov stop en halv hvis du køber en piste ski mere tror jeg du vil fortryde det inden længe. det der er in er helt klart twintip overvej det meget ved godt de ikk er så sjove på pisten med mindre man kan klare et par kickers..;) og det er vildt fedt.. har selv et par rossignol twintip og kørte næsten ikk på andet da jeg selv var nede som skilærer

Kasper 26/08 2007 14:30

Sv: Nr. 2 ski til sæson som skiguide

Sideinformation: Jeg skal med Ski1 til Val Thorens ;)

Bare det altså snart var jul kan ikke vente..!

Pernille Hansen 26/08 2007 17:59

Sv: Nr. 2 ski til sæson som skiguide

Tillykke - det er jo fantastisk.

Jeg var selv i Val Thorens som guide 3 uger sidste vinter, og jeg kørte stort set ikke på mine egne ski - det var sjovere at låne nogle i Skiset, specielt fordi der sidste vinter ikke var vildt meget sne.

Med mindre du får et vanvittigt godt tilbud hjemme skal du vente med at købe ski til i slutningen af sæsonen.

God fornøjelse, vi ses måske dernede :-)


Hilsen Pernille

Kasper 07/08 2007 22:34

Sv: Nr. 2 ski til sæson som skiguide

Nå ja - jeg har 8 uger på ski + endagsture.

Marie 07/08 2007 23:57

Sv: Nr. 2 ski til sæson som skiguide

Hej

Rossignol 9x er en super ski!!! Men... Hvis jeg var dig og skulle være guide, ville jeg klart vente med at købe nye ski, til når jeg var på destinationen. Du kan sagtens finde lige så gode ski til samme gode pris på destinationen, er jeg sikker på.
Var selv skilærer sidste år og havde købt rossignol 8s hjemmefra. Desværre blev de stjålet, så jeg måtte købe nogle nye. Men det var ikke noget problem at finde tilsvarende ski til en lavere pris end jeg havde givet i Dk. Fordelen ved at købe på destinationen er, at du helt sikkert kan få lov til at prøvekøre skiene inden du køber dem. Og som guide vil du helt sikkert få nogle gode samarbejdspartnere i skiudlejningen, der vil komme dig selv til gode, når/hvis du skal købe nye ski...

Kasper 08/08 2007 09:00

Sv: Nr. 2 ski til sæson som skiguide

Det ved jeg. Jeg prøvekørte også et par magen til mine Salomon inden jeg købte dem. Selvom jeg købte dem i Livigno kostede de stadigvæk +4500 mener jeg - hvor jeg på dba kan finde nogle ubrugte til 2500-3000 dog 2006 ski.

Men du har nok ret, man kan formodentlig få lov til at prøve en del par ski for småpenge når de efter lidt tid kender en. Jeg vil tro at udlejning til gæsterne som udgangspunkt sker fra en biks - med mindre de selvfølgelig helst vil leje et andetsted.

Skialf 08/08 2007 15:24

Sv: Nr. 2 ski til sæson som skiguide

Hej Kasper,

Du søger en alternativ ski til dine Hurricane, så jeg går udfra, at du søger en decideret pisteski, der kan klare en lang dag på bjerget, under forskellige forhold?

Rossignol 9x World Cup er sikkert en glimrende ski, hvis du hedder Miller eller Tomba til efternavn, og skal køre fra top til bund på 2 minutter, for måske at træde op på sejrskamlen og så direkte i bad. Altså en top styrtløbsski, deraf navnet 9x WC. Hvor 9 er Rosignols topserie, x betyder downhill og WC er specieludgaven, der er ekstra tung og stiv.

Det er ikke en ski som du, der har 8 uger på bagen, vil få glæde af. Den er stivere end en fuld svensker i Nyhavn og desuden er 181 cm for lang til dig (183 cm. og især 76 kg.).

Rossignol 9x WC er ikke egnet til slush og pukler og til at stå på en hel dag. Du vil opleve at den er for tung, og efterhånden som krafterne slipper op i "stængerne" vil du blive hårdt straffet - altså blive "kastet af" idet du ikke kan lægge det nødvendige pres på skien.

Din vægt og højde taget i betragtning får du mere glæder af en Rossignol 8s (Den som Marie fik stjålet) og vælg den i 165 cm.

Rossignol 8s er serien, der har samme dimensioner som 9s, men er lettere og mere moderat i stivheden - s betyder slalom (men derfor kan du stadig køre hurtigt på den).

Rossignol 8s vil du få stor glæde af, vokse med og fremfor alt - få det sjovt!

Håber at du får en god sæson - heldige asen ;)

Ski-bums.dk 08/08 2007 15:38

Sv: Nr. 2 ski til sæson som skiguide

Hej Kasper

Vil give de andre ret. Vent til du kommer derned. Hvis du ikke kan holde pengene i lommen, ville jeg vælge Rossignol 9S (slalom). Hvis man kører ture med gæster kan man ikke forvente at tempoet er så højt, så en downhil ski er kun sjov på dine fridage. En slalom ski giver dig dog det bedste i dine sving, og dem kommer du til at elske. Jeg købte selv Atomic SL11, men nu da jeg er pensioneret skiguide, er den for stor en mundfuld når jeg kommer ned till alperne med dansker ben for en enkelt uge. Men stadig, vent og dan dine egne indtryk.
Skulle der være spørgsmål, så tjek og skriv på www.ski-bums.dk
(min ikke så opdaterede hjemmeside, men der er dog lidt at hente)

Pernille Hansen 08/08 2007 17:29

Sv: Nr. 2 ski til sæson som skiguide

Hej Kasper
Vent med at købe ski, det kan bedre betale sig at købe på destinationen når du er blevet gode venner med personalet i skiudlejningen.
Selv købte jeg et par 9s for 2000 kr i slutningen af sæsonen, men jeg var den eneste der havde kørt på dem.

Tillykke med dit jobbet, hvem skal du arbejde for?

Hilsen Pernille

Kasper 08/08 2007 19:08

Sv: Nr. 2 ski til sæson som skiguide

Thx super input. Jeg noterer Rossignol 8s bag øret - eller et mere passende sted.

Jeg har ikke fået jobbet endnu. Jeg har dog kun søgt 1. prioritets stedet endnu, men jeg har snakket med dem i telefonen og de var meget positive (tror jeg). Jeg skal til samtale i næste uge, men føler mig 95 % sikker på den er hjemme. Jeg skal nok poste bureau når jeg ved det. Det samme gælder destination, men der går nok længere tid! Og hvis det glipper der har jeg en 3-4 andre ansøgninger liggende klar.

Noget helt andet: Jeg har set at man kan få sådan nogle smarte låse m. wire til skiene til ca. 150 kr. Er det ikke ret smart til et par ski til 4 kilo? Eller..?? Jeg syntes man hører om flere og flere der får deres ski bustet..

Marie 08/08 2007 23:11

Sv: Nr. 2 ski til sæson som skiguide

Jeg kan kun sige at efter jeg fik mine stjålet, købte jeg hurtig en skilås!!! De er meget smarte og kan fås meget små - lige til lommen. Men det er dog lidt besværligt altid at låse skiene fast. Jeg tror oftest at skiene bliver stjålet på afterski-stederne! På pisten plejer jeg bare at stille mine ski to forskellige steder - så er man fri for bøvlet med lås osv.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen