Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Henrik J 13/10 2003 22:10
Hej derude,
I mit forsøg på at finde frem til det rigtige sted for en fire/fem dages tur i uge 5, vil jeg lige høre om I kan give et par tips.
Vi er en familie på 5 voksne, som har besluttet os for at hygge os nogle dage med hytte og alpinski. Tre af os (de yngste) har prøvet at stå på ski en enkelt gang eller to og to (forældrene) har aldrig før har haft 'brædder' på fødderne. Vi har altså ikke behov for de helt store udfordringer - og da vi heller ikke har lyst til at bruge alt for lang tid på vejen, lyder Isaberg som en mulighed. Men da vi intet kender til skistederne i Sverige, er alle gode råd meget velkomne!
- Hvad kan anbefales? Er Isaberg det bedste valg, når vi nu ikke vil køre alt for langt, eller ville det være bedre med Mullsjö - eller noget helt tredje?
- Hvordan ser det ud med sneen i uge 5? Og hvad med ventetiden ved lifterne?
- Er der eventuelt nogle, der kan anbefale et hytteudlejningssted? (gerne billigt, da vi er tre på SU :-)
De bedste hilsner
Henrik J
Annette 17/10 2003 23:31
Sv: Miniferie i Sverige - uge 5
Hej Jesper
Hvorfor kun 5 dage - ta' I afsted til Kläppen i Sälen i 7 dage
for under 4000,- kr. incl. færge for en lejlighed til 6 personer desuden får I 20% rabat på liftkort, skileje og skiskole, det er et super godt sted også for begyndere og med
masser af sne
Kik på Stena's hjemmeside eller Kläppens www.klappen.se
Det kan være vi mødes deroppe- vi tager selv afsted i uge 5
Held og lykke :-)
Hilsen Annette
Annette 17/10 2003 23:32
Sv: Miniferie i Sverige - uge 5
Hej Jesper
Hvorfor kun 5 dage - ta' I afsted til Kläppen i Sälen i 7 dage
for under 4000,- kr. incl. færge for en lejlighed til 6 personer desuden får I 20% rabat på liftkort, skileje og skiskole, det er et super godt sted også for begyndere og med
masser af sne
Kik på Stena's hjemmeside eller Kläppens www.klappen.se
Det kan være vi mødes deroppe- vi tager selv afsted i uge 5
Held og lykke :-)
Hilsen Annette
Ivan Rafn 19/10 2003 20:56
Sv: Miniferie i Sverige - uge 5
Vær opmærksom på at Isaberg er et meget lille sted, som egner sig fint til en enkeltdags eller weekend-udflugt.
Måske kan man også få 3 dage til at gå, - men 5 dage bliver nok for kedeligt selv for nybegynderen.
Branäs og Säfsen skulle, efter sigende, være væsentligt bedre områder (har ikke selv været der), hvor i som nybegyndere bedre vil kunne få udnytte af alle 5 dage.
Isaberg er omkring 2½ time fra færgen, Branäs omkring 8 timer og Säfsen omkring 11 timer.
Sälen er en noget længere tur (15 timer hver vej), men giver også langt mere ski for pengene. Her vil i sagtens kunne få 5 dage til at gå.
Annette 20/10 2003 17:49
Sv: Miniferie i Sverige - uge 5
Jeg har været både i Branäs og i Sâfsen - de har begge hyggelige hytter. I skal bare være opmærksom på at som nybegynder skal i ikke tage tophytterne i Branâs - det er alt for bøvet med transportlifte. Personligt bryder vi os ikke om Branâs - men smag og behag....
Sâfsen er et dejligt lille sted desværre skal man have startet bilen hver dag for at køre hen til lifterne, der er min. 2.5 km.
Vi er jo bidt af Sälen - og fra Gøteborg er der kun 455 km som kan klares på ca. 6-7 timer alt efter vejr og vind.
Held og lykke med valget :-)
Henrik J 20/10 2003 19:10
Sv: Miniferie i Sverige - uge 5
Hej igen,
Mange tak for de gode råd - Isaberg ér droppet igen! Vi er også selv nået frem til, at vi må højere op. Sälen ser spændende ud, men vi kan vist nok få noget rabat i netop Säfsen, som I jo begge anbefaler som en mulighed, så det bliver det nok til. Så kan det blive Sälen næste gang.
Hvordan kan det i øvrigt være, at det skal tage næsten dobbelt så lang tid at komme til Sälen som til Branäs? Kilometermæssigt er der jo - i følge beskrivelserne andet steds på skisport.dk - kun 70-80 km. imellem Branäs og Sälen?
Hvis det skulle blive Sälen alligevel, hvilket sted er så bedst? Jeg kan forstå, at der er en række forskellige muligheder indenfor området - Lindvallen, Tandådalen, Kläppen, Stöten m.fl. - er der nogle der kan anbefales (udover Kläppen) og nogle der kan frarådes?
Igen, mange tak for de gode svar - jeg er sikker på vi får en god tur!
Bedste hilsener
Henrik
martin 20/10 2003 22:20
Sv: Miniferie i Sverige - uge 5
Lindvallen og Tandådalen er mest til yngre skiløbere og boardere, hvorimod Kläppen og Stöten er familiesteder. Men forskellene ligger i småtingsafdelingen. Jeg ville selv vælge Lindvallen eller Tandådalen, da det for yngre mennesker er klart det sjoveste. Kläppen fyldt med børnefamilier og ligner et legeland for børn, så dér ville jeg ikke tage hen...
Ivan Rafn 21/10 2003 19:33
Sv: Miniferie i Sverige - uge 5
Jeg kan se at mine tider ikke helt passer.
Fra Göteborg og videre op, er der kun småveje med 70 - 80 Km/t, ligesom man kommer igennem en del byer, hvoraf nogle har helt ned til 30Km/t fartbegrænsning.
Det er meget svært at forudsige køretiden.
Jeg har selv kørt turen frem og tilbage til Sälen, og det var 15 timer hver vej (det var ikke over Göteborg).
Jeg har hørt at det kan gøres hurtigere hvis man kører via E4, - 12 - 13 timer er der nogle der siger.
Et problem du kan løbe ind i, som kan forsinke rejsetiden, er svenskere; For svenskerne er de skiltede hastigheder, tilsyneladende, absolutte maximumhastigheder som kun anvendes hvis vejen er helt tør, vejret har været godt igennem længere tid, solen stadig er oppe og der ikke er andre biler på vejen. Det er næsten umuligt at overhale på de små tosporede veje som findes nordpå. Hvis du endelig får overhalet en, kan du opleve at de dytter voldsomt, og blinker længe efter du er kørt forbi.
Ud over det er det en fantasisk flot og smuk tur, når først man kommer til Dalerna.
Hvis man kan lide natur, så bør man planlægge så man kører den strækning i dagtimerne.
Jeg har checket afstandene:
Fra Göteborg til
- Säfsen er der 340Km
- Branäs er der 390Km
- Sälen er der 450Km
Regn med ca. 1Km/min. fra Göteborg hvis i kører uden stop, det giver:
Fra Göteborg til
- Säfsen ca. 5,5t
- Branäs ca. 6,5t
- Sälen ca. 7,5t
Fra Helsingborg til Göteborg er der 220Km, det tager ca. 2½ time uden stop.
Sälen burde altså i teorien kunne klares på 10 timer fra Helsingborg, men jeg har aldrig hørt om nogle der har klaret det på så kort tid.
Rigtig god tur.
PER 08/11 2003 11:16
Sv: Miniferie i Sverige - uge 5
DEN MED svenskernes kørselstil passer ikke. De kører godt til specielt på de små veje. Hovedsageligt fordi de har pigdæk på, og er langt bedre snebilister end os danskere..........
hver opmærksom på at 30% fartoverskridelse = frakendelse af retten til at føre bil i Sverige...b
Michael 11/11 2003 00:06
Sv: Miniferie i Sverige - uge 5
Hej Henrik..
Hvis sverige ikke er en betingelse, kan i få en rigtig god
familietur til Hafjell/Lillehammer i Norge, kan varmt anbefales
til famile med børn i et meget varieret område..
Colorline har i netop uge 5 tilbud på 5 dg ture med ophold
på Nermo Hotel for kr.2300 pr voksen ( børn er 100%gratis ) i
prisen indeholder selvfølgelig ophold og derudover vinterpension
bestående af morgenbuffet,selvsmurte madpakker til middag, aftensmad, færge t/r for bil med 5 pers.
Held & Lykke
Michael