Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Ratto 17/09 2007 23:36
Hej allesammen!
Jeg har læst meget på denne side den seneste tid, fordi jeg ønsker at blive skiguide. Jeg har ledt efter informationer vedr. forskellige rejseselskaber, men ikke fundet noget serligt.
Det ser næsten ud som om, at det er 'tabu' at tale om lønforhold hos de forskellige rejseselskaber.
Derfor er dette en spørgsmål til alle jer, som har været skiguider. Kan I ikke være søde og fortælle hos, hvad I fik i løn?
Der er mange, som ønsker at være guide det kommende år, og det ville hjælpe os meget, om vi viste, hvad de forskellige rejseselskaber tilbød.
Jeg ved godt, at man ikke skal blive guide for pengene, men det ville være interessant at vide.
mvh Ratto
Maria 19/09 2007 19:16
Sv: Løn hos rejseselskaber?
Jeg forstår godt du er nysgerrig men du skal ikk gøre det for pengenes skyld. Du skal virkelig ville det....
Men de 4 sæsoner jeg har været guide, har lønnen ligger på 7-8.000 pr. mdr. og så provision ved siden af. Men det er meget forskelligt.
Peter 19/09 2007 22:20
Sv: Løn hos rejseselskaber?
Ovenstående har helt ret i at lønnen ikke betyder noget. Realistisk set tror jeg dog at en grundløn på 7.000 til 8000 bliver svær at finde som almindelig førsteårs guide. Som de andre skriver skal du gøre det pg. oplevelserne, hvilket jeg heldigvis gjorde.
Da jeg var guide arbejdede jeg for Højmark Rejser, som tilbød en meget gennemsnitlig løn. Jeg valgte selskabet pga. deres uddannelse og gode anbefalinger fra venner som var tidligere Højmarkguider og det var det hele værd. Der var styr på tingene fra kontorets side, gode arbejdsforhold og et fedt arbejdsmiljø og det betyder utrolig meget! Desuden havde vi flere guidetræf i løbet af sæsonen og efter sæsonen var vi en tur i Tyrkiet med hele guideteamet efter en fed vintersæson. Det var et hårdt, men super fedt arbejde, hvor nogle kæmpe oplevelser og et helt unikt sammenhold blandt alle Højmark Guiderne var de store højdepunkter i min sæson! Jeg havde gerne gjort det til den halve løn, så tænk dig grundigt om inden du vælger, det er for mange en og kun en vinter, hvor de har muligheden for at få deres livs oplevelse...!
Kenneth 18/09 2007 11:33
Sv: Løn hos rejseselskaber?
Hej;
Jeg tror at årsagen til de tabu-lignende tilstande omkring løn til rejseledere generelt, er opstået da der i de fleste lønkontrakter står, at man ikke må udtale sig om sin løn.
Jeg var rejseleder fra vinteren 1999 og 3½ år frem. I denne periode varierede min løn fra kr. 10.000 + mad og logi til 4500 + mad og logi. Den bedste løn fik jeg i min første sæssson som skiguide, men det var også dengang da der kunne laves rigtig gode provisionsaftaler - vi fik al provision fra skileje, liftkort, undervisning, kælketur og udflugter...så det kunne beløbe sig til tæmmeligt mange penge. Men tiderne skifter, og i dag tager rejseselskaberne det meste.
Jeg tror at man i dag, som skiguide, skal forvente at lønnen ligger mellem 5000-8000,- pr. måned (skattefrit). Hvis man så er heldig kommer man til at bo/arbejde et sted som gerne vil tilbyde morgen og aftensmad. Middagsmad er som regel gratis på pisten, hvis du har gæster med.
Så er der det med "fritiden". Der er meget stor forskel på hvor meget rejseselskaberne forventer af deres ansatte. Hos nogle bestemmer destinationen selv hvor mange pistevisninger og udflugter man vil lave. Mens andre direkte kræver at man skal undervise x-antal timer om ugen. Sørg derfor for, at spørge godt ind til disse ting.
Det er naturligvis, som regel, sjovt at have pistevisning og picknik, meeen det er nu federe at køre offpiste sammen med de andre kollegaer.
Jeg håber at du kan bruge dette til noget. Skulle du have flere spørgsmål, så stil dem endeligt.
God fornøjelse med Sæssonen.
Guiden 18/09 2007 13:03
Sv: Løn hos rejseselskaber?
Jeg har arbejdet som rejseleder i 3½ år nu.
Kan kun sige det er ikke lønnen der driver værket, men at man oplever nogle ting som alle andre ikke gør. Du bliver personligt meget stærkerer og du lære en masse ting om dig selv.
Vil du være skiguide, så tænker man ikke på penge, men på alle de ting du får ud af det!