Gladforatstaapaaski skrev:
Vil du/I på skiferie til Livigno i Italien med mig og andre fra Skisport.dk i uge 6?
Gruppen består indtil videre kun af mig, og jeg synes derfor, at det kunne være mægtig festligt og hyggeligt, hvis gruppen voksede - gerne til en 10 - 15 personer.
Med undtagelse af børnefamilier er alle (enlige, par eller grupper) uanset køn, alder og erfaring på ski velkomne i gruppen. Eneste krav er, at man bidrager til den gode stemning på after ski, som helt sikkert vil indbefatte den billige toldfrie spiritus, som findes i Livigno.
Du kan i øvrigt læse mere om Livigno på denne hjemmeside.
Prisen for overnatning på et nogenlunde centralt beliggende pensionat i Livigno samt 6 dages liftkort er ca. 4.500 kr. Jo flere vi bliver, jo bedre chance er der for et godt pakketilbud:-)
Transport
Der er mulighed for både fly, bus og kør-selv. Jeg agter at køre selv (fra København), og jeg kan i den forbindelse tilbyde 2 pladser i min bil.
Skihilsner
Thomas:-)