Lejeski til begynder - hvilken prisklasse?

Zapp 22/02 2010 10:45

Jeg skal til Ischgl i uge 9, og vil leje ski og støvler på stedet.
Jeg har kun en enkelt uges skierfaring, og er nu i tvivl om jeg får en bedre begynderski ved at gå fra billigste til mellemste prisklasse i skiudlejningen?
Jeg kører på pisten, og håber at jeg kan få lært noget grundlæggende carvingteknik.
Kan en begynder mærke forskel på en billig- og en mellemklasse ski?

Kommentarer:
Der er i alt 4 svar i denne forumtråd.

Michael Jensen 24/02 2010 16:40

Sv: Lejeski til begynder - hvilken prisklasse?

Hvis jeg var dig ville jeg købe mine egne skistøvler, i en skibutik, de er specialister i at analyserer dine fødder og finde netop den støvle der passer dig, det gør hele skiferien meget bedre, og det er da sjovere at støvlerne passer perfekt plus så undgår du fodsvamp.... God tur for øvrigt

John 22/02 2010 11:39

Sv: Lejeski til begynder - hvilken prisklasse?

De billigste ski vil formentlig primært være begynderski, og jeg tror bestemt ikke du ville få mere ud af at leje nogle dyrere (og muligvis stivere) ski.

Kasper 23/02 2010 11:26

Sv: Lejeski til begynder - hvilken prisklasse?

Hej,

Jeg ville mere kigge på om du fik bedre støvler vil at vælge mellemste prisklasse og ikke så meget kigge på skien. Nogle gange betaler man for et helt sæt - med ski, støvler, stave og jeg synes ofte de støvler der er i de billigste pakker ikke er specielt gode. En dårlig skistøvle kan ødelægge en hel skiferie, så jeg synes du skal være opmærksom på det.

Håber det kan bruges! :-)

Zapp 23/02 2010 15:56

Sv: Lejeski til begynder - hvilken prisklasse?

Hej,

Tak for jeres svar!
Jeg skal leje et komplet sæt, så det er helt sikkert relevant at se på støvlerne også. Faktisk havde jeg problemer med de billige leje-støvler sidst jeg var afsted. Det første par gav god føling med skien, men gnavede efter et par dage. De blev så byttet til et andet par som ikke gnavede, men til gengæld gav dårligere skikontakt.

Jeg tror jeg går efter de bedre støvler - 30 Euro ekstra for en uges leje er trods alt småpenge ifht. hele skiferien. Og så har jeg vel muligheden for at bytte til en lidt mere avanceret ski sidst på ugen og prøve hvordan det føles!

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen