Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

lavinesonde

Kalen 28/12 2010 15:55

Hvordan bruger man sådan en (altså sådan en lang stang der kan foldes sammen)? Og alt det andet udstyr der skal bruges til offpist. Hvad med opbevaring? i taske eller? Er stødt på det i min søgen på offpiste guide.
Hilsen Michael

Kommentarer:
Der er i alt 4 svar i denne forumtråd.

Christian Rasmussen 03/01 2011 18:28

Sv: lavinesonde

Hej

Kig her og det hele er paa Dansk ;-)

http://www.hvorpaaski.dk/avelancheinfo/avvrescue.aspx


Mange ski hilsner
Christian
http://www.hvorpaaski.dk

Rasmus Skov Jensen 28/12 2010 18:06

Sv: lavinesonde

Hej Michael

Før du kan bruge sonden skal du have identificeret (så går det i hvert fald hurtigere...) personen ved hjælp af en bipper (kræver naturligvis at offeret har en bipper på og du har en bipper også).

Derefter kan man med sonden søge efter den præcise placering af offeret hvis ikke man er helt klar over hvor der skal graves.

bemærk dog at iprobe er en lidt speciel sonde hvor der også sidder en sender i sonden, det koster, men det går ski..hurtigt med at finde offeret.

Men ellers er google din ven når det handler om vejledninger til brug af sonder og lavinesendere. Husk også at bruge god tid på destinationen eller i haven herhjemme inden afrejse. Kan man ikke finde ud af at bruge bipperen er den ikke noget værd.

Mvh Rasmus

Mogens Malmgren 29/12 2010 10:26

Sv: lavinesonde

Her er et link til meget grundig gennemgang af hvordan søgning og redning af lavine ofre bør foretages. Findes desværre kun på engelsk
http://pistehors.com/backcountry/wiki/Avalanches/Search-And-Rescue

Og så lige for at opsummere:
1. Man kører ikke offpiste uden sender, sonde og skovl
2. Man har trænet med ovenstående udstyr
3. Man kører ikke alene
4. Man kører ikke ud hvis lavine varslet for området fraråder det.
5. Man kører kun i kendt terræn eller med en der kender det (guide)

Så er det bare ud i den dejlige sne, god tur.

Mikkelf 29/12 2010 10:35

Sv: lavinesonde

Du skal sørge for at have trænet med udstyret hjemmefra. Smut ud i en skov med en ven og tag begge jeres bippere med. Så kan den ene gemme sin og den anden kan finde den. God og simpel træning. Husk dog bare på at ved en lavine vil bipperen+den begravede typisk ligge noget dybere end man kan træne i Danmark og det kan gøre det sværere.

Du skal køre med bipperen tæt på kroppen under jakken så lavinen ikke kan flå den af dig. Skovl og sonde kører du med i rygsækken. Derudover skal du huske at medbringe rå mængder af fornuft og i starten køre med en guide der kan forklare dig hvor man skal køre og ikke mindst hvor man risikerer at dø. Der er stor forskel på at køre en kold nordside af et bjerg og så begive sig ud på en bjergside der har ligget i sol hele dagen. Det sidste er som oftest en dårlig ide....

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen