Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Søren Andersen 19/12 2001 16:24
Hej! Jeg har været på ski tre gange og vil nu købe mine egne støvler. Jeg har lige set et par billige Lange skistøvler til salg her på sitet. For 500 kroner kan man så overhovedet regne med at få noget for pengene?
Er iøvrigt der nogen der har erfaringer med køb af udstyr fra "køb & Salg"???
Søren
Pernille Hansen 20/12 2001 13:08
Sv: Lange skistøvler, er de gode?
Hej Søren
Det er svært at købe støvler uden at køre i dem først - og det er kun muligt på destinationerne at køre i støvlerne før du køber.
Lange laver mange forskellige modeller, så jeg vil anbefale dig at prøve støvlerne inden du køber dem.
Personligt er jeg meget glad for mine Lange-støvler, jeg købte Lange støvler i januar (pris: ca. 1800 FRF), og jeg har kørt upåklageligt i dem ca. 3 måneder siden.
Held og lykke med den videre søgen.
Hilsen Pernille
Men derfor er det jo ikke sikkert at Lange lige passer til din
Peter 20/12 2001 23:03
Sv: Lange skistøvler, er de gode?
Hej Søren
Som Pernille skriver, er det meget svært at købe støvler, specielt brugte støvler. 500,- lyder billigt, men hvor gamle er de? Hvis de er brugt i mere end 6-8 uger, så er de nok "brugt op", dvs. inderstøvlen er udvidet så meget, at komforten og kontakten med skien er blevet for dårlig.
Mit råd til dig er, at besøge en forretning, hvor de har styr på sagerne, og finde den støvle, der passer til dit skiløb og din fod (bred/smal fod, race/komfortstøvle osv.). Derefter kan du lede på brugtmarkedet efter lige netop den model du fik anbefalet i butikken.
At finde en støvle, som passer til ens fod, er utroligt vigtigt for ens skiløb, både komfortmæssigt og udviklingsmæssigt (køber du en for blød støvle, vil den bremse din udvikling, da du ikke kan styre skiene så præcist som med en hårdere støvle). Min erfaring er, at det godt kan betale sig, at investere tid og penge i de rigtige støvler.
Håber du kan bruge rådene.
Hilsen Peter