Jacob Bruun 18/12 2007 22:25

Hvad betyder længden og hvad afgør længden?

Jeg skal ud og købe nye ski og jeg er utroligt meget i tvivl om det er en 165'er eller en 170'er? Jeg er 182 høj og vejer ca 80 kilo. Jeg vil gerne vide lidt om hvilken længde der er "sjovest" at køre med og om forskellen er så stor?
Skal længden bestemmes ud fra vægt eller højde?
Og hvor meget har længden at gøre med fart?

Kommentarer:
Der er i alt 1 svar i denne forumtråd.

Carsten 19/12 2007 00:12

Sv: Længden?

Hej.

Nu skriver du ikke hvilken type skiløb du foretrækker, hvilken erfaring og teknisk kunnen du har o.s.v.

Du skal primært vælge ski udfra din vægt og ikke så meget efter højde.

En meget tung løber kan vælge stivere ski med samme skimæssig kunnen end en meget let løber, idet hans vægt trykker på skien. Skien kan ikke mærke om vægten kommer fra en 170 eller 190 cm løber.

Så teknisk kunne og vægt er afgørende - samt valget af type skiløb.

Og ja, længden har også noget med fart at gøre. Primært på det der kan kaldes storslalomski - altså høj fart nedover pisten med lange sving med stor radius. Her vil den lange ski kunne bære mere fart, p.g.a. højere stabilitet og greb i svinget end en kort ski. Forestil dig en meget tung løber på en par meget korte ski i meget høj fart. Centrifugalkraften udad i svinget vil have en kortere kant at holde fast i svinget på og vil komme til at slippe DIT sving i forhold til naturens kræfter, der vil have dig til at fortsætte ligeud. Og den korte ski vil blive urolig sideværts og slippe lidt ad gangen.

Nu er forklaringen overdrevet for at fremme forståelsen, men problemstillingen er den samme også med mindre målestok, dog er der så samtidig ikke den store forskel på 5 cm fra og til, men betydning har det altså.

Det vil også typisk være sådant, at ski bygget til lange sving er bygget til højere fart og mere dæmpet i forskien for ikke at flabre i høj fart.
Den vil typisk være stivere i forskien - hvor en ski til kort sving vil være stivere i bagskien for at give mere rebound ud ad svinget, altså et spark i røven ud af svinget for at accelerere på denne måde og binde et sving til den ene side sammen me det sving til den anden i små korte sving.

Nå - til noget mere konkret.

For hvad er sjovest at køre på. Ja det er der heldigvis forskellig mening om. Så det er op til dig. De fleste vil så vælge en kompromisløsning- Og en kompromis-ski er en Allround-carver eller en Allmountain.

Jeg har samme størrelse som dig og meget erfaring.

For 2 uger siden løb jeg på 4 forskellige længder. En funcarver med radius 9 m - længde 123 cm. En slalomracecarver til korte sving 12 m - længde 160 cm. En Metron Allmountainski på 162 cm. og en storslalomski radius 19 m på
181 cm.

Og alle længderne er rigtige valg. Netop p.g.a. forskelligt type skiløb.

Afhængig af din tekniske kunnen bør du vælge sådan ca.

Til korte sving - 160-165 cm.

Til allround skiløb eller allmountain 165-170 cm.

Til fart og lange sving 170-176 cm.

Det er mit bedste bud - Håber det kan bruges.

p.s. Hvis du er til allround eller allmountain - så har jeg lidt til salg-nye ski.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen