Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Kampus 05/09 2008 09:09
Jeg er ved at planlægge to skiferier i den kommende skisæson og har i den forbindelse kigget på forskellige ski. Jeg har tidligere kørt på Atomic 9.18 men har efter gennemlæsning af diverse fora på nettet nu fået kig på Fischer RX 8 Fire FTI Railflex SP som grundet alsidigheden virker tillokkende.
Jeg er dog lidt i tvivl omkring den optimale længde på denne ski. Jeg er 174 cm og vejer ca. 70 kilo. Jeg er middel til rutineret skiløber og er mest til kortsving men nyder også et par gode carvingsving når der er god plads. Jeg bruger det meste af min tid på røde og sorte pister og hvis jeg ser mit snit til det tager jeg gerne en tur ud i den løse sne i siden af pisten eller en tur på puklerne.
Valget står imellem en skilængde på 160 og 165 cm og jeg er specielt i tvivl om 160 cm simpelthen bliver for kort for mig (når mig til hagen) eller om 165 bliver for kluntet i forhold til kortsving og pukler?
Hvis der er nogen herinde der har et godt råd vil jeg være meget taknemmelig.
Vh
Kampus
Carsten Jespersen 06/09 2008 22:54
Sv: Længde på RX8
Hej.
Det er "undskyld" pisse ligemeget om skieen kun når dig til hagen. Drop den måleenhed med din egen længde.
Det er primært din vægt, der har betydning, m.h.t. naturkræfternes sideværts træk (centrifugalkraft) i svingene. Hertil din fart. Det er også din vægt og din teknik skieen kan mærke, når du trykker ned på den. (altså hvor præcist og hårdt dit tryk er i svinget). Ikke om du er 164 eller 174 cm.
Du kan med andre ord få en meget agressiv og stiv ski, der tilmed er kort, men alligevel meget hurtig.
Nu stiller du jo selv en række krav op til skieen, og her må du så prioritere dine kompromisser. 160 eller 165 cm vil begge være rigtige valg. Og nej, en 165 cm ski vil ikke være kluntet til kortsving og pukler, hvis blot din teknik og fysik er til det.
Jeg har en stor del erfaring med disse cross-ski, specielt Atomic og Fischer. Og nu er RX 8 altså ikke en farlig agressiv ski, omend en meget god ski.
Begge længder kan som sagt være rigtige til dig. Med din vægt og den teknik du beskriver, ville jeg nok personligt vælge 160 cm. Du får bedre mulighed for at dyrke teknisk træning, og du er jo mest til kortsving. Så må du nedprioritere off.piste-løb. Eller købe en anden ski til dette formål senere.
Jeg vil også sige, at hvis det endelig skulle være en ski til de store lange sving i høj fart, så skal du alligevel også længere op i længde og en stivere storsvingsski, end lige en RX8. Hvis du altså rigtig skal mærke suset, kantgrebet og rebounden når du ligger derude i den store bue på kanten.
Kampus 08/09 2008 22:02
Sv: Længde på RX8
Hej Carsten
Tak for det grundige svar. Med udgangspunkt i din anbefaling vil jeg nok satse på 160 cm og på at denne ski kan dække de fleste af mine ønsker på pisten...
Offpiste skien må blive købt ved en senere lejlighed.
Tak for hjælpen
Mvh
Peter