Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Kulde overfor slidt skitøj

Pt 02/02 2012 17:54

Hej Skientusiaster

Jeg skal til Val T. i næste uge. Kan se der er ret koldt og har i den forbindelse et par spørgsmål til jeres erfaringer med kulde og holdbarheden af skitøj.
Mit sæt er et gammelt Burton sæt som jeg har haft i efterhånden 10 år. Det har været brugt lidt af en tid, hvor jeg var bums og ellers på en eller to skiferier per år.
Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt mange vaske og brugen over årene gør, at den isolerende effekt, foring, vindtæthed osv. ikke holder længere - jeg kan jo se, at der er meget koldt dernede nu, men de sidste mange år har jeg været afsted senere på sæsonen, hvor temperaturen ikke var et problem, så jeg kan ikke helt sammenligne med tidligere år.

Inden under bukser og jakke bærer jeg HH warm uld undertøj og en fleece etc. på overkroppen som lag mellem HH undertrøjen og jakken. Dertil luffer, uldskisokker, hjelmhue og hjelm.

Så, skientusiaster, hvad er Jeres erfaringer med holdbarhed på skitøj i forhold til kulden, når man (desværre) har brugt sit skitøj MANGE dage på ski og også vasket det adskillige gange...?

På forhånd tak
Peter

Kommentarer:
Der er i alt 1 svar i denne forumtråd.

Jool 02/02 2012 19:47

Sv: Kulde overfor slidt skitøj

Hej Peter

Ja vi er nogle stykker som helst ikke bruger for mange penge på nyt skitøj, så længe det gamle funker, men efter 10 år`s brug, vask og opbevaring, må du desværre se i øjne at dette sæt skitøjs tid tæller på det sidste, det er blevet tyndslidt af de mange vask, det har været fugtig for mange gange, det har været i lyset for lang tid (UV-stråler) og det er efterhånden godt mørnet i sygningerne, mit skisæt er desværre i samme stand, og selv om jeg har købt et nyt sæt i Sølden dette nytår til flere tusinde kroner, så nænner jeg ikke at smidedet gamle ud, selv om lynlåsen i gylpen gik i sømmen på de gamle bukser under nytårsturen så har den lokale sykone fikset dem (jeg sagde at de kunne bruges i haven, lidt flov er man vel) og de skal selvfølgelig med i bilen i næste uge, man svigter jo ikke en gammel ven som har fulgt en i tykt og tyndt, så du må nok se i øjne ar der skal købes nyt, nu kan man jo starte med at kikke på nyt ???

Ps. du har rigeligt med tøj under så du holder nok også varmen på denne tur

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen