Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
sasja 18/01 2005 16:22
Tak for en masse god info! Min plan, som jeg håber I vil hjælpe mig med at gennemføre, er at konvertere mine brødre til ski. De har aldrig prøvet det før, og er ikke overbeviste nok til at afsætte tid og penge til en hel uge i nordnorge eller sydpå. Jeg havde egentlig tænkt mig at tage en dag eller to (med en enkelt overnatning) på Isaberg, hvor vi kunne køre selv og holde udgifterne minimale. Jeg har været der før på en endagstur, og selvom det var lidt kedeligt, er det jo altid sjovt at stå på ski - og for begyndere behøver der jo ikke være de vilde udfordringer. Men nu snakker de om, at de kunne tænke sig at tage en forlænget weekend, og jeg tror at tre dage op og ned ad Isaberg er for kedeligt for mig og min mand (selvom vi ikke er superøvede, er det jo sjovt med lidt variation). Så jeg kunne godt tænke mig et sted, som man kan nå i bil på max en 6-7-timers tur eller evt fly (hvis det ikke er for dyr en tur) fra København og som kan være sjovt for nybegyndere og let øvede uden at koste kassen og (allervigtigst) ikke æde al tiden op på transport. Hvad kan I anbefale? Hvis vi skal holde os til det nære (og kedeligere), er Vallåsen da at foretrække frem for Isaberg? Eller er der et helt andet sted, man skal tage hen? På forhånd tusind tak for hjælpen :-)
Sanne Larsen 18/01 2005 18:51
Sv: Kort skitur med begyndere - hvor?
Hej Sasja
Jeg har været i Branäs som ligger i Sverige.
Det ligger i en passende afstand fra Danmark og der er 3-4 forskellige nedfarter.
Jeg var der i 3 dage og det passede meget godt. Stedet er både godt for nye og øvede.
Hvis du kigger på denne side under Destinationer, så kommer der et "rullegardin" ned og der kan du finde flere oplysninger om stedet
God tur
Sanne Larsen
sasja 19/01 2005 10:13
Sv: Kort skitur med begyndere - hvor?
Tak for rådet, Sanne! Jeg har selv kigget på Branäs og tænkt, at det kunne være sagen - det er rart at høre fra nogen, der har været der, at det er turen værd!
Michelin siger, at det tager ca 5 timer i bil - passer det med jeres erfaringer (eller I kørte måske i bus)? Er det hurtigst over Helsingør-Helsingborg, eller er det hurtigere over broen? Hvad med indkvartering - hvordan boede I, og var I glade for det?
Jeg ville også gerne have en todagsplan, hvis vi kun kan en almindelig weekend. Branäs kunne vel tilpasses - afsted fredag aften og hjem sent søndag eftermiddag - men transporttid/skitid ratioen vil være ret høj. Er der nogen, der har gode erfaringer med nogle nærmere skisteder?
Som jeg husker det, syntes begynderne ikke Isaberg var helt ideel - børnebakken var relativt hurtigt besejret, men den store var stadig alt for svær og farlig (de nedre var vist lukkede, og det er de nok igen i år, hvor det er så varmt). Er det alligevel det bedste bud? Eller er der andre mindre kendte steder, der fortjener en chance?
sasja 19/01 2005 14:29
Sv: Kort skitur med begyndere - hvor?
Efter at have kigget lidt mere kan jeg se, at Branäs vist er længere væk end 5 timers kørsel (jeg må have lavet en fejl på Michelin)- 660 km siger de selv. Det bliver vel noget i retning af 9 timer? Det synes jeg er for langt at køre for en weekend - vi ville nå derop meget sent fredag nat og skulle tage afsted efter frokost søndag. Alternativet er jo sovebus. Hvordan kom I afsted, og hvad syntes I om det?
Jeg hælder mest til Isaberg lige nu (hvis de da får lifterne igang igen efter stormen) - eller er der nogen, der har et bedre forslag inden for en 6 timers radius af København?
Sanne Larsen 19/01 2005 16:24
Sv: Kort skitur med begyndere - hvor?
Hej Sajsa
Jeg var i Branäs med min seminariet og vi kørte i bus. Vi sejlede fra Helsingør til Helsingborg. Vi boede i 6 personers hytter og det var okay. De fleste af hytterne ligger så, man kan gå over til liften.
Hvis du syntes, at det ligger for mange timers kørsel væk kunne Vallåsen også være en mulighed. Jeg har hørt at Vallåsen er bedre en Isaberg! Jeg mener med skileje, transport i bus og liftkort kan det gøres for ca. 600-700 dkr. Det er jo så gennem et rejseselskab. Jeg ved at de kører næsten alle ugens dage med start fra Københavns Hovedbanegård. Så man lander ca. kl.9.00 og kan stå på ski til kl.17.00 så kan benene heller ikke mere..tihi
Ski hilsner fra Sanne ;-)
sasja 19/01 2005 16:26
Sv: Kort skitur med begyndere - hvor?
Jeg kigger lidt på Ulricehamn i stedet for Isaberg - det er lidt længere væk og måske ikke så overrendt? Med den nye lift på Isaberg skulle køerne være noget nedbragt, men det er stadig stressende (især for begyndere), når der er for mange på bakken.
Ulricehamns børnebakke er dog grøn/blå, hvor Isabergs er grøn - det er måske for svært til total nybegyndere? Jeg ved, at farvekodernes betydning svinger en del, så hvis nogen har været begge steder med begyndere ville jeg være glad for at høre erfaringer. Ulricehamn's store pister ser også ud til at være nemmere (rød/blå fremfor rød og sort), så hvis de bliver selvsikre kan de tage det næste skridt.
sasja 19/01 2005 16:29
Sv: Kort skitur med begyndere - hvor?
Hej Sanne - og tak for dine gode råd! Det er godt at høre nogle gode erfaringer :-)
Jeg vil kigge på busmulighederne til Branäs og på Vallåsen (der jo har den ekstra fordel, at det er *endnu* tættere på København). Tak!
Niels 20/01 2005 12:07
Sv: Kort skitur med begyndere - hvor?
Hejsa,
Check evt Øster Lindet's weekend-ski, jeg har rejst med dem 6-7 gange til både Branäs, Safsen og Romme alle 3 steder kan anbefales.