Kolde hænder og fødder...

Pelle 30/12 2003 13:40

Hej,

Jeg har "kronisk" kolde hænder og fødder... der er ligegyldigt om det er koldt eller ej...

Men på skiferien er det helt galt, jeg fryser især om fødderne. Jeg har set nogle tyskere - naturligvis - der havde en slags støvlevarmer. Ikke sådan en man bruger om aftenen, men en man brugte mens man har støvlerne på. Nogen der har erfaringer med det?

Jeg er blever frarådet at tage to par strømper på... men måske skulle jeg prøve det? Kan man få nogle ekstra varme sokker?

Mht. hænderne er det ikke nær så slemt... jeg kan jo bevæge mine fingre og varme dem mod hinanden...

Nogen ideer?

Pelle

Kommentarer:
Der er i alt 13 svar i denne forumtråd.

Hans 11/01 2004 14:51

Sv: Kolde hænder og fødder...

Martin>
Jeg kommer med et råd til til en person der har et spørgsmål, og jeg henviser til spejder sport, da jeg selv lige har købt de varmer poser der... Så bliver man beskyldt for reklame pladder...

Tror du ikke lige du skal løsne dit halsklæde, for jeg tror sgu ikke du får nok blod til hovedet....!!!

Hans 30/12 2003 18:19

Sv: Kolde hænder og fødder...

Man kan i spejder sport købe sådanne små¨"poser" man putter i f.eks handsken, og den varmer i omkring 6 timer....
Har selv købt idag, og dem til hænderne koster 9 kr. stk.

Caver 30/12 2003 18:50

Sv: Kolde hænder og fødder...

Jeg har hørt at man kan få støvler varmer man ligge i som sål. En af mine venner der er skiinstruktør, har lige fået nogen. Jeg ved desværre ikke hvad de hedder. Men du skal absolut ikke tage to par sokker på. Køb et par ordenlige skisokker. De koster gerne +100 kr. for et ordenligt par. Held og lykke.

martin 30/12 2003 22:27

Sv: Kolde hænder og fødder...

Det er ikke en god idé at have tykke sokker på i skistøvlerne, jeg ved ikke helt hvorfor, men fødderne bliver i hvert fald aldrig varme. Jeg har prøvet med alle mulige forskellige sokker, og det der har fungeret klart bedst for mig, er nogle ultra-tynde, svedtransporterende sokker, som man kan købe i sportsbutikker. Jeg har fået der forklaret sådan her: Når man bruger tynde sokker, er der "plads" til varme fra fødderne i støvlen - med tykke sokker er der slet ikke plads til luft i støvlen, og derfor får man kolde fødder. Ved ikke om det passer, men det virker for mig.
Hvis du får meget kolde fingre skal du købe dig et par luffer. For omkring 500 kr. kan man få et par luffer med "fingre" indeni, de er rare at køre med og meget varmere end hansker. På de bedste af dem kan man tage inderhandsken ud og tørre den, så lufferne tørrer meget hurtigt. Det er også en stor fordel, for kolde fingre får man sgu mest hvis lufferne/hanskerne er våde indeni.
Godt nytår!

Ulla 31/12 2003 01:03

Sv: Kolde hænder og fødder...

Hej Pelle

Har du overvejet at tage kosttilskud, der sætter gang i blodomløbet, så hjælpen kommer indefra ???
Hvis du har lyst til at høre, hvad jeg kan anbefale, så kontakt mig, da det ikke kan købes i butikker, men direkte hos en distribtør.
Kender du også til "mælkesyrede" muskler på 2.- 3. dagen ??? Det har jeg også en løsning på.

Godt nytår

Ulla

martin 31/12 2003 17:03

Sv: Kolde hænder og fødder...

Til Ulla og andre:

Nu er jeg ikke bestyrer af dette forum, men efterhånden er det blevet pææænt surt at læse indlæg fra folk som vil sælge alt muligt lort. Om det er skiferier eller kosttilskud er sgu ligemeget, det er bare ikke så objektivt når det handler om at tjene penge på det.
Stop det der reklamecrap - og hvis du har problemer med "mælkesyrede" muskler, så sørg for at være i god form før skiferien, istedet for at købe et eller andet urtepulver!

Godt nytår...

Ulla 31/12 2003 17:40

Sv: Kolde hænder og fødder...

Hej Martin

Jeg er dybt uenig i din kritik af velmenende forslag.
Det må være op til spørgeren at sortere. Det er et åbent forum, hvor alle med forskellige meninger kan deltage. Din mening også. Men hvorfor bestalte sig som "dommer" ? Du kan da bare springe de svar over, som DU ikke kan bruge til noget.

Godt positivt og åbensindet nytår !

Svend Ulstrup 01/01 2004 09:31

Sv: Kolde hænder og fødder...

Jeg vil da gerne tilslutte mig Martins synsvinkel, dette forum er IKKE hverken den blå avis eller lign.
Gode og opjektive råd består ikke (efter min mening) i at anbefale produkter hvori man selv har en økonomisk interesse !
Det eneste man får ud af at købe nogle af de mange "alternative" tilskuds produkter, er at man ikke har så mange penge tilbage til selve skituren.

Martin har fulstændig ret:
At være i god form er ultimativ for at få en god skiferie med masser af skiløb.

Godt nytår.

Pelle 01/01 2004 18:52

Sv: Kolde hænder og fødder...

Hej igen,

Tak for de forskellige forslag... jeg vil gerne lige udfylde lidt huller;

- jeg er, om ikke i kanonform, så i ret god form - jeg træner hele året og specielt op til, og med henblik på, skiferien

- jeg er udstyrsnarkoman så nartueligvis har jeg rigtige skistrømper og gode Hestra handsker

Jeg var bare ud på at høre om der var noget ud over det "normale udstyr" eller andre tip jeg kunne benytte for at afhjælpe mit problem... Mht. at benytte forumet her til at reklamere for egne produkter er jeg sådan lidt ambivalent; jeg syntes at det er ok at foreslå at jeg tager noget for at styrke mit blodomløb - en udemærket ide - men noget jeg ville vende med en læge under alle omstændigheder... jeg kan godt sortere. Det er ikke min opfattelse at folk benytter dette forum til at prakke andre noget på... men der er vel en mulighed for at en administrator kan slette indlæg der er for slimede?!

Ellers er jeg frisk på at høre andre bud - evt. et sted / link hvor man kan købe de omtalte støvlevarmere?!

Vh

Pelle

Claus Andersen 02/01 2004 16:53

Sv: Kolde hænder og fødder...

Hva er det dog for meget pjat Martin??

Hans nævner bare, at der findes de små varme-poser, som fås hos spejderforretninger, hvilket er en information, som jeg kan bruge til noget, da jeg ikke vidste hvor de kunne købes!!

Kosttilskud...ja lige før ens skitur, er det nok ikke en løsning, der vil hjælpe ret meget, men hvis det er et gennerelt problem, er det da en mulighed på længere sigt.

Er det så også reklamecrap, at fortælle at Helly Hansen er bedre end gammelt uld-undertøj???

Ro på...der er faktisk folk, som kan bruge de mange forskellige råd..

Regards


Claus Andersen

Pelle 02/01 2004 17:52

Sv: Kolde hænder og fødder...

Hej igen... igen...

Indledningsvis håber jeg at debatten om skik og etik på dette forum evt. kan foregå i en anden tråd?

Dernæst har jeg i dag været på jagt og fundet følgende:

- små "kemiske" varmepuder til at putte i støvlen; set til 25,- pr. sæt i Spejedersport i København... læste om dem i et andet indlæg her på siden:

http://www.skisport.dk/forum/read.php?f=1&i=1044&t=1044

det er måske en lidt dyr måde, når man skal have til 14 dage - men hvis det virker efter hensigten tror jeg at det er det værd. Jeg har købt et sæt jeg kan teste inden jeg taget afsted. Vil senere fortælle om mine erfaringer med det!

- en sål med varme-elementer i - en tjekket løsning og derfor også ret dyr; set til 1.000,- i Pist Ase i København... derfor tror jeg at jeg tager den første løsning... med mindre at jeg kan finde dem billigere et andet sted eller over nettet - nu ved jeg at de findes...

Jeg håber at andre kan få nytte af disse informationer!

Pelle

martin 03/01 2004 11:11

Sv: Kolde hænder og fødder...

Ok Claus, der står jo intet i mit indlæg om, at man ikke må sige at varme puder er gode. Men jeg er træt af folk, som har deres eget firma, og prøver at sælge deres produkter her. Det er jo ikke objektivt. F.eks. skriver Ulla ikke noget om at hun selv sælger og tjener penge på det, men bare at det skal købes af en distributør. Det kan jo tyde på, at selv Ulla har tænkt, at det nok ikke er smart at nævne hvis hun tjener penge på det.
Selvfølgelig kan alle anbefale forskellige ting, men når du skriver et indlæg håber man jo på et reelt svar.
Hvis en begynder på ski spørger om han skal tage til branäs eller Val T for at finde god afterski, er det jo noget lort at anbefale Branäs bare fordi man har en hytte at leje ud dér.
Ok, det var et steneren eksempel - måske ikke så godt - men det viser alligevel hvorfor det er vigtigt at folk er objektive på forummet. Hvis Ulla nu skrev, at hun faktisk tjente penge på sit gode råd, så er det fair nok. Det skal bare ikke være skjult reklame.
Til sidst: det er en misforståele, hvis du tror at jeg brokker mig over Hans' indlæg.

martin

carsten 03/01 2004 16:11

Sv: Kolde hænder og fødder...

Hej

Jeg har for to år siden købt de smarte varmeposer, netop for at varme mine fødder - samtidig købte jeg en "radiatorsål" - en sål hvori man kunne lægge posen nede ved tæerne. De virker ikke!!!. Eller rettere - de virker ikke i et par skistøvler. For at de fungerer optimalt skal der ilt til processen. Det findes der ikke meget af i et par skistøvler der er spændte. Et andet problem er at indholdet i poserne går fra at være et fint pulver til at være et klumpet granulat - og det er meget ubehageligt i et par skistøvler der i forvejen ikke brilierer i komfort (jeg mener - det er jo ikke et par jako form man har på)

Til gengæld virker de fint i et par hansker.

Hvis du vil have en ordentlig fodvarmer er det vist noget med at købe sådan en strømførende sål - lidt som gulvvarme i køkkenet. Har set dem enkelte steder i DK men ofte i alperne. De mere "posh" (og hermed menes ikke trendy eller "unge") butikker i østrig vil helt sikkert have dem. Jeg vil dog sige at jeg ikke selv har prøvet dem!

Håber det kan bruges til noget

Hilsen Carsten

PS: jeg har ingen aktier i den østrigske sports industri. Dette indlæg er helt fri for kommercielle interesser!

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen