Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Købe på destinationen eller hjemmefra?

Raundahl 13/10 2008 10:20

Hej alle

Jeg skal afsted som skiguide denne sæson. Jeg skal til Les Ménuires (De Tre Dale) i Frankrig. Jeg skal have købt alt, stort set. Påklædning, ski, skistøvler, snowboard, bindinger og snowboardstøvler.
Hvad er jeres erfaring med køb på destinationen vs. køb herhjemme? Jeg går ud fra, at jeg får noget rabat på destinationen, idet jeg arbejder på resortet, så jeg står mellem at købe hjemmefra i en butik, købe hjemmefra over nettet eller vente med at købe til jeg er på destinationen. For jer, der har været guides før: ca. hvor meget kan man spare ved at købe på destinationen i forhold til danske normalpriser?

~ Raundahl

Kommentarer:
Der er i alt 1 svar i denne forumtråd.

Mogens 13/10 2008 13:05

Sv: Købe på destinationen eller hjemmefra?

Dine basisindkøb bør du købe i DK. Skiundertøj, trøjer,huer og hansker kan med fordel købes på tilbud her i oktober under førudsalg, resort butikkerne er for dyre der. Primært kommer du til at køre i uniform så dicideret skitøj behøver du ikke at købe, medmindre du vil være anonym en gang imellem.
ski og board vil du som guide normalt kunne låne frit i den butik hvor jeres gæster har lejeaftale.
Støvler er en anden sag. Aftal med udlejningsbutikken at du vil købe et par og få så lov til at låne/prøve flere par over nogle dage til du finder nogle der sidder som de skal, og i den forbindelse vil jeg lige sige at støbte comformable såler er et must, alle pengene værd, så få lavet sådan nogle til dine nye støvler. Husk også støvlevarmer, når man skal bruge støvlerne en hel sæson, skal de tørres igennem hver nat for ikke at blive møgsure.
Planlæg dine indkøb af sokker og undertøj,samt flees så du kan holde den gående en uge, så behøver du ikke at vaske så tit :-)
Husk også at tage dyne og pude med, men undlad ellers at overfylde kufferten, guidelejlighederne er små og der er ikke plads til de store udskejelser.
God sæson
Mogens guide på 5 år i Valmorel

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen