Thomas Dorby skrev:
Hej Alle,
Jeg har efterhånden været på ski i 1o uger / ca. 70 dage.
Jeg har haft egne støvler i efterhånden mange år og kan mærke at jeg er ved at være moden til at investere i mine egne ski istedet for de halvslidte - og til tider lidt tilfældigt valgte lejeski.
På skalaen begynder - øvet - ekspert vil jeg beskrive mig selv som øvet.
Jeg 174 cm høj og vejer 66 kg uden udstyr.
Jeg er 90% til pisten og lange dage på ski - så både helt ny-preparerede og lidt opkørt om eftermiddagen. Jeg er til relativt høj fart og korte til mellem sving.
Derfor har jeg kigget lidt på slalom carvere, men også ski der er til en smule højere svingradius. Min usikkerhed går meget på om de lidt stivere ski der kan holde mit ønske om fart til gengæld vil straffe mig i svingene, når man tager min erfaring og min størrelse (eller mangel på samme) i betragtning.
De konkrete ski jeg har kig på er:
Slalom carvere:
Atomic Redster Doubledeck 3.0 SL
Nordica Dobermann SLR EVO
Lidt større svingradius:
K2 Amp Charger
Nordica Dobermann Spitfire TI
Længdemæssigt hælder jeg til en længde omkring de 160 cm - det ved jeg ikke om er for kort - min erfaring er at det passer mig med alle de lejeski jeg efterhånden har prøvet - men de er formentlig allround carvere.
Har nogle af jer med lidt mere erfaring end nogle hjælpende kommentarer til mig vil det være en enormt stor hjælp.