Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Christian G 08/03 2016 14:59
Hej alle sammen
Jeg står og skal have fat på et par nye ski til næste sæson. I den forbindelse, kunne jeg godt bruge et par fifs, til hvilke ski jeg skal kigge efter.
Her er lidt baggrundsinfo:
Jeg er 23 år, 192 cm høj og vejer 85 kg. Jeg er meget aktiv (gode lårmuskler) og har stået på ski i 30+ uger.
Mine seneste ski var et par K2 AMP Bolt, som jeg var rigtig glad for - de kørte kanon godt ved høj fart og brede sving, men var ikke helt så spændende ved lavere fart.
De ski jeg er på udkig efter, skal være egnet til høj fart og både korte og lange sving (såfremt det er muligt).
"Problemet" er, at jeg elsker at køre rigtig hurtigt (op mod 90-100 km/t) på de nypræparerede pister om morgenen. Samtidig, så foregår store dele af dagene i lidt lavere tempo, sammen med de andre i gruppen. Det perfekte ville altså være en ski, som både klarer sig godt ved høj fart, men også er sjove på fx. blå pister hvor der er lidt mindre tryk på.
Jeg kører normalt udelukkende på piste, men er på det seneste blevet lidt fascineret, af også at prøve lidt dybere sne (ikke helt så let, når man har tunge ski). Findes der ski, som både kan bruges til hurtige ture på pisterne, men også giver lidt at arbejde med i off-pisten?
Jeg har et budget der ligger på ca. 4000 kr for ski inkl. binding.
Gode råd og forslag modtages gerne - på forhånd tak.
Venlig hilsen,
Christian
P.S. Jeg har set mig lun på Atomic's Redster Doubledeck 3.0 GS Racecarver
Hvad har i af tanker/erfaringer med denne model? Den er lidt en anden prisklasse, men er det pengene værd at give det mere?
Christian G 08/03 2016 15:06
Sv: Køb af nye (hurtige) ski
En anden ski jeg har kigget på, er atomic's Redster XTi. Denne ski skulle være et mix mellem GS og SL, hvilket nok kunne være interessant.
Jeg har ingen præferencer med hensyn til mærker.
Søren Vestergaard 08/03 2016 15:23
Sv: Køb af nye (hurtige) ski
Ciao
Køb all-mountain ski. De stiveste all-mountain er stort set lige så brugbare ved endog meget høj fart som rendyrkede racecavere. Jeg kører selv omkring de samme hastigheder på et par Dynastar Legend (176cm så vidt jeg husker). De er ikke super til kort sving ved høj hastighed (kaster dig af), men de kan sgu alt andet.
Søren
Lene Brink Magnussen 09/03 2016 23:15
Sv: Køb af nye (hurtige) ski
Hej vi er en meget stor familie med flere østriske uddannede skilærere, som næsten alle kører på Fischer RS4 SC Worldcup. Det et en rigtig god til at køre stærkt på løjperne, men mange af specielt de unge kører masser af offpist på den og den fungerer også godt til kortsving.
Fischer er ikke helt så dyre, så de ligger til 750 euro for nyeste model, men man kan ofte finde sidste års model til knap 500 euro
Jakob Bang Knudsen 10/03 2016 18:11
Sv: Køb af nye (hurtige) ski
Hvorfor eje, når man kan leje! Hvis du er afsted mellem en og to uger om året bør du overveje at leje. En åbenbar fordel er bl.a. den, at du ikke at skal transportere skibag sammen med resten af din baggage, og selv om du vælger Top/Premium, eller hvad de forskellige skibutikker kalder deres nyeste modeller, så burde 4000 kr. dække rigtig godt for en 7-14 dages sæson. Ydermere kan du i de fleste (ordentlige) skibutikker skifte ski hver dag uden ekstrabetaling, hvis ikke brædderne matcher dine behov eller hvis vejret lige pludselig ændrer sig så du får lyst til at prøve en anden type. Jeg er selv ejer af et par Stöckli AR, som desværre kun kan lejes i CH så vidt jeg ved, men når jeg er afsted i andre lande lejer jeg som regel et par andre mærker en dag eller to - bare for at sammenligne. Hvilket bringer mig tilbage til dit spm.: Hvilken ski. Jeg har set web reviews for "Rossignol Pursuit 800", og anmeldelserne er imponerende. Det er en ski der kombinerer trækerne med titanium. Den siges at være en slags GS/SL klon. Check den ud på nettet. Der er også videotests på youtube. Den er ikke billig (USD 1.100), men hvis den findes i en af lejebutikkerne på din næste destination, burde du kunne reservere den hjemmefra.
P.s. hvis du skal til Schweiz, så gå efter Stöckli. Fantatiske ski! ( Bruger info: Tina Maze som har vundet flere VM medaljer løber på disse hånd/hjemmelavede brædder:-)
VH & Rigtig god tur til dit næste bjerg
Jakob
Christiang 11/03 2016 12:54
Sv: Køb af nye (hurtige) ski
Hej Jakob
Tusinde tak for forslaget - dem tjekker jeg lige ud.
Mht. til at leje frem for eje, så regner jeg skam med, at skulle bruge mine ski mere end blot 14 dage inden de skal skiftes ud igen. Da jeg selv vokser/sliber, så sparer jeg samtidig lidt der.
Stöckli skulle være fantastiske, de er bare hundedyre at købe!
Venlig hilsen,
Christian