Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
snedker 05/01 2006 00:05
Hej
Håber der er nogle som ved lidt om det her.
Hvor meget betyder en afvigelse af støvlens centerpunkt fx. 1cm frem eller tilbage på skien? (set i forhold til det punkt støvlen normalt indstilles til) Hvad er fx. en stor ændring? MM eller nogle få cm.....
Hilsen Snedkeren
Ivan Rafn 05/01 2006 10:02
Sv: justering af skistøvlens centerpunkt?
For et par år siden havde jeg et par Atomic 9.22 Herman Maier edition (forøvrigt med differentiel slibning, - forskel på højre og venstre ski).
På den sad der justerbare bindinger, som kunne justere støvlepositionen ca. 1cm frem eller tilbage i forhold til "midtermarkeringen" på skien.
Den forreste position var markeret med "Soft", den midterste med "Normal", og den bagerste med "Race".
Når man ændrede på indstillingen gav det ingen væsentlige ændringer. Faktisk var det svært, overhovedet, at mærke en forandring.
Jeg vil mene at det er de færreste som vil opdage en 1cm forskydning.
Noget andet er at der for tiden er opmærksomhed, fra udenlandske skimagaziner, på det punkt som skifabrikanterne markerer som "midtermarkering". Det viser sig, hvis man måler efter, at langt de fleste fabrikanter placerer dette punkt væsentligt tilbage (flere cm) i forhold til midten. Enkelte franske fabrikanter placerer det foran midten, men ingen placerer det i midten.
Test (i de samme magaziner) viser at alle løbere carver bedre når bindingen placeres på, eller foran, midten af skien.
Fabrikanter som placerer bindingerne bag ved midten, svarer at de gør det fordi folk alligevel skrider rundt i svingene, og at de så, lige så godt, kan gøre det nemmere for dem, og dermed få mere tilfredse kunder.
Du kan selv prøve at måle dine egne ski:
Læg skiene sammen, sål mod sål, og find midten ved at måle afstanden mellem berøringspunkterne i hver ende.
Jeg kører selv Völkl og Salomon, og de er rigtigt nok 3 - 4cm bagud i forhold til skienes ægte midterpunkt.
På mine Völkl er der Motion bindinger (rails), og de kan justeres ca. 1cm frem.
Jeg har haft lejlighed til at teste indstillingerne på Vallåsen, mellem Jul og Nytår, og det virker, umiddelbart, lettere at carve med bindingerne så langt fremme som muligt (ca. 2cm bag midten), men det er for lille et grundlag at lave en ordentlig vurdering på )jeg har bla. ikke haft mulighed for at teste skien ved høj fart).
Jeg tror man kan konkludere at der ikke er noget forgjort i at montere bindingerne så tæt på skiens ægte midtpunkt som det er muligt, og at det, sandsynligvis, bliver lettere at carve hvis man gør det.
Skriv gerne om dine egne erfaringer.
Snedker 06/01 2006 11:27
Sv: justering af skistøvlens centerpunkt?
Tak for et kompetent svar.
Jeg har rent faktisk ikke eksperimenteret indtil nu med at forskyde støvlens midterpunkt. Så det er ikke mange erfaringer jeg kan øse af her. Til gengæld har jeg i mellemtiden set Tyrolias hjemmeside, som beskriver den samme justering frem og tilbage over midterpunktet som du. Fremad ....skulle give mindre fart mere kontrol - tilsvarende tilbage giver mere fart og retningsstabilitet(det må vel også betyde en anelse svære at dreje) Ekstremt set: Skal man i "æg" og køre rigtig stærkt forskyder man også tyngdepunktet bagud.
Så det du skriver giver god mening.
Michael H 07/01 2006 07:51
Sv: justering af skistøvlens centerpunkt?
Jeg gjorde en dyrebar erfaring da jeg købte mine første carvere, et par K2. Jeg havde travlt og tog pakken med hjem og monterede selv. Imidlertid var mærket på skien ikke afsat til støvlemidte, men boottip, hvilket jeg først opdagede da jeg stod i kø mellem alle andre. Mine støvler sad 15 cm for langt fremme. Jeg løb på dem en hel uge, og da jeg havde vænnet mig til molbohistorierne i køen, så brugte jeg alt hvad jeg kunne for at mærke forskel. Jeg kunne utroligt nemt udløse sving, men skulle læne mig meget bagover for at få fart. Så jeres betragtninger er sande. Det er blot ikke altid midten af skien, der er midten af sidecut, da tippen ikke indgår i længden af cuttet men i længden af skien. Så faktisk ja det kunne være smart at justere efter hvad man skal ud i. Men det får man nok ikke lige gjort hver gang. Jeg endte med at flå bindingerne af og flytte dem tilbage, med dumme huller i skien til at minde mig om miseren. Nu er de så skiftet ud med et par nyere Salomons. Min kone ville underligt nok ikke lade mig montere hendes nye bindinger, underligt.
Snedker 07/01 2006 16:17
Sv: justering af skistøvlens centerpunkt?
Sørgeligt....
Koner er ikke hvad de har været *S*
Dit bidrag udløser et ekstra spørgsmål til flytning af bindinger.
Før har det ikke været det store problem at lave nye huller til en anden placering af bindingerne. Fylde hullerne op med epoxy. Men når nu skiene er så avancerede...ødelægger man så ikke nogle af egenskaberne ved skien? Ellers kunne man jo overveje at bore de gamle huller skråt igennem og få en snekaster effekt så der bliver bedre plads i liftkøen.
Hilsen Snedkeren