Black Week tyvstart - spar op til 25% 🔥

Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Thomasholm 22/01 2016 18:46

Vil du/I på skiferie med os til Ischgl i påsken(uge 12)?

Vi er en gruppe på 7 personer (4 kvinder og 3 mænd i alderen mellem 25 - 43 bosat på Nørrebro og Frederiksberg), som elsker at stå på ski!

I år har vi et stort ønske om at komme til Ischgl, som efter min overbevisning er et af Østrigs bedste skiområder. Du kan læse mere om Ischgl her på hjemmesiden.

Vi vil have dig/jer med i vores gruppe, fordi skiferier sammen med andre mennesker bare er sjovere, og fordi vi hos et rejseselskab kan opnå en bedre pris på overnatning/halvpension og liftkort, når vi er en større gruppe, som rejser sammen. Kvalitet koster som bekendt, og Ischgl er ikke en billig destination.

Med undtagelse af børnefamilier er alle (enlige, par eller grupper) uanset køn, alder og erfaring på ski velkomne i vores gruppe. Der er både meget erfarne skiløbere og let øvede i vores gruppe. Vi forventer ikke, at man skal løbe på ski sammen med nogen fra vores gruppe hele tiden - bare man gider bidrage til den gode stemning på after ski.

Vi håber at kunne danne en gruppe på 15-20 personer.

Med hensyn til transport vil der være mulighed for både fly, bus og kør selv. Jeg kører blandt andet selv og kan tilbyde 2 pladser i min bil.

Skriv endelig, hvis du/I vil til Ischgl i påsken med en gruppe skiglade københavnere.

Kommentarer:
Der er i alt 31 svar i denne forumtråd.

Thomasholm 01/02 2016 20:00

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej Alexander,

Du er meget velkommen i vores gruppe.

Jeg har efterhånden været i Ischgl en håndfuld gange - herunder en enkelt gang i uge 12. I dagene lige før vi ankom til Ischgl, faldt der omkring en halv meter sne. Gennem hele uge 12 havde vi hård frost og skyfri himmel. Det var perfekte skiforhold.

Du kan tjekke snestatistikken for Ischgl i uge 12 her på siden. Der kan aldrig gives garantier for sneforholdene på en destination, men sandsynligheden taler for god sne i Ischgl i uge 12. Bemærk endvidere, at størsteparten af pisterne ligger over 2000 meter.

Vi håber på flere henvendelser fra Ischgl-interesserede i de kommende uger og vender tilbage til dig.

Skihilsner
Thomas

Rikke 03/02 2016 17:59

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej Thomas

Jeg kunne også godt være interesseret!

Jeg er 33 og nogenlunde øvet (men dog også forsigtig) på alpinski. Snuser af og til til offpisten og vælger tit undervisning til, når jeg er af sted.

Jeg kunne sagtens være interesseret i at komme med i en bil, hvis jeg altså kan få mine egne ski med. Da det potentielt er sæsonens 3. skitur, er jeg også interesseret i at holde udgifterne nede (så er der også mere at have det sjovt for, når man er af sted :) )

Bor i NordLæderVest.

Mvh Rikke

Thomasholm 04/02 2016 19:05

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej Rikke,

Du er meget velkommen i vores gruppe. Som tidligere beskrevet i denne tråd går vi efter den billigst mulige overnatning i Ischgl - med muligheden for, at vi ender med at bo i nabobyen Kappl. Jeg antager i den forbindelse, at du også ønsker at spare udgiften til enkeltværelse, så jeg vil selvfølgelig matche dig med en anden pige som værelseskammerat.

Vi vender tilbage til dig - og de andre i denne tråd - om et par uger, når der er kommet henvendelser fra flere Ischgl-interesserede.

Skihilsner fra
Thomas

Alexander Bajer 04/02 2016 19:29

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Lyder super fint :)
Glæder mig til at høre mere

Vh Alexander

Rikke 04/02 2016 20:05

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Det lyder godt, Thomas! Jeg har det helt fint med at dele værelse med én eller flere. Har lige boet på 5-mandsværelse sidste uge; der var en fest :)

Jeg har i øvrigt spurgt på facebook, on der var andre interesserede. Der er måske en :)

Stine 04/02 2016 20:43

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Jeg kunne også godt være interesseret:-) er 32 år, har været flittig på ski de sidste 3 år men i år har jeg ingen at rejse med... og tanken om ikke at komme afsted er næsten ubærelig :-) lad mig endelig høre fra Jer. Jeg er også frisk på at dele værelse, jeg er ikke så sart

Jespers 27/02 2016 00:22

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Jeg kunne godt være meget interesseret i skiferie som den her, jeg har været på snowboard 2 gange i år, og vil gerne have testet mine nye twintip ski.
Jeg er 20 år, meget åben nordjyde.
Kunne godt tænke mig at høre mere hvis det stadig er muligt at klemme sig ind ;-)

Thomasholm 27/02 2016 08:07

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej Jesper,

Du er meget velkommen i gruppen.

Skriv venligst til mig på thholm@jubii.dk med dit tlf.nummer, så kan vi snakke videre sammen.

Skihilsner
Thomas

Kasper Rh 27/02 2016 11:44

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej jesper,
Jeg kender Rikke fra en skitur for et par år siden og har skrevet sammen med hende om turen de sidste par uger. Jeg har lige afventet lidt da jeg kunne forstå at der ikke umiddelbart var nogle der kunne køre med mig i min bil fra København (hvis du er bekendt med nogle der kunne være interesseret hører jeg gerne derom) og ellers er jeg i det hele taget interesseret i turen (alternativt er at tage fly).
skihilsner Kasper

Kasper Rh 27/02 2016 11:48

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Mente selvfølgelig Thomas og ikke Jesper :-)

Thomasholm 27/02 2016 11:56

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej Kasper,

Du er meget velkommen i gruppen. Og jeg tror helt bestemt, at du nemt vil kunne få din bil fyldt med passagerer fra København.

Det er nemmest, hvis du skriver til mig på thholm@jubii.dk med dit tlf.nummer, så ringer jeg til dig.

Skihilsner
Thomas

Thomasholm 05/02 2016 19:51

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej Stine,

Du er også meget velkommen i vores gruppe.

Vi lader flere henvendelser fra Iscghl-interesserede tikke ind i de næste uger vender tilbage til dig.

Skihilsner fra
Thomas

Thomasholm 05/02 2016 19:59

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Og Rikke, det er superfint, hvis du kan få flere ind i vores gruppe. Mange tak for dit reklamefremstød for vores gruppe:o)

Johannes 06/02 2016 13:50

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej

Jeg er også klar hvis der kan stables noget på benene. Har stået på ski de sidste 5 år, 3 gange om året ca.
Står på alle pister, dog ikke så erfaren i offpisten men har da snuset lidt.

Johannes

Mads Selknæs 23/01 2016 18:42

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Jeg er meget interesseret, da jeg har stor lyst til skiløb, men ikke rigtig kan få min familie lokket med på skiferie. Jeg er 43 år, fra Gilleleje og er øvet skiløber, men har ikke stået meget de sidste 15 år. Mit budget er omkring 4000,- så jeg ville meget gerne have en plads i bilen, ellers har jeg en VW Touran, hvis nogen vil køre med. Jeg er altid frisk på afterski.
Hilsen Mads

Tine Elbek Bregninge 06/02 2016 14:38

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej
Jeg kunne rigtigt godt være interesseret i at tage med på skiferie til Ischgl. Jeg er en 25-årig ambitiøs ski-entusiast, men har ikke lige nogen at rejse med i år, så synes det kunne være fedt at etablere noget. Jeg har ikke selv bil, så er afhængig af noget fælles transport.

/Tine

Rasmus Skovgaard 06/02 2016 18:10

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hey Thomas

jeg er vildt interesseret :) ung gut på 19 år, og øvet på både ski og snowboard. meen står i en situation hvor alle mine venner er fattige su studerende uden penge til skiferie...
jeg har en bil vi kan fylde op ellers er jeg frisk på at hoppe med i en andens bil :) ooog penge er intet problem.

Et enkelt spørgsmål:
Hvordan ser i på afterski?
ikke fordi at jeg planlægger at drikke hjernen ud.

Hilsen
Rasmus Skovgaard

Thomasholm 24/01 2016 10:27

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej Mads, du er meget velkommen i vores gruppe.

Jeg vil imidlertid sige, at vores økonomiske smertegrænse for Iscghl ligger omkring 6.000 kr. for overnatning, som helst også skal indbefatte morgenmaden, og liftkortet. Hvis det er helt umuligt at få noget til omkring denne pris i Ischgl, vil jeg undersøge nabobyen Kappl. En skibus kører i fast pendulfart mellem Kappl og Ischgl og transportiden er ca. 15 minutter.
Du kan læse mere om Kappl her på hjemmesiden.

Vi ønsker imidlertid at undgå besværet med busturen om morgenen til Ischgl samt at opleve det leben, der er i Ischgl, og vil derfor gerne betale ekstra herfor - uden at blive ribbet:o)

Vi håber på flere interesserede tilkendegivelser fra Ischgl-interesserede personer i de kommende uger og vender tilbage til dig.

Bedste skihilsner
Thomas

Thomasholm 07/02 2016 14:05

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej Johannes, Tine og Rasmus,

I er meget velkomne i vores gruppe!

@Rasmus: Vores after ski er ikke abefester a la gymnasieugen i Val Thorens. På skiferien har vi selvfølgelig først og fremmest fokus på "det gode skiløb", og det gøres ikke med onde tømmermænd. Men vores after ski indebærer selvfølgelig en masse glühwein, Jägerthé, Weissbier und tirolermusik:o) Af samme grund er det en dårlig ide med børnefamilier i gruppen.

@Johannes: Fedt, hvis du gider at tage dit GoPro kamera. Jeg er sikker på, at mange folk gerne vil se sig selv på ski.

Vi er meget glade for så mange henvendelser fra Ischgl-interesserede allerede på nuværende tidspunkt, men vi håber stadig på flere henvendelser fra Ischgl-interesserede.

Jeg forventer endvidere at kunne melde ud med en samlet pris på overnatning, halvpension og liftkort i slutningen af næste uge - altså uge 6 - så hold jer opdateret på denne tråd!

Skihilsner til alle
Thomas

Rasmus Skovgaard 07/02 2016 17:07

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Tak for svar jeg er helt enig!

Mads Lyster Jochumsen 24/01 2016 21:38

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej er meget interesseret, og vil meget gerne med vis det ikke er meget mere end 4000, maks 5000. Er 19 år og har stået på ski fra barnsben.

Finn 07/02 2016 21:42

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej med jer

Må absolut afsted engang mere i denne sæson, og da jeg grundet travlhed på job kun har mulighed for at komme afsted uge 12, er jeg meget interesseret i og komme med til Ischgl. Er 47 år og meget habil skiløber. Kører på alle pister og ses ofte i offpisten. Stiller gerne bil incl. tagboks til rådighed. Er fra Jylland så opsamling langs e45 er en mulighed.

Glade skihilsner
Finn

Mads Lyster Jochumsen 25/01 2016 13:19

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Ja har også lige set på det, kan godt se det er svært at finde noget for under 5000.

Henrik Thomsen 08/02 2016 18:07

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej

Jeg kunne også meget vel være interesseret, jeg er en 18 årige gut der brænder efter at komme på ski igen. jeg har stået på ski lige siden jeg kunne stå på mine ben næsten ;)

Men intet er sikret endnu, da det er fordi at min søster her for 2 uger siden, kom til skade med sin ankel til fodbold, så det er ikke sikret, at hun kan tage med på familie skiferie i år.

Jeg jeg vil gerne lige følge lidt med i opslaget her, hvis det er i orden :)
Mit budget ligger også på de omkring 3500-4500kr :)

Mvh Henrik Thomsen

Thomasholm 08/02 2016 19:25

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej Finn og Henrik,

I er også meget velkomne i vores gruppe.

@Finn: Burde selvfølgelig have skrevet, at folk fra Jylland også er meget velkomne i gruppen. Perfekt, at du kan bidrage med en bil, så eventuelt andre fra Jylland kan køre med.

Som nævnt melder jeg ud med en pris i slutningen af denne uge.

Skihilsner
Thomas

Jan Truelsen 09/02 2016 04:59

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej derude.

Jeg er en knægt på 35, som muligvis også er intresseret. Jeg holder lige øje med tråden den næste uges tid hvis det er ok med tovholderen. ?

Thomasholm 25/01 2016 20:03

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej Mads, du er meget velkommen i gruppen.

Ingen i vores gruppe ønsker luksushotel på skiferien, så jeg går i udpræget grad efter den billigste overnatning i Ischgl. Det koster imidlertid at bo i en by med et af Alpernes bedste liftsystemer/skiområder.

Vi håber på flere henvendelser fra Ischgl-interessede personer i de kommende uger, og vender tilbage til dig.

Skihilsner fra Thomas

Thomasholm 10/02 2016 17:29

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej alle,

Jeg har i de seneste dage undersøgt priser til både Kappl og Ischgl. Prismæssigt er der en besparelse på 2.000 kr. - 2.500 kr. ved at bo i Kappl fremfor at bo i Ischgl. Da mange ønsker at holde rejseomkostningerne nede er valget derfor faldet på overnatning i Kappl. Som nævnt tidligere i tråden ligger Ischgl blot en 15 minutters bustur fra Kappl, og den gratis skibus standser lige foran vores overnatningssted. Der kan købes meget Glühwein på after ski og mange toldfrie varer i Samnaun (Schweiz) for den besparelse.

Jeg har fået et tilbud, som lyder på 1.798 kr. per person for overnatning i Kappl. I denne pris indgår ingen mad. Liftkort i 8 dage til både Ischgl og Kappl koster 340 euro (ca. 2.550 kr.). Liftkort til Ischgl alene i 8 dage koster 290 euro (ca. 2.175. kr.).

Hvis du/I ikke er skræmt væk af disse priser på overnatning og liftkort så skriv til mig på thholm@jubii.dk Så sender jeg en udførlig mail om transport, priser på spisning og et link til vores overnatningssted i Kappl.

Jeg håber at høre fra alle, som har skrevet i denne tråd - og selvfølgelig også fra andre Kappl/Ischgl-interessede. Der er bestemt pladser til flere i gruppen.

Når du skriver til mig, oplys da venligst, hvilken transportform du ønsker. Kører du selv og ønsker passagerer med, oplys da, hvor mange passagerer du kan have plads til i din bil.

Skihilsner til alle
Thomas

Stine Cramon Jensen 13/02 2016 17:41

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Jeg må desværre hoppe fra igen, det kunne ikke lade sig gøre med ferie i uge 12 :-( Håber I får en smækkerlækker tur.

Eno Krogh 12/03 2016 00:57

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Jeg vil rigtig gerne med. Er det for sent?

Alexander Bajer 31/01 2016 22:51

Sv: Ischgl i påsken/uge 12. Gruppe søger flere skikammerater

Hej Thomas, jeg kunne godt være interreseret. Jeg er en gut på 23 der elsker at stå på ski! Jeg har været afsted på ski siden jeg var helt lille, så er nogenlunde øvet. Men da jeg ikke var afsted sidste år kribler det i fødderne for at komme afsted denne vinter.

Jeg har aldrig været i Ischgl før, men har kun hørt godt om det. Har I gode erfaringer med det i påsken, med hensyn til sneforhold? :)

Jeg bor selv på Frederiksberg og vil meget gerne køre med jer, hvis I har en ekstra plads i bilen.

Venlig hilsen Alexander

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen