Indstilling af bindinger

Lpr 01/04 2008 20:54

Spørgsmålet er meget simpelt, når jeg får udleveret mine ski fra udlejningen stiller de dem på 10. Jeg er 45 år vejer 110 kilo og er 190 cm høj, og angiver mig som mellemgod/dårlig på ski, altså ikke begynder men bestemt heller ikke ekspert.
Hvorfor nu det?
Jeg kan jo læse at AFNOR siger 5,5 - 6 stykker
Indtastning på http://www.dinsetting.com/ giver 5,5. Så hvorfor disse stramme bindinger.
Næste år stiller jeg dem selv. Det værste der kan ske er at skiene falder af en gang for meget.

Lad mig få nogle mere erfarne kommentarer/forklaringer.

Lars

Kommentarer:
Der er i alt 13 svar i denne forumtråd.

Kasper Pedersen 01/04 2008 23:46

Sv: Indstilling af bindinger

Og du har fuldstændig ret.. Det VÆRSTE der kan ske er at dine ski pre-releaser..
Eller - måske ikke i dit tilfælde, men jeg ved at når jeg kører oppe på 80km/t og en af mine ski pludselig falder af i et sving, så vil jeg være heldig hvis jeg slipper med livet i behold..

Udlejningbindinger er muligvis en del mere sløve i fjedrene end hvis du havde dine egne ski fordi de bliver brugt mere - dette burde dog ikke have en så stor forskel..

Hvis de bindinger du har kørt med er Marker bindinger er der dog en rimelig god grund til at de stiller dem lidt højere - simpelthen fordi Markers ofte pre-releaser..

Jeg vejer selv 10kg mere end det halve af din vægt og jeg har min på 9 - det er ikke markers..

Men hvis du er bange for at de ikke falder af når du vælter, så sæt dem da ned til 7..

Bent 02/04 2008 07:51

Sv: Indstilling af bindinger

Hej Lars

110 kg 190 cm og øvet ! Hvor lange er dine støvler i mm ? Det står på siden af støvlen forneden, hvis ikke så mål støvlens længde under sålen fra hæl til snude.

Som der også er skrevet, er det nok ligeså farligt, hvis bindingen er sat for løs...

mvh Bent

Lpr 02/04 2008 08:19

Sv: Indstilling af bindinger

Når man er 190 cm høj, så bruger man 46 - 47 i skistøvler, og så er det bare max i støvlelængde, (Jeg kan ikke lige huske hvad det er)
Men uanset hvad så er det vel ~ dobbelt vrid at have den på 10 istedet for 5 ?
Men statistisk, hvor mange kende I så der kommet til skade ved at tabe en ski i utide, og hvor mange har fået vredet knæet (Måske på grund af for stramme bindinger)?
Jeg har endnu til gode at tabe min ski utilsigtet.

LPR

Bent 02/04 2008 12:36

Sv: Indstilling af bindinger

Hej igen

Ud fra dine oplysninger, så stiller jeg normalt sådan en binding på 7

6-6½ er en begynder, kører du vild og ånsvag ville jeg vælge 8.

Og jo jeg har faktisk haft en som tabte skiene, han var en tung løber og havde aldrig stået før, men han lærte det så hurtigt at han sidst på ugen ikke kunne klare sig med indstilling som begynder, men der er mange meninger om det, find din egen prøv dig frem.

Men 10 er efter min mening helt sikkert for meget.

mvh Bent

Bent 02/04 2008 12:39

Sv: Indstilling af bindinger

og forresten så er min svoger 192 cm vejer 105 kg, men bruger KUN str 43.

Så den holder altså ikke altid....

mvh Bent

Søren Hjelholt 02/04 2008 15:40

Sv: Indstilling af bindinger

Det bedste råd må vel være at teste bindingen inden du kører ud. Der kan være forskel på bindinger og hvor slidte de er.

Tommelfingerreglen er at:

Bagbindingen skal lige kunne udløses når du trækker alt hvad du kan fremad.

Forbindingen bør kunne udløse ved at du trækker sidelæns, eller alternativt at den udløser hvis der sparkes på siden af støvlen.

Jeg kører selv med Marker bindinger på 6-7, og har ikke haft problemer med at de udløser for tidligt.

Kasper Pedersen 02/04 2008 18:28

Sv: Indstilling af bindinger

Søren: mange vil ødelægge knæet hvis de selv skal rive sig sidelæns ud af en binding, det kan da bestemt frarådes.. Men sparketingen er en okay idé - dog kan der selvfølgelig sparkes med forskellig kraft..

Jonas Hansen 11/08 2008 16:28

Sv: Indstilling af bindinger

Jeg vil også gerne høre hvad mine ski ´bindinger skal stå på.
Jeg er 15 år og har været på ski 12 gange. og jeg går virklig til den!
vægt 63kg højde 180cm
Hvad vil du anbefale at mine bindinger skal stå på??
(det er mine egne ski)

Søren Hjelholt 03/04 2008 10:37

Sv: Indstilling af bindinger

Jeg er klar over at det er en belastning for knæet at skulle udløse bindingen på den måde, og hvis man har dårlige knæ, kan det nok ikke anbefales. Rent principielt bør det dog kunne lade sig gøre, da bindingen jo netop skal udløse før knæet går i stykker. (Her kan vi så tage en lang diskussion om statisk pres vs. et slag, men det er knok uden for emnet).

For at uddybe sparke teknikken, så er der tale om et moderat spark hvor man lægger lidt kraft bag, men selvfølgelig ikke "losser" igennem, så man får vredet knæet på "offeret". Umiddelbart vil jeg mene at det svarer til at man kun lave sparkebevægelse fra knææet og nedefter, og således ikke bruger hoften til at føre sparket igennem med.

Carsten Jespersen 03/04 2008 18:58

Sv: Indstilling af bindinger

Hej.

Så vidt jeg kan se udfra dine oplysninger så giver begge normer en indstilling til dig på 6,5. Jeg har her vurderet dig til en type 2 løber, eller i DIN til alm. løber. Men det er jo et skøn med stor usikkerhed.

Jeg har også taget max. str. støvle. Det gætter jeg på, når du er så stor.

Bemærk, at jo længere en støvle er, jo lavere værdi skal indstillingen have. Dette p.g.a. kraft x arm princippet.

Derfor er det også helt grotesk, at en udlejning bare stiller dine bindinger på 10. MEN det undrer mig ikke.

Jeg har personligt oplevet en medarbejder i en udlejning, der stod og sagde til folk, at 6 stod for 60 kg og 7 for 70 kg.

Jamen det er jo ikke anderledes end i alle andre butikker. Hvis de hyrer nogle hurtige, billige folk, uden uddannelse i faget, så bliver det også derefter.

De fleste udlejningsbindinger går vel fra 3-10 DIN vil jeg gætte på, da de fleste der lejer alm.ski ikke har brug for højere indstilling.

Når du så oplyser, at du vejer 110 kg, så har medarb. bare sat den på max.
Havde bindingen været en 3-12 DIN, så havde han sikkert sat den på 11.

Stol ikke blindt på disse folk.

Nu afhænger indstillingen ikke kun af de nævnte faktorer, men også af underlaget. Hvis man kører i dyb sne - har du brug for en højere værdi. Det samme hvis du kører i tung slush.

Og med meget agressiv kørsel på en is-hård piste i f.eks. et storslalom-løb eller lign aggessivitet, så kan selv en lille knold slå skien af - hvis fart og kraften er stor nok. Derfor er konkurrencebindinger også født med en højere skala, f.eks. 10-18 eller højere.

Altså kører du bare almindeligt tøf-tøf - tempo - så vil jeg mene at skalen er korrekt, og du kan stille den på 6,5 - måske med en tak opad til 7,5.

Carsten

Kasper Pedersen 04/04 2008 14:22

Sv: Indstilling af bindinger

God post Carsten..

Carsten 13/08 2008 00:35

Sv: Indstilling af bindinger

Hej Jonas.

Som nævnt afhænger det også af din støvlestørrelse.

Med den højde du har - gætter jeg på, at den er mellem 310 og 330 m.m.

Hvis du så er meget agressiv, bør din bindinger stå på 6. Men igen- din agressivitet er svær for mig at bedømme. Måske kun 5,5 - måske 6,5 - hvis du er en rigtig pøl-røv.

OG HUSK - HVIS DINE FØDDER ER ENDNU STØRRE, F.EKS. OVER 330 MM. PÅ STØVLEN, SÅ SKAL DINE BINDINGER STÅ LØSERE - JA DET ER RIGTIG NOK. sÅ SKAL DU NED PÅ 5½ FREMFOR 6.

Lpr 07/04 2008 14:39

Sv: Indstilling af bindinger

Jeg takker for svarene.

Som altid kan man udlede 2 ting:
a:Der kommer altid flere varianter af svar.
b: Man er nødt til selv at sætte sig ind i tingene, og skal noget gøres ordentligt skal man gøre det selv :-)

Men nu har jeg input, og kan selv sortere, og igen tak

LPR

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen