Impulsiv tur (dato underordnet) - mangler evt kørsel og deling af lejlighed

Andreas 08/02 2017 15:39

Hej

Jeg er 24 år gammel. Til daglig studerer jeg en kandidat på CBS og har bopæl på Frederiksberg, København. Jeg er utrolig glad for ski, og det er primært grunden til at jeg vil afsted igen i år. At stå på ski, hyggen hører self med.
J
eg søger en/flere, til deling af lejlighed og evt. kørsel til destinationen.
Med mindre nogle mangler en enkelt til at udfylde lejlighed, var min intention at finde, en eller flere, som kunne blive enige om en dato for afrejse, og så simpelthen nappe en last-minute, til en interessant destination.
Min foretrukne er Val T, eller Tignes.

Håber at høre fra dig.

Mvh, Andreas

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Brian Lund 10/02 2017 10:24

Sv: Impulsiv tur (dato underordnet) - mangler evt kørsel og deling af lejlighed

Hej Andreas,

Måske ikke 100% det du søger, måske alligevel lidt? Jeg går og tænker lidt på en anderledes skitur, anderledes på den måde at jeg har besøgt masser af de store områder og det er også fint, men jeg synes også det er vildt fedt at besøge de lidt mindre og måske mere ukendte områder! Jeg tænker på at tage flere områder med 1,2 eller måske max 3 dage i hvert. Min ønskeliste er lang og jeg kommer nok til at vælge destination(er) med kort varsel afhængigt af vejrsituationen.

Mine afrejsedato er ret specifik, det bliver med afgang d. 17/3 om aftenen (bil), jeg overvejer stadigvæk om det skal være en forlænget weekend (hjemkomst f.eks. 22/3) eller om jeg skal tage hele ugen. Lidt afhængig af om jeg rejser alene eller får en mere med på turen til at dele udgifterne med.

Lige nu går jeg og overvejer enten at tage øst over til Tjekkiet og Slovakiet eller tage sydøst til nogen af områderne i Kärnten (Østrig) og Slovenien.

Områder i øst: Spindleruv Mlyn, Jasna (Chopok) + muligvis et mindre område, Tatranska Lomnica, Vratna eller måske Zakopane i Polen. Evt. et område i Tyskland på vej hjem.

Områder i sydøst: I Slovenien, Vogel og/eller Krvavec eller evt. et andet, på vej ned eller hjem igennem Østrig måske Gerlitzen, Katschberg, Turracher höhe eller måske Mölltaler gletscher. Evt. et område i Tyskland på vej hjem.

Afhængigt af vejret kan det også være det bliver noget andet (nok Østrig, måske Italien, måske Schweiz??), jeg tager nok den endelige beslutning en uges tid inden så man har en idé om vejret og snesituationen.

I øvrigt er jeg 34 og bor i Odense.

Annesofie34 10/02 2017 10:54

Sv: Impulsiv tur (dato underordnet) - mangler evt kørsel og deling af lejlighed

Hej Andreas!
Hvis du har mulighed for at vente til påsken, kunne jeg godt være klar på en tur til Tignes. Jeg er lige kommet hjem fra en tur til Val Thorens, og vil rigtig gerne afsted igen :) Jeg har haft en del uger og et par sæsoner på ski, så jeg tænker at vi passer fint sammen niveaumæssigt. Hvis du er klar på en påsketur, så kan du fange mig på 53808084.
Hilsen Anne-Sofie

Andreas 10/02 2017 12:01

Sv: Impulsiv tur (dato underordnet) - mangler evt kørsel og deling af lejlighed

Begge jeres forslag lyder fede, og da datoerne ikke falder samtidig, kan jeg jo faktisk nå begge :P

Til Brian: På baggrund af din planlagte afrejsedato, melder jeg pas, hvis du vil mod øst - grundet snesituationen, som jeg tænker kan være lidt usikker på det tidspunkt. Möhltaler gletsjeren ville være super spændende, men ellers har jeg et hav af steder, i schweiz og Frankrig, jeg tænker kunne være interessant i foråret - Sainte Foy, Anzere, Monte Rosa osv :) men jeg skal selvfølgelig ikke diktere hvor du ønsker at begive dig hen, det var mere, hvis jeg skulle være interesseret i at besøge små, ukendte områder i marts :)

Til Anne-Sofie: Det lyder super spændende, selvom påsken falder lidt sent, vil jeg sige :) jeg kontakter dig lige !

Annesofie34 15/02 2017 09:26

Sv: Impulsiv tur (dato underordnet) - mangler evt kørsel og deling af lejlighed

Hej igen. Har de fundet en anden tur, eller er du stadig klar på en eventuel påsketur? :)

Dennis 15/02 2017 15:57

Sv: Impulsiv tur (dato underordnet) - mangler evt kørsel og deling af lejlighed

Hej alle,
Jeg er klar på en spontan tur! Mit eneste krav er, at det skal være en kort tur(3-4 dage over en weekend), med mindre den ligger i påsken. Gerne med fly.

Jeg kan godt li' din idé om at samle nogle folk til at fylde en lejlighed, Andreas.

Jeg er 30 og ret garvet på ski. Det bliver min 4. tur denne sæson, hvis vi finder ud af noget. Sig til, hvis du/I stadig er på udkig efter folk at rejse med!

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen