Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Martin 09/12 2008 23:29
Hej
Er helt nybegynder inden for ski-verdenen, så har brug for noget nybegynder-hjælp.
I uge 6 skal jeg til Les Deux Alpes med nogle kammerater, dertil skal jeg have noget ski-kluns.
Jeg skal bruge både bukser, jakke, handsker, googles og hue. Har masser af undertøj i Helly Hansens Warm-serie.
Jeg ved intet om hvad man skal have, men vil ikke ud og give ingen penge for noget tøj, som så heller ikke holder i længden.
Har mulighed for at købe Helly-Hansen, Haglöfs, Tenson, Fjällräven og Hestra gennem en ven og få lidt rabat hvis jeg køber alt hos ham. Eventuelt også andre mærker.
Men er som sagt på bar bund og aner ikke hvad man skal vælge frem for andet.
Kenneth 10/12 2008 08:59
Sv: Hvilket skitøj?
Hej Martin;
Hvis det økonomiske ikke er den helt store hæmsko, så synes jeg helt klart at du skal vælge at ekvipere dig med Haglöfs!
Personligt kører jeg i en Haglöfs Heli jacket, Haglöfs Omni pants. Hvis det er koldt har jeg Haglöfs Bungy fleece jakke inden under jakken...og det har altså holdt mig fint varm på Hintertux i -20grader.
Jeg har efterhånden prøvet en del mærker, og jeg synes uden tvivl at Haglöfs er det bedste jeg nogensinde har købt - det holder mig altid fint varm, og når vejret er godt/varmt så er det også rigtig godt tempereret.
Det er godt nok ikke det billigste i hele verden, men det er noget man kan have længe, og også bruge det hverdag her hjemme.
Handsker, her synes jeg at Hestra Army med goretex er det bedste...altid varme, og ikke til at slide op.
Mht. hue, så vil helt klart vælge at køre med hjelm. Den varmer ligeså godt som en hue, og så er du sikret hvis uheldet er ude...ellers så tror jeg at det er spørgsmål om stil/ smag og behag...det er ikke så vigtigt.
Håber du kan bruge det, og velkommen til den fantastiske verden af skisport...når du først har prøvet det, kan man ikke holde op igen!
Kenneth
Anders 10/12 2008 12:50
Sv: Hvilket skitøj?
Hej Martin!
Jeg kan kun opfordre dig til at købe noget ordentlig 1. gang.
For når det er 1. gang du skal afsted så er det vigtig,t at man ikke skal slås med vådt eller koldt tøj, oven i alt det man i forvejen kommer til at slås med som 1. gangs skiløber.
Jeg har ikke den store erfaring med præcist de mærker af bukser og jakker du nævner, men så længe du vælger noget kvalitets tøj så rammer du ikke ved siden af. Og meget af det kan jo også bruges herhjemme, nu hvor termometeret sniger sig under frysepunktet en gang i mellem.
Men handskerne han jeg kun give Kenneth ret I. Hestra er og bliver bare de bedste handsker. Om de skal være med eller uden læder, ekstra lange eller med 3-finger system (en mellemting mellem en handske og vante) er lidt en smagssag (læder holder dog længere, men er ikke et must).
Og så skal du have dig en hjelm! Ikke en hue! Efter min mening burde alle køre med hjelm. Jeg kan slet ikke undvære min. Og jeg synes faktisk den er både behageligere og varmere end en hue. Køb eventuelt en med aftagelige øreflapper, som kan tages af når solen bare bager ned.
Når du har købt hjelmen, så kan du kigge efter goggles. Det er vigtigt at du køber hjelmen først og tager den med når du skal købe goggles, for det er ikke alle goggles der passer til alle hjelme. Igen er det lidt en smagssag hvilken farve glasset skal have. Jeg foretrækker det orange/rødlige. Det er kun under virkelig dårlig sigtbarhed jeg bruger det gule glas. Der er et hav af mærker, men ligesom skitøjet så følges pris og kvalitet ad. Så lad være med at køb nogle alt for billige, for de dugger bare for dig og så kan du alligevel ikke se noget.
Håber du kan bruge det til noget - og RIGTIG god fornøjelse - det bliver ikke din sidste skiferie!
Anders
Martin 11/12 2008 01:48
Sv: Hvilket skitøj?
Pengene har ikke det store at sige, men altså vi snakker ikke en jakke til 7000kr eksempelvis.
Jeg har mulighed for at købe en Heli II jacket fra Haglöfs og har egentlig altid været begejstret for netop den jakke.
Havde også overvejet coulior jacket, men er ikke så glad for at man ikke kan tage hætten af, da jeg allerede har en haglöfs-jakke hvor dette ikke er en mulighed.
Men syntes at Haglöfs tager ordet "skal-lag" meget bogstavligt. Altså jeg syntes man får mere jakke hos eksempelvis HellyHansen. Jeg ved godt at den største grund til prisforskellen skyldes at Haglöfs køber en goretex membran til deres jakker, hvor HellyHansen bruger deres egene membraner.
Recco-system har jeg aldrig set i en haglöfs-jakke (?), men er der stort set altid i skijakker fra HellyHansen, men skal jo heller ikke ud i laviner forhåbentligt.
Tror generelt det jeg spørger om, er om hvorvidt det er nok med en skallags-jakke, som dem haglöfs har, eller om man skal over og have fat i noget med dun eller en form for thermo-fór?
med hensyn til handsker er jeg overbevist om at jeg vælger nogen fra Hestra. Syntes kvaliteten i deres handsker er uovertruffen, men har desværre aldrig mærket kvaliteten på haglöfs handsker, så ved ikke hvordan den er sammenlignet med Hestras. Det vigtigste er vel at de er lange nok og beskytter ordentligt mod at sne kan komme ned i handsken.
Jeg har fået fat i en hjelm - Vil ikke have ødelagt min ferie inden den kommer igang :)
Med henblik på googles, så har jeg mulighed for gode priser på VonZipper, Oakley og uvex. Hvad er at foretrække her? - eller er der noget andet der er bedre?