Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Hvilket Burton board skal vælges?

Morten Hyrpel 29/03 2009 17:08

Hejsa

Jeg har et set DriverX boots og mission bindinger fra Burton, men mangler et board som passer til og ville høre om i kan hjælpe mig

Jeg køre mest pist, men vil nu gerne lære at hoppe lidt og lave lidt små tricks så det skal være et bræt der kan det så gætter på det nok skal være lidt blødt i det??

Det skal helst være fra Burton men andet kan da også bruges


Jeg har kørt i alt 5 uger, men de sidste 3 har jeg kørt på et board jeg fik gratis og fandt ud af at det er ALT for stift til mig

Håber i kan hjælpe

Morten

Kommentarer:
Der er i alt 1 svar i denne forumtråd.

Kaare Bjørnholt 20/06 2009 02:49

Sv: Hvilket Burton board skal vælges?

Hej Morten,

Umiddelbart er det svært at sige, hvilket board der passer til dine støvler og bindinger, da du har den stiveste støvle, Burton producerer og en binding, der ligger sig lige midt i flex indexet.

Samtidig ville det hjælpe at vide hvor høj du er og hvor meget du vejer, om du kører meget aggressivt/hurtigt eller egentlig bare vil lege rundt på pisten.

Mange, der står mest på pist har en tendens til at race, mens folk i parken og pudderet hellere vil lege, selvom dette er en grov generelisering.

Hvis du gerne vil have et board til at lege rundt med og lave nose turns, tail turns og wheelies, vil jeg nok overveje et Burton Blunt. Det er et ret blødt board med nogle park specifik egenskaber (kanter og kerne), men kan sagtens bruges på pisten og garanteret også i pudderet.

Er det fordi det skal være billigt, så kan du godt finde et blunt fra i år, så er det bare størrelsen, det kommer an på.

Er prisen ligegyldig, kan du også vente til næste år og evt gå efter et board med rocker. Quantum fra Flow får rocker på midten til næste år, og der er selvfølgelig Hero fra Burton (mon ikke der kommer et par andre rocker modeller også), og Lib Tech laver vist nærmest ikke andet end rocker boards efterhånden.

Det skal dog lige siges, at det ikke nødvendigvis behøver være et blødt board, bare fordi du gerne vil hoppe og lave tricks. Selvfølgelig er det nemmere at lave nose turns osv på et blødt board, men hvis det hovedsageligt er hop og den slags, så kan du sagtens bruge et stift board. Jeg har selv et King og et Custom X, som begge ligger i den stivere ende. Custom X er et af de mest brugte boards, eftersom det bare duer overalt, selvom det er bedre i pipe og pudder, end i parken.

Du skal ikke gå så meget op i flexen, hellere gå op i hvilken størrelse du køber. Jeg fik desværre købt mit King en størrelse for stor, så selvom der er rigtig meget pop i boardet, så har jeg ikke vægten til at udnytte det, derfor har jeg nu et Custom X og sælger mit King, da jeg ellers kun bruger det i pudderet og mit Custom X snildt kan erstatte mit King der.

I sidste ende kan du også bare knalde alle dine penge af på et Vapor. Det board er bare for vildt. Lånte et med til Østrig i uge 10 (arbejder i branchen, så kan låne testboards af Burton) og det sparkede bare så meget røv! ;)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen