Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Hvilke ski og er der snowboardpark i Wagrain mm.

Thomas 28/12 2011 22:52

Hej alle :-)

Jeg skal afsted til Wagrain i uge 7, og det bliver hermed min 4. gang på ski :-) Jeg skal leje alt mit udstyr undtagen tøj, men jeg er i tvivl om hvad jeg skal vælge af ski. Jeg er 14 år og ca. 162cm høj og vejer 45kg så jeg er forholdsvis lille af min alder. Jeg kører både på pist (for det meste rød) og offpist lige uden for pisten (altså ikke backcountry/pulversne) hvor der er en del der har kørt i forvejen. Jeg laver også lidt 180'ere, og har tænkt mig at lære 360'ere og at køre bedre baglæns.

Men jeg er i tvivl om hvilke ski jeg skal bruge. Har selv tænkt på enten snowblades, eller twintip ski der går mig til skulderen (ca. 140-145cm), da de begge "buer" op i enden, hvilket er rart når man laver 180'ere og køre baglæns. Så hvad skal jeg vælge?

Jeg er også i tvivl om der er en snowboardpark i Wagrain (altså med hop og rails), og om der er RIGTIG mange folk på pisterne i uge 7, da jeg kun har været afsted i uge 5 førhen.

-Tak på forhånd, og godt nytår! Thomas :)

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Allan Bojesen 29/12 2011 23:18

Sv: Hvilke ski og er der snowboardpark i Wagrain mm.

Hej Thomas

Starter lige bagfra ;-) Der er selvfølgelig flere mennesker på pistene i uge 7 i forhold til de andre uger, men det er ikke så slemt. Du mærker det mest ved lidt større køer ved liftene, og at der er rigtig mange danskere. Det sidste kan du selv vurdere om det er positivt eller ej ;-)

Der er en rimelig Snowpark med kickers, boxe, rails m.m. midt mellem Graffenberg og Alpendorf. Har ikke selv kørt i den, men mine børn finder den o.k.

Det er svært at rådgive dig om hvilken type ski du skal vælge, da det afhænger 100 % af dit temperament og hvad du vil med dit skiløb. Går det i retning af mest park og/eller offpist eller er det mest pistekørsel? Det kan kun du svare på, og en seriøs skiforretning kan give dig en god vejledning i plusser og minusser for de enkelte skimodeller.

Flere skiforretninger giver mulighed for mod et mindre beløb at skifte ski midt i ferien, hvilket kan være en stor fordel hvis du er meget i tvivl om hvilken ski der passer dig bedst.

Snowblades er sjove og gode til at lære at køre på ski med, men tror du måske bliver træt af at basere en hel skiferie kun på dem. Mit bud vil være enten en twintip eller en allroundski til det seriøse, men køb du bare Snowblades til at have det sjovt på ind i mellem :-)

Selv godt Nytår, og god tur i uge 7

Thomas 30/12 2011 11:51

Sv: Hvilke ski og er der snowboardpark i Wagrain mm.

Mange tak for svaret :-) Jeg tror at jeg starter med en alm. piste ski de 2 første dage, og skifter over til snowblades eller twintips de to sidste dage :-)

- Thomas

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen