Hvilke ski?

Christian Sørensen 04/03 2007 14:29

Hej Skibumser!

Jeg har lige erhvervet mig et par rigtig gode Lange skistøvler, som i det hele taget får mig længere ned i knæene og er lavet til at man står lidt aggresivt. Nu er jeg så blevet træt af mine Ergo ski, og kun min far (ja så gammel er jeg altså heller ikke) har været min hindring for at købe et par nye ski, for "De holder fint et år mere". Men nej, nu vil jeg gerne ofre penge på et par ski.

Da jeg var afsted på tur i år, blev jeg dybt fascineret af Norges Snowboardparker, som mine venner og jeg flittigt benyttede. Nu skal jeg så til at vælge. Jeg har klart stået bedst på pist, og det er også det jeg satser på, men så alligevel er det meget fristende at lave tricks!

Det skal lige tilføjes at jeg har stået siden jeg var 4 år, og jeg er 17 nu. Dog har der været enkelte år hvor vi ikke har været afsted. Hvad jeg mener er bare at jeg nok godt kan gå op i racecarving-ski.

Hvilke ski ville i anbefale mig, som er beregnet til pister, men måske har lidt evner til at udføre tricks på? Og er det muligt at få twintip ski, som også kan bruges "ordentligt" på pisterne?


De bedste Hilsner

Christian Sørensen

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Frederik Svanholm 04/03 2007 20:26

Sv: Hvilke ski?

Hva så Christian.. så lige dit indlæg og tænkte jeg lige måtte bidrage med noget viden.. god tur til Hemsedal?

Du kan sagtens få twintip ski, som performer godt på pisten, de skal bare være forholdsvis stive, da de begynder at "flapre" i høj fart hvis de er for bløde.. det du skal være opmærksom på er, at længden af twintip-skiene generelt er længere end carving, race-carving etc. det er fordi at berøringsfladen med sneen er kortere, da den bukker op i begge ender..

men hvis du vil ind i parken og lege så duer alm. pisteski ikke overhovedet.. når du prøver med twintip kan du mærke forskellen med det samme.. de twiptips jeg har (rossignol scratch BC) er rigtig gode på pisten, men selvfølgelig vil de ikke være helt det samme som en udpræget pisteracer, fordi de ikke er så specialiserede som pisteskiene..

håber du kan bruge noget af min erfaring..

Frederik Svanholm

Christian Sørensen 05/03 2007 11:00

Sv: Hvilke ski?

Haha Frederik! Ja vi havde en fed tur til Hemsedal!

Det er også lidt som jeg har forestillet mig, altså det du fortæller. Tror jeg ender med at købe enten Scratch eller Salomon Teneighty, da de også skulle være rigtig godt lavet. Det er bare et så satans svært valg, da det jo også er fristende at købe et par af enten Nordica Dobberman eller Nordica SUV, så man kan driste sig ud i skarpe sving og høj fart.

Jeg tror jeg skal slå sten, saks og papir med mig selv om det!

Hyg dig, indtil vi ses igen!

Christian Sørensen

Klaus Gamst Hansen 13/03 2007 09:40

Sv: Hvilke ski?

Hej Christian

Jeg har selv købt ski her i år, og var efterfølgende afsted i uge 3.
Jeg er af type skiløber nok rimelig lig dig, står det både piste og off-piste, men mest piste.
jeg købte et par Fischer RX8 racecarvers (4k) som virkelig er en fornøjelse på pisten!!!
Park har jeg til gengæld ikke stået så meget endnu, men jeg leger med tanken om at købe et par twinzip til at parken og off-pisten.

Håber du kan bruge det til noget, held og lykke :)

Mvh. Klaus

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen