Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Christian 14/10 2005 14:10
Hej
Nu hvor sovebussen næsten er død, ville jeg lige spørge herinde om der evt. er nogen der har erfaringer med "de nye" hvilebusser". Syntes at det var rart at man fik nogle timer på langs og er lidt bekymret for om den første dag på ski er smadret når man har "siddet om" hele vejen.
Vh
Christian
Helle 14/10 2005 14:50
Sv: Hvilebusser
Jeg har kun kørt ganske kort med hvilebus (fra Odense til København), men synes ikke at det er væsentligt bedre end en almindelig bus.
Sædet kan vippes længere bagover og så er der en lille skammel man kan vippe ud til underbenet, men det aflaster dog ikke kroppen væsentligt.
For mig er det vigtigt at få benene op i vandret og få aflastet ryg og balder, hvilket ikke opnås ved hvilebusserne.
Hvis man skal betale tillæg for at køre med hvilebus, så ville jeg personligt føle mig meget snydt og ville ikke få sovet så meget som 1 sekund.
Thomas 14/10 2005 18:19
Sv: Hvilebusser
Jeg var med hvilebus til østrig sidste påskeferie, og synes personligt det var rigtig godt, efter at have kørt med sovebus utallige gange.
Den mest væsentlige forskel er, at der er længere imellem sæderne. Det betyder at man kan læne sit sæde helt tilbage, og at man samtidig har god plads til benene. Fodskamlen gør at man næsten ka ligge ned, og synes faktisk denne stilling er mere behagelig at sove i, end når man ligger krøllet sammen på alt for lidt plads i en sovebus!
Jacob 15/10 2005 01:05
Sv: Hvilebusser
Jeg har også haft, den i mit tilfælde, tvivlsomme fornøjelse at prøve hvilebussen. Turen gik til Zell am Ziller.
Jeg fik ikke lukket et øje og natten blev MEGET lang. Når jeg sidder på den måde går der 15 min. og så sover ballerne. Det er vist ikke optimalt.
Men nu er vi jo forskelligt indrettet. Men for mit vedkommende er det ikke længere en mulighed der er inde i billedet.
Ved dog at Østergaardernes ski og rejser stadig har sovebus og Trier ligeså.
Martin 16/10 2005 15:50
Sv: Hvilebusser
Kan se der er stor uenighed omkring de nye hvilebusser. Jeg vil gerne melde mig på samme side som Thomas. Jeg kørte med hvilebus hjem fra Bad Gastein sidste nytår og sov kanon. Synes personligt det er rarere i en hvilebus hvor der er plads til at man kan være frem for klemt inde i en sovebus hvor man ofte ikke engang kan ligge udstrakt. Men som sagt er folk jo forskellige så det er nok et spørgsmål om hvad den enkelte bedst kan lide.
Jesper 17/10 2005 13:37
Sv: Hvilebusser
Jeg var med hvilebus hjem fra Bad Gastein sidste vinterferie. Det eneste jeg har prøvet, som har været mere elendigt, er at sidde op i en almindelig bus hele vejen. Jeg kan absolut ikke anbefale hvilebusser. Der var flere i vores gruppe som oplevede at fødderne var hævet op som balloner, da vi skulle ud af bussen om morgenen. Og dette kan ikke være optimalt på vej mod skiferien. Jeg kan kun anbefale de såkaldte hotelbusser, hvor der er vægge mellem sovepladserne, således at man heller ikke kommer til at ligge med fødder i hovedet osv. Disse er efter min mening optimale!
Mvh
Jesper
Kim Leon 18/10 2005 04:36
Sv: Hvilebusser
De forfærdelige hvilebusser.
Jeg var tilfældigvis også i Bad Gastein med hvilebus. Det eneste der reddede turen var at bussen ikke var fyldt op så da det var sengetid var jeg så fræk at kapre 2 tomme sæder længere bag i bussen. Jeg havde ellers prøvet hvilesæderne uden held. Nu giver jeg gerne 1000 ekstra for flyveren!!!
Emil Pank 18/10 2005 23:05
Sv: Hvilebusser
Jeg vil personligt helst med sovebus, men da dette kun i nogle få tilfælde er muligt har jeg bestemt ikke noget mod hvilebussen. Det at man har det mere plads til benene om dagen/aften opvejer en smule for at man ikke kommer ned at lægge. Jeg synes ikke at man sover specielt godt i hverken sovebus eller hvilebus, men man er nok en smule mere udhvilet efter sovebussen....
Men hvad gør det egentligt, er det ikke komplet lige meget vhor træt man er, når først man får et par brædder under fødderne har man jo glemt alt om det alligevel.....
Ses på pisten... Emil